Anders De la Motte

Emneord:

Senest opdateret

Redaktionen
juli 2026
Line Rasmussen
cand.mag., marts 2020

Hovedforfatter

Niels Vestergaard
cand.mag. og journalist, 2011

Det er et årti siden, Anders de la Mottes debutkrimi ”[geim]” udkom på dansk. Siden har han udgivet flere bøger, men det er først med ”Sensommerjagt” – første bind i den såkaldte Skånekvartet – at han vender tilbage i dansk oversættelse. Her følger vi den forhenværende misbruger Veronica, der i midten af nullerne tager tilbage til sin barndomsby for at finde sandheden om lillebroren Billy, der forsvandt en sensommerdag i 1983.

Baggrund

Anders de la Motte er opvokset på en gård i Skåne langt ude på landet. Et miljø, der bliver stemningsfuldt beskrevet i hans seneste bøger, der udspiller sig i fiktive byer syd for Hallandsåsen. de la Motte har ikke rigtig nogen erindring om at ville noget specielt med sit liv. Faren var landmand. Anders hjalp til på gården uden virkelig at have noget talent for den vifte af fag, som udgør landmandskabet: veterinær, tømmer, traktorfører, svejser, planteavler etc.

”Lidt mere, lidt mere endnu, jeg er der næsten, klynkede hun stønnende. Men det ville han skide på. For han var Knaldekongen. Prins Pik, the Ayatollah of Bolla-Bolla! Men frem for alt var han også Clip of the Week, first runner-up og number onehundredtwenty fucking eight! Han styrede Spillet for vildt, og den tanke gjorde ham betydeligt hårdere, end hans sengekammerat med sine nøgne kvindelige attributter nogensinde kunne have klaret.”

“[geim]", s. 83.

Værnepligten og efterfølgende et par år som militærpoliti var en oplevelse, der satte skik på en teenager, der troede, han vidste alt. Han søgte ind til politiet, fordi et par kammerater gjorde, og arbejdede som politimand frem til 2001, hvorefter han blev sikkerhedschef for UPS.

Foto: Helén Karlsson/Modtryk

Født
1971 i Billingsholm, Sverige.
Uddannelse
Politiskolen i Stockholm, 1991-1994.
Debut
“[geim]”. Alfabet, 2010.
Priser
Årets krimidebutant i Sverige, 2010.
Seneste udgivelse
Intrige i Amalfi. Modtryk, 2026. (Intrig i Amalfi, 2025). Oversætter: Louise Urth Olsen. (Mord under solen, 2).
Inspiration
Douglas Coupland for “Generation X”.

Fra 2005 til 2012 arbejdede han som sikkerhedschef for computergiganten Dell i København med ansvar for sikkerheden i Europa, Mellemøsten og Afrika. En af hans opgaver var at flyve rundt til kontorerne i regionen og sørge for, at deres sikkerhedsprocedurer var i orden. Det resulterede i mange dage om året væk fra hjemmet i Malmø. Spildtimerne blev de første år zappet væk mellem CNN og Al Jazeera. Hans hustru foreslog, han i stedet begyndte at skrive. Havde han ikke nogen ideer? Jo, det havde han måske nok. Tanken var ikke helt fremmed. Moren var bibliotekar. Han slugte bøger som barn, og han var ikke bare god, han var ekstraordinær i svensk, dengang i gymnasiet.

Efter to afslag blev han antaget hos forlaget Alfabet med sit tredje manus, hvilket resulterede i thrilleren ”[geim]” i 2010 (på dansk i 2011). de la Motte modtog Den Svenske Krimiakademis debutantpris samme år og fulgte i årene efter op med de øvrige to bøger i trilogien, ”Buzz” (2011) og ”Bubble” (2012), der ikke er udkommet på dansk. Trods forfatterens fortid i det svenske politi valgte han i trilogien at skrive fra forbryderens perspektiv, nemlig hustleren HP, der en dag bliver hvirvlet ind i en verden, hvor virkelighed er spil, og spillet virkelighed.

Trilogien blev efterfulgt af politiromanerne ”MemoRandom” (på svensk i 2014) og ”UltiMatum” (på svensk i 2015) – og sidstnævnte sikrede ham Det Svenske Krimiakademis pris for årets svenske krimi i 2015. Samtlige bøger kan læses i mere end 30 lande, og rettighederne hertil er solgt til internationale film- og tv-selskaber. I dag arbejder Anders de la Motte som fuldtidsforfatter og har færdiggjort en ny krimiserie i fire bind, Skånekvartetten.

Anders de la Motte finder blandt andet inspiration til sine romaner i ting, andre mennesker har glemt: “Jeg har en lille samling med ting, jeg har fundet, små lapper, små notater og billetter med mystiske navne, så jeg begyndte at tænke, hvad nu hvis jeg finder noget hemmeligt. I begyndelsen var det, hvad hvis jeg finder en usb-nøgle, og så stikker jeg den ind i min computer, og så opdager jeg noget urovækkende. Så gik det over til, at det skulle være billeder, det er mere visuelt, mere dramatisk, et dokument skal man læse igennem, og så blev det en telefon, som jo har kamera, og det var her, den her dimension dukkede op, med at han begynder at kommunikere med dem i den anden ende … ” (Information, 2011-04-02).

Blokeret indhold

Dette er eksternt indhold. Derfor skal du acceptere cookies til statistik og markedsføring for at se det.

