Joseph Heller

Emneord:

Hovedforfatter

Martine Stock
journalist, 2014

Joseph Heller kendte altid den første og sidste sætning af en roman, før han begyndte at skrive den. Debuten ”Punkt 22”, som er Hellers mest kendte værk, fik kultstatus blandt en hel generation af antikrigstilhængere. Bogen satte Heller på det litterære landkort, og romanens originaltitel ”Catch 22” blev en del af det amerikanske sprog. Hellers forfatterskab er særligt kendetegnet ved at dyrke satiren og absurditeten, blandt andet demonstreret via en bombeskytte, der er fanget i Anden Verdenskrig, som han for alt i verden gerne vil slippe levende fra.

Baggrund

Joseph Heller er opvokset i bydelen Coney Island i Brooklyn og kommer fra en jødisk-russisk familie. Hjemmet var fyldt med bøger og magasiner, og siden sjette klasse vidste Heller, at han ville være forfatter. Moren var syerske, og faren, der kørte med brød, døde under en operation, da Heller var fem år gammel. Da Heller var 15 år, opdagede han til sin brors bryllup, at han ikke havde samme mor som sine to søskende. En oplevelse, som Heller senere beskrev som et chok og følte som en hemmelighed, resten af familien bevidst havde prøvet at holde fra ham. Han satte senere ord på traumet i sin bog ”Min søns bror”. Gennem hele sin ungdom skrev Heller noveller. Den første, som var skrevet på en nabodrengs skrivemaskine, sendte han til The Daily News, men fik afslag. Først i sine senere tekster begyndte Heller at trække på egne erfaringer og følelser, som ”Punkt 22” blandt andet er et eksempel på. Som 19-årig trådte han ind i hærens luftkorps under Anden Verdenskrig og blev sendt i krig i tre år, blandt andet på øen Korsika. Også i denne periode skrev han. Heller førte dagbog over, hvad der skete, og mange har påpeget, at der er visse ligheder mellem forfatteren og hovedpersonen Yossarian i debutromanen ”Punkt 22”, der bygger på Hellers egne oplevelser som bombeskytte. Heller gjorde efterfølgende karriere inden for reklamebranchen. I sin fritid skrev han på sin debutroman, som han var otte år om at færdiggøre, mens hans anden bog, ”Der er sket noget” fra 1974 tog ham tretten år at skrive. Den langsommelige skriveproces var Heller da også selv bevidst om: ”Jeg er bemærkelsesværdigt lang tid om at skrive,” har han sagt (George Plimpton: The Art of Fiction. The Paris Review, 1970. Egen oversættelse). Selvom selve skriveprocessen var tidskrævende, kendte Heller altid den første og sidste sætning af en historie, før han begyndte at skrive den: ”Og når jeg nærmer mig afslutningen af en bog, er intet mere vigtig for mig. Jeg ville nok stoppe for at redde et liv, men intet mindre.” (Barbara Gelb: Catching Joseph Heller. 1979. Egen oversættelse). Debutromanen var ikke en øjeblikkelig succes. Men som Vietnam-krigen skred frem i 1960’erne og 70’erne, ramte bogen en nerve i den amerikanske ungdom, der for alvor var begyndt at sætte spørgsmålstegn ved autoriteterne. Romanens skildring af krigens vanvid fik tilslutning af mange antikrigstilhængere, og den har solgt i mere end ti millioner eksemplarer. Bogen, der blev filmatiseret i 1970 af den amerikanske instruktør Mike Nichols, gjorde Heller til millionær. Men forfatteren, der selv kom fra fattige kår, havde det ambivalent med sin rigdom: ”Jeg synes ikke, jeg fortjener alle de penge. De sætter mig i en socialklasse, som jeg har meget lidt sympati for,” har han sagt [2].

Foto: Bertil Ericson / AFP / Ritzau Scanpix

Født
1. maj 1923 i Brooklyn, New York, USA.
Død
12. december 1999.
Uddannelse
Mastergrad i Amerikansk Litteratur fra Columbia University og Oxford University, 1949.
Debut
Catch-22. 1961.
Litteraturpriser
University of South Carolina’s Thomas Cooper Medal, 1996.
Seneste udgivelse
Nu og da: fra Coney Island til i dag. Gyldendal, 2000. Oversat af Bodil Sørensen. (Now and then, 1998).
Inspiration
Louis-Ferdinand Céline, Franz Kafka, Fjodor Dostojevskij, Lewis Carroll, Ernest Hemingway, William Faulkner.

