”O, lad mig besynge asfalten … kærligheden som tilhører dig, den består i, at du river sløret bort fra dit ansigt, så jeg kan se dig … det gør du ikke, så gør jeg det … ritch …! … alarm og stor opstandelse … knytnæver og kvindeskrig … den smukke, hun vender sig om, forlader stedet …”
“Rotterdam – en feberskrivelse”, s. 17.
Så begynder en retningsløs vandring, hvor den tiltagende febertilstand, beruselse og udmattelse fravrister den unge mand enhver form for overblik og selvkontrol. I denne grænseoverskridende tilstand fremstår omgivelserne i en diffus pærevælling, hvor ydre indtryk, tanker og associationer vælter frem i en uredigeret bevidsthedsstrøm.
I Rotterdam-skriftet er skrivestilen en tak mere febril end i de tidligere bøger.
Fortællerstemmen bevæger sig frem i virvar af fragmenter, hvor det poetisk rablende og det ekspressive danner grundtonen.
Vagn Remme
Efter et par år som primus motor for eget forlag og som aktivist i det københavnske litterære undergrundsmiljø har Vagn Remme efter udgivelsen af romanen “Arvingen” for alvor gjort opmærksom på sig...
Læs hele forfatterportrættet
