
Jens Lapidus
- Redaktionenmarts 2026
- Niels Vestergaardcand.mag. og journalist, 2011
Intro
Den unge topadvokat Jens Lapidus er svensk krimis nye wunderkind. Han har trukket en hårdkogt amerikansk fortællertradition ind i den skandinaviske litteratur og lanceret sin helt egen Stockholm noir med klare hilsner til Raymond Chandler og det umiddelbare forbillede James Ellroy. Han skriver om bandekriminalitet, så de indsatte flår hans bøger ned af hylderne i fængselsbibliotekerne. Og han skriver om en kokainsniffende overklasse og adel, så han for længst er blevet ugleset blandt de gamle venner i det stockholmske jetset.
Baggrund
Jens Lapidus er født i 1974 og voksede op i en jødisk familie i Gröndal, en middelklasseforstad til Stockholm. Som ung festede han med jetsettet i Stockholms glamourøse minefelt, Stureplan. Lapidus har nok altid haft ordet i sin magt, men ingen forestilling om, at han skulle blive forfatter. Han skulle være forsvarsadvokat. Og det blev han. På et af hovedstadens tungeste advokatkontorer.
”Godt. Narkotikaen går godt. Coken kører skide godt. Luderne går endnu bedre. Du har ingen ide om hvad svenske mænd har længtes efter i alle disse år med politisk korrekthed. De er parate til at betale hvad som helst. Og den her bøsselov med forbud mod sexkøb, den har kun styrket os. De indendørs bordeller er store som i Las Vegas, der er ludere til hver eneste herrekomsammen i Djurholm. Det er fantastisk.”
Intet havde dog forberedt ham på den verden, han trådte ind i som nyudklækket jurist i Tingsretten. Her mødte den unge pæne mand den stockholmske underverden befolket af drabsmænd, narkohandlere, bandemedlemmer og sager om grov vold og andre alvorlige forbrydelser. Han havde behov for at bearbejde kontrasten, begyndte at skrive om sine oplevelser og tog samtidig et skrivekursus på folkeuniversitetet. Halvandet år efter udkom den 487 sider lange krimidebut “Cash”, som blev en øjeblikkelig bestseller. Udgivelsen tillod ham samtidig at komme ud af båsen som advokat. Han kalder sig et bindestregsmenneske. Han vil ikke være noget bestemt. Han vil være både og. Både advokat og forfatter. I forbindelse med premieren på filmatiseringen af “Cash” formulerede han det således:

Født
24. maj 1974 i Stockholm.
Uddannelse
Jurist.
Debut
Snabba Cash. Wahlström & Widstrand, 2006. (Cash. Modtryk, 2009.)
Priser
Ingen oplyst.
Seneste udgivelse
Dillstabanden - Zombiekuppet. Bogoo, 2026. (Zombiekuppen, 2021). Oversætter: Sigurd Toftdahl Terkelsen. (4).
Inspiration
James Ellroy.
“Det er altid en balancegang at tilhøre en minoritetsgruppe. Men hvis der er nogen form for ambition, jeg har indset, jeg har, er det ikke at være noget bestemt. Billedet af en jurist kontrasteres af billedet af en forfatter. Billedet af en som følger love og forordninger kontrasteres af en som er kreativ. Jeg vil befinde mig i begge verdner. Jeg vil kunne beholde de juridiske traditioner og samtidig være så virksom som jeg overhovedet kan i det svenske samfund. Jeg vil kunne se på tilværelsen gennem Bandidos øjne og jeg vil være far med mit barn. Jeg vil modbevise alle mennesker som vil hegne mennesker ind, som tror at man er sådan eller sådan.” [1]Jeanette GentleBarnen går först for Jens Lapidus. svd.se2010-01-10
At ville være flere ting på en gang kræver naturligvis sit. Når dagen i retten er omme, og han har tilbragt aftenen med familien, er der en time tilbage. Det er den, han skriver sine romaner i. Men han har ikke tænkt sig at skrive på fuld tid. Det er det med at være både og. Han vil ikke bare være forfatter.
Jens Lapidus er gift med den adelige Hedda Stiernstedt. Parret har et barn sammen. Han blev kåret som Sveriges bedst klædte mand i 2008.
Blokeret indhold
Dette er eksternt indhold. Derfor skal du acceptere cookies til statistik og markedsføring for at se det.
Vælg "Tillad alle"
Udvalgte bøger
- Cash
Handlingen i Jens Lapidus debutroman “Snabba Cash” fra 2006 (“Cash”, 2008.) har tre spor med hver sin forbryder som hovedperson. Jorge er halvt chilener. Han sidder inde for narkokriminalitet i det...
Læs mere om bogen - Aldrig fucke op
Jens Lapidus’ anden roman “Aldrig fucka upp” fra 2008 (“Aldrig fucke op”, 2010.) fortsætter, hvor debuten slap med et sæt nye hovedpersoner og flere af de gamle hovedpersoner som bipersoner. Mahmud...
Læs mere om bogen - Bandekrig 145
De to romaner “Cash” og “Aldrig fucke op” er de første bind i en trilogi, som afsluttes sommeren 2011 med “Livet deluxe”. Som et kuriosum udsendte Lapidus i 2010 den illustrerede “Gängkrig 145“ (“B...
Læs mere om bogen
Bibliografi
Romaner
Jens Lapidus
Modtryk, 2010. (Aldrig fucka upp. 2008). Oversætter: Niels Lyngsø.
Jens Lapidus
Modtryk, 2010. (Gängkrig 145. 2009). Oversætter: Niels Lyngsø.
Jens Lapidus
Modtryk, 2012. (Livet deluxe, 2011). Oversætter: Niels Lyngsø.
Jens Lapidus
Modtryk, 2014. (Vip-rummet, 2014). Oversat af Iben Mondrup og Niels Lyngsø. (Top dog-serien, 1).
Jens Lapidus
Modtryk, 2016. (Sthlm delete, 2015). Oversat af Andrea Fehlauer. (Top dog-serien, 2).
Jens Lapidus
Modtryk, 2018. (Top dogg, 2017). Oversætter: Agnete Dorph Stjernfelt. (Top dog-serien, 3).
Jens Lapidus
Modtryk, 2024. (Mr. Ett, 2022). Oversætter: Rolf Stavnem. (Top dog-serien, 4)
Jens Lapidus
Modtryk, 2025. (Död man walking, 2023). Oversætter: Rolf Stavnem. (Top dog-serien, 5).
Jens Lapidus
Modtryk, 2025. (Grand final, 2024). Oversætter: Rolf Stavnem. (Top dog-serien, 6).
Fortællinger
Jens Lapidus
Modtryk, 2013. (Mamma forsökte, 2013). Oversætter: Niels Lyngsø.
Børnebøger
Jens Lapidus
2024. (Konstkuppen, 2020). Oversætter: Gustaf Lord. (1)
Jens Lapidus
2024. (Juvelkuppen, 2021). Oversætter: Gustaf Lord. (2)
Jens Lapidus
2025. (Poolkuppen, 2025). Oversætter: Sigurd Toftdahl Terkelsen. (3)
Jens Lapidus
2026. (Zombiekuppen, 2021). Oversætter: Sigurd Toftdahl Terkelsen. (4)
