
Joseph Heller
- Martine Stockjournalist, 2014
Intro
Joseph Heller kendte altid den første og sidste sætning af en roman, før han begyndte at skrive den. Debuten ”Punkt 22”, som er Hellers mest kendte værk, fik kultstatus blandt en hel generation af antikrigstilhængere. Bogen satte Heller på det litterære landkort, og romanens originaltitel ”Catch 22” blev en del af det amerikanske sprog. Hellers forfatterskab er særligt kendetegnet ved at dyrke satiren og absurditeten, blandt andet demonstreret via en bombeskytte, der er fanget i Anden Verdenskrig, som han for alt i verden gerne vil slippe levende fra.
Baggrund
Joseph Heller er opvokset i bydelen Coney Island i Brooklyn og kommer fra en jødisk-russisk familie. Hjemmet var fyldt med bøger og magasiner, og siden sjette klasse vidste Heller, at han ville være forfatter. Moren var syerske, og faren, der kørte med brød, døde under en operation, da Heller var fem år gammel. Da Heller var 15 år, opdagede han til sin brors bryllup, at han ikke havde samme mor som sine to søskende. En oplevelse, som Heller senere beskrev som et chok og følte som en hemmelighed, resten af familien bevidst havde prøvet at holde fra ham. Han satte senere ord på traumet i sin bog ”Min søns bror”. Gennem hele sin ungdom skrev Heller noveller. Den første, som var skrevet på en nabodrengs skrivemaskine, sendte han til The Daily News, men fik afslag. Først i sine senere tekster begyndte Heller at trække på egne erfaringer og følelser, som ”Punkt 22” blandt andet er et eksempel på. Som 19-årig trådte han ind i hærens luftkorps under Anden Verdenskrig og blev sendt i krig i tre år, blandt andet på øen Korsika. Også i denne periode skrev han. Heller førte dagbog over, hvad der skete, og mange har påpeget, at der er visse ligheder mellem forfatteren og hovedpersonen Yossarian i debutromanen ”Punkt 22”, der bygger på Hellers egne oplevelser som bombeskytte. Heller gjorde efterfølgende karriere inden for reklamebranchen. I sin fritid skrev han på sin debutroman, som han var otte år om at færdiggøre, mens hans anden bog, ”Der er sket noget” fra 1974 tog ham tretten år at skrive. Den langsommelige skriveproces var Heller da også selv bevidst om: ”Jeg er bemærkelsesværdigt lang tid om at skrive,” har han sagt (George Plimpton: The Art of Fiction. The Paris Review, 1970. Egen oversættelse). Selvom selve skriveprocessen var tidskrævende, kendte Heller altid den første og sidste sætning af en historie, før han begyndte at skrive den: ”Og når jeg nærmer mig afslutningen af en bog, er intet mere vigtig for mig. Jeg ville nok stoppe for at redde et liv, men intet mindre.” (Barbara Gelb: Catching Joseph Heller. 1979. Egen oversættelse). Debutromanen var ikke en øjeblikkelig succes. Men som Vietnam-krigen skred frem i 1960’erne og 70’erne, ramte bogen en nerve i den amerikanske ungdom, der for alvor var begyndt at sætte spørgsmålstegn ved autoriteterne. Romanens skildring af krigens vanvid fik tilslutning af mange antikrigstilhængere, og den har solgt i mere end ti millioner eksemplarer. Bogen, der blev filmatiseret i 1970 af den amerikanske instruktør Mike Nichols, gjorde Heller til millionær. Men forfatteren, der selv kom fra fattige kår, havde det ambivalent med sin rigdom: ”Jeg synes ikke, jeg fortjener alle de penge. De sætter mig i en socialklasse, som jeg har meget lidt sympati for,” har han sagt [2]Barbara GelbCatching Joseph HellerThe New York Times, 1979-03-04..

Født
1. maj 1923 i Brooklyn, New York, USA.
Død
12. december 1999.
Uddannelse
Mastergrad i Amerikansk Litteratur fra Columbia University og Oxford University, 1949.
Debut
Catch-22. 1961.
Litteraturpriser
University of South Carolina’s Thomas Cooper Medal, 1996.
Seneste udgivelse
Nu og da: fra Coney Island til i dag. Gyldendal, 2000. Oversat af Bodil Sørensen. (Now and then, 1998).
Inspiration
Louis-Ferdinand Céline, Franz Kafka, Fjodor Dostojevskij, Lewis Carroll, Ernest Hemingway, William Faulkner.
”Der var kun én bestemmelse, og det var den i Punkt 22, der sagde, at ængstelse for egen sikkerhed over for virkelige og umiddelbare farer var produkt af en fornuftigt arbejdende hjerne (…) Hvis han fløj dem, var han tosset og behøvede det ikke, men hvis han ikke ville, var han normal og skulle.”
Udvalgte bøger
Bibliografi
Romaner
Joseph Heller
Gyldendal, 1975. Oversat af Mogens Boisen. (Something happened, 1974).
Joseph Heller
Gyldendal, 1979. Oversat af Mogens Boisen. (Good as Gold, 1979).
Joseph Heller
Gyldendal, 1985. Oversat af Finn Holten Hansen. (God knows, 1984).
Joseph Heller
Gyldendal, 1989. Oversat af Finn Holten Hansen. (Picture this, 1988).
Joseph Heller
Gyldendal, 1994. Oversat af Thomas Harder. (Closing time, 1994).
Selvbiografier
Joseph Heller
Gad, 1988. Oversat af Jørgen Christian Hansen. (No laughing matter, 1986).
Joseph Heller
Gyldendal, 2000. Oversat af Bodil Sørensen. (Now and then, 1998).
Om forfatterskabet
Links
Charlie Reilly
The New York Times, 1979-05-01.
Duncan Campbell
The Guardian, 1999-12-14.
Per Winther
Nummer 1. American Studies in Scandinavia, 1976.
Søgning i bibliotek.dk
Kilder citeret i portrættet
Catch-22 Plus: A Conversation With Joseph Heller
Barbara Gelb
The New York Times, 1994-08-28.





