
Vagn Remme
- Redaktionenmaj 2026
- Andreas Tonnesencand.mag., 2007
Intro
Efter et par år som primus motor for eget forlag og som aktivist i det københavnske litterære undergrundsmiljø har Vagn Remme efter udgivelsen af romanen “Arvingen” for alvor gjort opmærksom på sig selv som forfatter. Og hvad der karakteriserer romanen såvel som de udgivelser, der ligger forud, er en kværnende og manisk sprogstil, hvor høj og lav stil, religiøse ansatser og grotesk komik blandes. Samtidig træder man som læser i selskab med fortælleren med mellemrum ud af fiktionerne, hvorfra der kommenteres med en vis distance, til tider ironisk og metafiktiv og andre gange poetisk og livsklog.
Baggrund
Vagn Remme er født og opvokset i Hvam Mejeriby i udkanten af Holstebro. I 1992 afsluttede han en uddannelse som glarmester, et erhverv han i nogle år beskæftigede sig med i Århus. Efterfølgende tog han en hf-eksamen med henblik på at blive maskinmester, en plan der dog aldrig blev til noget. I 1998 tog Vagn Remme i stedet på en længere cykelrejse, der førte ham rundt i Europa og Mellemøsten.
”(…) han pruster og stønner, kroppen kan ikke finde ro, det hele er i opløsning, fedtet flyder rundt i ham, lungerne udvider alveolerne, hjertet kæmper omkranset af fedt, Lars’ hjerte er i knibe, og uden for Lars begynder regnen så småt, først som en duft, en sød tordenduft, der får Lars’ øjne til at udvide sig, søge efter læ, men der er ikke læ her, her er ingen huse, lukket militæranlæg, indhegnet, sammenfaldent, tilgroet, anløbent, og pludselig kan Lars ikke finde mening i det, hvad laver han her (…)”

Født
25. juli, 1971, i omegnen af Holstebro.
Uddannelse
Uddannelse som glarmester i 1992. Bachelorgrad i litteraturvidenskab ved Københavns universitet Amager.
Debut
Bibel cut up – og i Johannes, 2003. Digtsamling,
Litteraturpriser
Ingen oplyst.
Seneste udgivelse
Doggerland. EM, 2026. Noveller.
Den lange cykelrejse, som spiller en ikke uvæsentlig rolle i Remmes egentlige romandebut “Arvingen”, gav anledning til en fundamental kursændring, og da han i 1999 vendte tilbage, stod det ham klart, at det var litteraturen, det handlede om, og han lod sig indskrive på Litteraturvidenskab ved Københavns universitet. Remme begyndte i 2000 at få udgivet digte og noveller i diverse litterære tidsskrifter, blandt andet under pseudonymet Lars Hvam. En stor del af disse hans første udgivelser blev udgivet på forlaget Bændelormen, som Vagn Remme selv har været drivkraften bag. Forlaget fungerer som et kunstnerfællesskab, hvor forfattere selv betaler udgivelsesomkostningerne, men kan få redaktionel og administrativ assistance fra andre forfattere. Vagn Remme har desuden især gjort sig bemærket på oplæsningsscenen med en række litterære aktiviteter, så som Poesibanko og Poetisk Tivoli, hvor interaktionen står centralt og publikum er en meget aktiv del af oplæsningssituationen. Ideen med disse oplæsningsarrangementer er ifølge Vagn Remme et opgør med firsernes helliggørelse af digteren og et forsøg på at flytte fokus fra forståelsen til oplevelsen af poesien.
I 2005 var Vagn Remme med til at starte Forlaget Nord, som han dog trådte ud af igen i 2006.
Udvalgte bøger
- Bibel cut up og i Johannes
I 2003 udgave Vagn Remme digtsamlingen “Bibel cut up – og i Johannes” på forlaget Bændelormen. Digtsamlingen består af 20 små, trelinjers digte, der som titlen indikerer, alle består af ellers adsk...
Læs mere om bogen - Øresundsvej
Med novellesamlingen “Øresundsvej” fra 2003 gjorde Vagn Remme for alvor opmærksom på sit talent som forfatter, og novellesamlingen fik mange roser med på vejen i dagbladene. Samlingens noveller er ...
Læs mere om bogen - Blidahlund
I 2004 skrev Vagn Remme sammen med forfatterkollegaen Sternberg værket “Blidahlund” . Det er en moderne tragedie, der blev skrevet og opført i forbindelse med en poesi og performancerække i Kanonh...
Læs mere om bogen - Rotterdam – en feberskrivelse
I 2005 udkom “Rotterdam – en feberskrivelse”, hvor forfatteren på ny undersøger en skrivestil, hvor man som læser er koblet helt ind i det fortællende jegs indre univers. Her fra følger man den ung...
Læs mere om bogen - Arvingen
Den 26. januar 2007 udkom Vagn Remme første egentlige roman, “Arvingen” , og hans første og foreløbigt eneste udgivelse på forlaget Athene. Her følger vi Lars Junget (et navn der allerede har spøgt...
Læs mere om bogen
Bøger af forfatteren
Vagn Remme
Ravnerock, 2012.
Om forfatteren
Links
Anmeldelse af Vagn Remmes roman Arvingen
Anmeldelser af forfatterens bøger. Søg på 'Vagn Remme'