”Der var kun én bestemmelse, og det var den i Punkt 22, der sagde, at ængstelse for egen sikkerhed over for virkelige og umiddelbare farer var produkt af en fornuftigt arbejdende hjerne (…) Hvis han fløj dem, var han tosset og behøvede det ikke, men hvis han ikke ville, var han normal og skulle.”

”Punkt 22”, s. 40.

Udvalgte bøger

Punkt 22
Joseph Hellers debut ”Catch 22”, 1961 (”Punkt 22”, 1963) er en kultsucces og har indskrevet sig i den amerikanske litteraturhistorie som en klassiker. Romanens omdrejningspunkt er protagonisten Kap...
Læs mere om bogen

Genrer og tematikker

”Punkt 22” starter og slutter på et hospital. For hovedpersonen Yossarian er hospitalet et sted, hvor han kan finde fred for verdenen og vanviddet udenfor. Sygdom er et tema, der går gennem Joseph Hellers forfatterskab som en rød tråd. Heller forklarede selv interessen således: ”Ingen ved med sikkerhed, hvad der former en personlighed. Jeg kunne gætte på, at det stammer fra dengang, min far døde under en operation, der gik galt (…) Men det er svært at finde en bestemt forklaring på, hvorfor sygdom insisterer på at dukke op i mit arbejde.” [1]. Absurditet og satire er også fremtrædende temaer i Hellers forfatterskab. I ”Punkt 22” giver det sig for eksempel til kende ved den absurde og amoralske logik, der hersker i hæren; karakteren Milo hyldes af autoriteterne for sin indsats i krigen, selvom han ikke har ydet nær så meget som de øvrige skytter, og feltpræsten Tapmann beskyldes for at have stjålet en tomat, selvom større og mere tragiske hændelser finder sted. Denne blanding af absurditet og satire kalder Heller selv for ”fortvivlelseskomedie”. Sprogligt lægger Joseph Heller vægt på at beskrive personer frem for fysiske omgivelser i sine romaner, fordi han ifølge eget udsagn ikke er god til at beskrive natur, rum og lignende.

I Hellers anden bog, ”Der er sket noget”, tjener de manglende miljøbeskrivelser et personkarakteristisk formål. I modsætning til ”Punkt 22” er Hellers anden roman nemlig skrevet i første person med udgangspunkt i karakteren Bob Slocum: ”Bob Slocum er ikke interesseret i, hvordan folk ser ud, eller hvordan et værelse er indrettet, eller hvilke blomster der er (…) Det er rigtigt, at jeg selv kunne have været meget sjovere, meget mere intelligent, meget klogere med ordene, end Slocum er. Men jeg er nødt til at begrænse ham” [2].

Beslægtede forfatterskaber

Joseph Heller har fortalt, at han var meget inspireret af den franske forfatter Louis-Ferdinand Célines måde at fortælle på. Særligt ”Rejsen til Nattens Ende” (1932) har efter sigende været en inspirationskilde til opbygningen af ”Punkt 22”. I sit forfatterskab trak Heller også på Franz Kafka og Fjodor Dostojevskij, som han kaldte ”litteraturens smerte”. Heller har også ladet sig inspirere af Lewis Caroll og Evelyn Waugh, der ifølge ham repræsenterer ondskab og absurditet i litteraturen, der blandt andet kommer til udtryk i Hellers debutroman. Disse to elementer, litteraturens smerte og litteraturens ondskab og absurditet, udgør tilsammen det, Heller kaldte fortvivlelseskomedie. Undertiden har han også forsøgt at tilføre lidt af Oscar Wildes måde at skrive på til sin egen litteratur. Heller var også inspireret af Ernest Hemingway og William Faulkner, der tilhører en stor generation af forfattere fra USA, der også omfatter Scott Fitzgerald og John Steinbeck. Både Hemingway og Faulkner var krigsveteraner ligesom Heller, og Hemingway trækker også på sine egne krigsoplevelser i bogen ”Farvel til våbnene” (1929). Ligesom Heller var Hemingway også udstationeret i Italien, hvor han kæmpede under Første Verdenskrig, mens Heller gjorde det under Anden Verdenskrig.