Vælg "Tillad alle"

Videoklip: Anders de la Motte fortæller om ”Sensommerjagt”

Udvalgte bøger

Genrer og tematikker

Anders de la Mottes debut er blandt andet blevet kaldt cyber crime fiction på grund af sit spilunivers. Den underliggende fortælling i “[geim]” handler om det voksende krav om at blive set, kendt og anerkendt – ikke nødvendigvis for noget særligt, bare i det hele taget, hvad enten det er på Facebook eller i reality-tv-verdenen.

Undervejs tematiserer romanen en række forskellige forestillinger om spil; som underholdning, som manipulation, som jagt, som strategy, som afledningsmanøvre, som et udtryk for evner og mod, som en fritidsaktivitet.

Romanen i sig selv er en illustration af computerspillets gameplay, en tempofuldt, pulserende og fængslende fremdrift.

HP's outsidertilværelse aktiverer en række forskellige kulturer i velfærdssamfundets grænseland: indvandrer-, net-, nørd-, pop-, dagdriverkultur m.fl. og skaber bogens helt særegne udtryk. hvor et hav af lingoer flyder sammen til et sprog i sproget. Ironien er en grundfigur og udgør hovedbastionen i HP's værn mod virkeligheden.

Anders de la Motte er en genreeksperimenterende forfatter, hvilket tydeligt ses i udviklingen fra hans spiltrilogi – hvoraf de to sidste bøger ”Buzz” (2011) og ”Bubble” (2012) ikke er udkommet på dansk – til den seneste langt mere psykologiske – og sprogligt klassiske – Skånekvartet, hvoraf indtil videre første bind er tilgængelig på dansk. Første bog ”Sensommerjagt” (2019) har på mange måder et traditionelt krimi-setup inklusiv en suspensefuld prolog og en fortid, der indhenter nutiden. Men romanen byder på mere menneskelig dybde end flere andre samtidige spændingsromaner kan bryste sig af. Stemningen er mørk og temaerne tunge – det handler om et bortkommet barn, om sorg og uvished og en familie, der går i opløsning. Og om et lokalsamfund, der er uhyggeligt god til at holde på hemmeligheder og tage sagen i egen hånd.

De la Motte har tidligere skrevet fra både forbryderens og fra ordensmagtens perspektiv. I ”Sensommerjagt” er hovedpersonen en ’almindelig’ kvinde med en usædvanlig forhistorie. Veronica – der i voksenlivet har skiftet navn til Vera – er psykisk sårbar, eks-misbruger og håbløs ud i relationer. En antihelt, som det måske ikke er første gang vi møder i krimilitteraturen, men som ikke desto mindre er tilpas langt fra andre klicheramte både mandlige og kvindelige protagonister (som for eksempel den skilsmisseramte politimand og den driftige kvindelige journalist, hvis liv er et konstant møde med mysterier, der skal opklares).

Beslægtede forfatterskaber

Sammen med landsmanden Jens Lapidus er Anders de la Motte en af de få, som har lagt perspektivet om på den anden side af loven og følger forbryderen. Det ser vi i forfatterens første trilogi. I modsætning til Lapidus er han ikke hårdkogt, men elegant, fræk og humoristisk. Hans nærmeste slægtninge ligger måske uden for Norden. “Det store togrøveri” af Michael Chrichton og Peter O'Donnels Modesty Blaise-fortællinger er kaperfortællinger. “The Thomas Crown Affair”, “Oceans Eleven”, “The Usual Suspects” er kaperfilm.

Den ironisk distancerede skildring af den kollapsede middelklasse genfinder man i en helt anden genre hos canadiske Douglas Coupland, der også er citeret flere steder i de la Mottes debutroman “[geim]”.

Bogens originale arbejde med sproget har klassiske sidestykker i værker som Anthony Burgess' “A Clockwork Orange” og Ridley Scotts “Blade Runner” (efter Philip K. Dicks roman “Do Androids Dream of Slectric Sheep?”).

I øvrigt citeres der vidt og bredt fra populærkulturens store klassikere; HP's flugt fra en flyver hen over en mark er et dramatisk højdepunkt og en tydelig hilsen til Alfred Hitchcocks klassiker “North by Northwest”.

I Skånekvartetten er både tone og sprog anderledes end i forfatterens tidlige bøger. Her læner han sig (uden at læne sig for meget) op af mere traditionelle krimiværker. Blot det at udsende en serie med titelreference til en svensk udørk er set før, for eksempel hos Johan Theorin. Første bind i hans Ølandskvartet, ”Skumtimmen” (”Skumringstimen”, 2008) omhandler sågar en dreng, der forsvinder sporløst, og en mor, der tyve år senere vender tilbage til barndomsøen for at forfølge nye spor. Både Theorin og de la Motte er ferme til at beskrive både miljø og landskabet i de fortættede svenske minisamfund, men så holder ligheden også op. Hvor Theorins fortælling rummer spøgelseshistorier og folklore, så er de la Mottes ren psykologisk realisme.

Også i den danske forfatter Lone Theils nylige krimi ”Savnet” (2019) forsvinder en ung pige sporløst under en juletur med familien til Hjerl Hede. Bogen er første bind i krimiserien Hjemvendt, der foregår i Nordvestjylland, hvor forfatteren selv er født og opvokset – og ligesom de to svenske forfattere leverer hun troværdige og detaljerede miljøbeskrivelser.