Jens Lapidus

Emneord:

Senest opdateret

Redaktionen
marts 2026

Hovedforfatter

Niels Vestergaard
cand.mag. og journalist, 2011

Den unge topadvokat Jens Lapidus er svensk krimis nye wunderkind. Han har trukket en hårdkogt amerikansk fortællertradition ind i den skandinaviske litteratur og lanceret sin helt egen Stockholm noir med klare hilsner til Raymond Chandler og det umiddelbare forbillede James Ellroy. Han skriver om bandekriminalitet, så de indsatte flår hans bøger ned af hylderne i fængselsbibliotekerne. Og han skriver om en kokainsniffende overklasse og adel, så han for længst er blevet ugleset blandt de gamle venner i det stockholmske jetset.

Baggrund

Jens Lapidus er født i 1974 og voksede op i en jødisk familie i Gröndal, en middelklasseforstad til Stockholm. Som ung festede han med jetsettet i Stockholms glamourøse minefelt, Stureplan. Lapidus har nok altid haft ordet i sin magt, men ingen forestilling om, at han skulle blive forfatter. Han skulle være forsvarsadvokat. Og det blev han. På et af hovedstadens tungeste advokatkontorer.

”Godt. Narkotikaen går godt. Coken kører skide godt. Luderne går endnu bedre. Du har ingen ide om hvad svenske mænd har længtes efter i alle disse år med politisk korrekthed. De er parate til at betale hvad som helst. Og den her bøsselov med forbud mod sexkøb, den har kun styrket os. De indendørs bordeller er store som i Las Vegas, der er ludere til hver eneste herrekomsammen i Djurholm. Det er fantastisk.”

“Cash”, s. 330.

Intet havde dog forberedt ham på den verden, han trådte ind i som nyudklækket jurist i Tingsretten. Her mødte den unge pæne mand den stockholmske underverden befolket af drabsmænd, narkohandlere, bandemedlemmer og sager om grov vold og andre alvorlige forbrydelser. Han havde behov for at bearbejde kontrasten, begyndte at skrive om sine oplevelser og tog samtidig et skrivekursus på folkeuniversitetet. Halvandet år efter udkom den 487 sider lange krimidebut “Cash”, som blev en øjeblikkelig bestseller. Udgivelsen tillod ham samtidig at komme ud af båsen som advokat. Han kalder sig et bindestregsmenneske. Han vil ikke være noget bestemt. Han vil være både og. Både advokat og forfatter. I forbindelse med premieren på filmatiseringen af “Cash” formulerede han det således:

Foto: Modtryk

Født
24. maj 1974 i Stockholm.
Uddannelse
Jurist.
Debut
Snabba Cash. Wahlström & Widstrand, 2006. (Cash. Modtryk, 2009.)
Priser
Ingen oplyst.
Seneste udgivelse
Dillstabanden - Zombiekuppet. Bogoo, 2026. (Zombiekuppen, 2021). Oversætter: Sigurd Toftdahl Terkelsen. (4).
Inspiration
James Ellroy.

“Det er altid en balancegang at tilhøre en minoritetsgruppe. Men hvis der er nogen form for ambition, jeg har indset, jeg har, er det ikke at være noget bestemt. Billedet af en jurist kontrasteres af billedet af en forfatter. Billedet af en som følger love og forordninger kontrasteres af en som er kreativ. Jeg vil befinde mig i begge verdner. Jeg vil kunne beholde de juridiske traditioner og samtidig være så virksom som jeg overhovedet kan i det svenske samfund. Jeg vil kunne se på tilværelsen gennem Bandidos øjne og jeg vil være far med mit barn. Jeg vil modbevise alle mennesker som vil hegne mennesker ind, som tror at man er sådan eller sådan.” [1]

At ville være flere ting på en gang kræver naturligvis sit. Når dagen i retten er omme, og han har tilbragt aftenen med familien, er der en time tilbage. Det er den, han skriver sine romaner i. Men han har ikke tænkt sig at skrive på fuld tid. Det er det med at være både og. Han vil ikke bare være forfatter.

