”Det er vigtigt at blive del af fællesskabet, Petterson. Gang i den! Han gad sgu ikke sidder og synge Auld Lang Syne og lege flaskehalsen peger på med sådan en gang tabere. Han var der kun for at kunne få dagpenge fra A-kassen.”
“[geim]", side 9.
I begyndelsen af romanen er HP på vej i S-toget til en uvelkommen prøveansættelse formidlet af det velfærdssystem, han ellers er mester i at udnytte. Til sin store tilfredshed opdager han, at en af de andre rejsende har glemt en mobiltelefon på sædet overfor ham. Han napper den og får liv i displayet og en velkomst til Spillet: “En verden, hvor virkeligheden er spil, og Spillet er virkelighed.”
Inden længe er han fuldstændigt opslugt. Spillet giver ham opgaver, point, penge og vigtigst et net community, som jubler begejstret, hver gang han har udført en ny mission. Alt bliver filmet, men at de fleste af opgaverne ligger på den forkerte side af loven, betyder mindre for HP. Der har han alligevel befundet sig det meste af sit liv, og han oplever det nok mest af alt som udtryk for en civil ulydighed mod et samfund, som bliver ved med at overse hans talent. Han kan selvfølgelig godt regne ud, at der måske gemmer sig en dybere mening med spillet, men det bekymrer han sig ikke om, før det en dag vender sig mod ham, og det går op for ham at det er ham eller det.
HP allierer sig med sin gamle klassekammeret og ven, Magnus aka Mangy, the Mangster og Mangelito, en computernørd, ”Godfather of the geeks” og topshopper i det religiøse supermarked, hvor han netop har hentet sig en identitet som rettroende blandt de rettroende, hvorfor han også foretrækker, at HP kalder ham Farook Al Hassan.
Med Mangys hjælp begynder han at ane konturerne af et stort og uhyggeligt og yderst kriminelt skyggefortagende.
Anders De la Motte
Det er et årti siden, Anders de la Mottes debutkrimi ”[geim]” udkom på dansk. Siden har han udgivet flere bøger, men det er først med ”Sensommerjagt” – første bind i den såkaldte Skånekvartet – at ...
Læs hele forfatterportrættet
