”En enlig trawler tøffede af sted med kurs mod det åbne hav. Vandet og himlen havde den samme lysegrå farve. Det virkede ikke som om solen ville komme frem i dag. Trøstesløst.
Et øjeblik tænkte han på hvorfor han netop var kommet til at tænke på det ord.
Han havde slået tre mennesker ihjel.”
Van Veeteren er på ferie. Chefen beder ham tage ned til den lille by og give det lokale politi en hånd. Van Veeteren møder den afgående politichef Bausen og den charmerende politiinspektør Beate Moerk, og efterforskningen går sin gang. Van Veeteren har en læresætning i baghovedet; i enhver efterforskning kommer der et punkt, hvor man har informationer nok til at fange gerningsmanden, kunsten er at vide, hvornår man har nået det punkt. Den skyldes en af hans gamle chefer og kendes som Borkmanns punkt, der har givet romanen sin titel. Men vil Van Veeteren være i stand til at se det? Noget kunne tyde på, at det er forpasset, da Beate Moerk pludselig forsvinder, kidnappet af Bødlen.
Van Veeteren-krimierne foregår i et fiktivt land med fiktive byer, og selv om navnene minder om Holland, så er det uden de træk, vi forbinder med en moderne stat; religion, politik, historie, etnisk diversitet, firmaer, brands, forskellige samfundsklasser og livsstile. I stedet har vi en grå hud af funktionærer og små erhvervsdrivende, der er som skåret ud af det gamle Fremskridtspartis landsmøde i en idrætshal i Jylland, inden rygeforbuddet trådte i kraft.
Håkan Nesser
Enhver stor svensk krimiforfatter har sit særkende i offentligheden. Camilla Läckberg er den lækre, Lars Kepler den anonyme, Stieg Larsson den døde revolutionære og så videre. Håkan Nesser er den v...
Læs hele forfatterportrættet