Jens Lapidus er gift med den adelige Hedda Stiernstedt. Parret har et barn sammen. Han blev kåret som Sveriges bedst klædte mand i 2008.

Blokeret indhold

Dette er eksternt indhold. Derfor skal du acceptere cookies til statistik og markedsføring for at se det.

Vælg "Tillad alle"

Udvalgte bøger

Genrer og tematikker

Jens Lapidus skriver maskingeværsprosa. Sætningerne er hårde og korte. Afsnittene falder som tørre salver. Det er ikke whodunit krimier, men they are doing it-krimier. Hovedpersonerne agerer, det er dem, som skaber begivenhederne. Politiromanens mimrende opklaringsarbejde sparer forfatteren os for. Ingen drøvtyggende strømere her, ingen ventetid som fyldes ud med spekulationer og hverdagsregistreringer fra hjemmet og politistationen, mens retsmedicinerens rapport er undervejs, derimod handling og sceneskift og en tyk tekstur af ghettokultur, yuppieliv, våben, sex og stoffer.

Det hele skåret op i en hård, kontant, filmisk klipning med en no bull shit sans for miljøerne og sprogets tunge og forskelligartede bevæbning. Jugoerne taler anderledes end araberne, som taler anderledes end Svenssonerne. Hver enkelt har sine tatoveringer, sine ritualer. De fleste af dem deler arkaiske æresbegreber og dummaskuline værdier. Alle er med i narkokulturen, og alle vil have fat i hurtige penge.

Jens Lapidus har med Mahmud og Mrado og Jorge introduceret den uædle vilde i svensk litteratur. Den nye perkerkultur giver en anden tilgang til den velpudsede svenskerkultur. Den er grim på bagsiden og kold på forsiden. Kombineret med en høj grad af genkendelighed i miljøerne og flere kendisser, der optræder under eget navn, herunder partyprinsessen Madeleine til en vild cokefest i “Cash”, har det skabt en modvilje mod Lapidus i de finere kredse, og han står efter sigende ikke øverst på listen, når de kongelige inviterer til bal på slottet.

Beslægtede forfatterskaber

Jens Lapidus' åndsfæller indenfor krimilitteraturen befinder sig i USA. Han skriver Stockholm-noir med klare hilsner til tredivernes hårdkogte vestkyst-forfattere Raymond Chandler og Dashiell Hammett og en helt åbenlys inspiration fra James Ellroy. Det er hos Ellroy, vi genfinder maskingeværsprosaen, de hårdkogte miljøer, den hurtige klipning og endda forlægget til et par af Lapidus' intriger: Den flossede strømer Thomas, som ender med at teame op med sin absolutte modsætning i korpset, Hägerstrøm, mod den brutale chef Adamson i “Aldrig fucke op”, er taget direkte ud af Ellroys “LA Confidential”. Forankringen af Palmemordet i den Stockholmske underverden er hentet i Ellroys behandling af Kennedy-mordet i “American Tabloid”. I det hele taget har inspirationen fra amerikansk popkultur været frugtbar. Niklas i “Aldrig fucke op” er modelleret over Travis Bickle fra Scorseses “Taxi Driver”. På det punkt adskiller forfatteren sig ikke så meget fra dem, han skriver om. Der er indslag af mellemøstlige popmelodier, men grundlæggende er det Tupac og svensk og amerikansk gangsta rap, som sætter lydsporet til bandernes færden.

Derimod er det svært at finde modstykker til Jens Lapidus i moderne skandinavisk krimilitteratur. Hans egen forklaring på, hvordan det kan være, virker plausibel:

“Udenlandske journalister spørger ofte om jeg har fået nogle efterfølgere. Nej, ingen har taget min måde at skrive på op. Måske oplever man det som for svært. Måske synes man ikke at det er interessant at skrive om narko og prostitution. Det skal være mord. Alle svenske krimier handler om mord.” [1]

Ikke at der ikke er mord i Lapidus univers, men de er del af handlingen, ikke afsæt for handlingen.