”Jeg efterlod en seddel på køkkenbordet, hvor jeg kort og godt skrev, at jeg var gået en tur i skoven og ikke vidste, hvor længe jeg ville blive væk, men at de ikke skulle vente mig hjem til aftensmad.”
“Doppler”, side 36.
Inspireret af en ældre herre ved navn Düsseldorf, der er i gang med at gengive sin faders død i Ardennerslaget i et stort modelbyggeri, går Doppler i gang med at opføre en totempæl til ære for sin egen afdøde fader. Romanen slutter med, at Doppler i følgeskab med sin søn Gregus og elgen Bongo drager af sted videre ud i skoven efter at have taget afsked med sin kone, der lige har født ham en ny søn. Den åbne afslutning lægger med ordene “to be continued (inshallah)” på karakteristisk Loesk facon op til en efterfølger.
Under al den groteske komik, som hovedpersonens regressive flugt fra hverdagens kvælende konventioner fører med sig, gemmer der sig en spiddende kritik af samtidens velfærdssamfund. I et interview i Jyllands-Posten beskriver Loe denne kritik således: “Jeg må bare have lagt mærke til, at vi har et højt tempo i den vestlige verden, og at samfundet er fattigt på social og menneskelig kontakt. Det er små enheder i dag; Mit hus, min båd, min bil. Selvtilstrækkelighed præger samfundet.(…)Nu er alle kommet op på et højt tryghedsniveau, og så handler alt kun om materielle goder.” (Michael Enggaard: “Flugten til skoven”. Jyllands-Posten, 2005-07-05).
Erlend Loe
Norske Erlend Loe tog mange med storm med romanen “Naiv.Super” i 1996. Den forunderlige blanding af eksistentiel angst, filosofiske overvejelser og legende omgang med hverdagens små tildragelser udgør en original stemme i nyere norsk litteratur.
Læs hele forfatterportrættet
