”Hungry Joe var et nervøst, udtæret vrag med et kødløst ansigt af gusten hud og ben og sitrende årer, der bugtede sig under huden i de sorte huler bag hans øjne som afskårne stykker slange. Det var et øde, kraterfyldt ansigt, sodsværtet af bekymring som en forladt mineby.”
”Punkt 22”, s. 45.
”Punkt 22” har et omfattende persongalleri. Blandt andre antihelten Yossarian, der for alt i verden ikke vil miste sit liv, feltpræsten Tapmann, der er en genert og godhjertet mand, kapitalisten Milo Minderbinder, der både er gal og genial, og Oberst Cathcart, der bliver ved med at øge antallet af togter, som skytterne skal flyve, så de er tvunget til at blive i krigen. Romanen er fortalt i tredje person, men det er primært gennem Yossarians anti-krigsøjne, at hæren og krigen skildres. Romanen starter in medias res, det vil sige midt i handlingen, og historien udfoldes episodisk frem for kronologisk. Denne fortællestruktur gør, at det tidslige aspekt bliver diffust, og fortællingen kommer til at fremstå fragmenteret. Det meste af historien foregår i 1944 på Pianosa, men i løbet af fortællingen er der blandt andet tilbageblik til en mission i Avignon. Her skete der en ulykke, som gennem historien bliver ved med at vende tilbage til Yossarian i brudstykker.
Romanen lægger særligt vægt på detaljerede og billedskabende personbeskrivelser, mens der næsten ikke er nogen beskrivelser af de fysiske omgivelser. ”Punkt 22” tegner et billede af krigen og hæren som et absurd bureaukrati, hvor der er mange spørgsmål, men meget få svar, der giver mening. Logikken udfordres konstant, og rationaliteten tilsidesættes i et univers, hvor graden af inkompetence og ondskabsfuldhed synes at stige i takt med graderne på soldaternes jakker.
Joseph Heller
Joseph Heller kendte altid den første og sidste sætning af en roman, før han begyndte at skrive den. Debuten ”Punkt 22”, som er Hellers mest kendte værk, fik kultstatus blandt en hel generation af ...
Læs hele forfatterportrættet
