BetaDette er en beta-version, som stadig er under udvikling.
portræt af Dostojevskij
Foto: Constantin Shapiro, Wikimedia Commons
*Seneste udgivelse

Fjodor M. Dostojevskij

Senest opdateret
  • Redaktionen
    2024
Hovedforfatter
  • Felix Rothstein
    cand.mag., april 2021

Intro

Russiske Fjodor M. Dostojevskij er en af de mest indflydelsesrige og banebrydende forfattere i verdenslitteraturen. Hans omfangsringe forfatterskab skildrer ofte ensomme, udsatte mennesker, der kæmper for at opretholde værdigheden, og hovedværker som ”Forbrydelse og straf” (1866), ”Idioten” (1868) og ”Brødrene Karamazov” (1879 80) rummer store psykologiske, filosofiske og eksistentielle indsigter. Dostojevskij undersøger både forbrydelsens væsen og det gode i mennesket i en flerstemmig og springende fortælleform, der i dag står som en af de mest visionære i litteraturhistorien.

Baggrund

Fjodor Mikhajlovitj Dostojevskij blev født i Moskva i 1821 og levede en omskiftelig og dramatisk tilværelse. Han voksede op i en søskendeflok på otte på Marinskij-hospitalets område, hvor faren arbejdede som fattiglæge, selvom han også var lavadelig godsejer. Allerede i barndommen spillede litteratur en vigtig rolle. Biblen var den vigtigste bog i det religiøse hjem, men faren læste også højt fra Homer og Cervantes, og Dostojevskij læste tidligt forfattere som E.T.A. Hoffmann, Friedrich Schiller og Aleksandr Pusjkin. Som kun 15-årig mistede han sin mor til tuberkulose, og to år senere døde også faren, under uopklarede omstændigheder.

”Jeg drager kort sagt den konklusion at alle (...) af natur uvægerligt må være forbrydere, naturligvis i større eller mindre grad. Ellers vil det være umuligt for dem at hæve sig op over de andre og ikke at gøre det passer naturligvis ikke til deres natur og er efter min mening en situation de heller ikke bør affinde sig med.”

”Forbrydelse og straf”, s. 314.

Dostojevskij blev uddannet på militæringeniørakademiet i Sankt Petersborg og arbejdede som ingeniørløjtnant frem til 1844, hvor han tog sin afsked for at satse på en litterær karriere. Året efter debuterede han med romanen ”Stakkels mennesker”.

portræt af Dostojevskij
Foto: Constantin Shapiro, Wikimedia Commons
  • Født

    11. november 1821, Moskva, Rusland.

  • Død

    9. februar 1881, Sankt Petersborg, Rusland.

  • Uddannelse

    Ingeniør.

  • Debut

    Bednie ljudi, 1846. Roman.

  • Litteraturpriser

    Ingen kendte.

  • Seneste udgivelse

    Netotjka Nezvanova. Sisyfos, 2024. (Némočka Nezvánova, 1849). Oversat af Trine Søndergaard.

  • Inspiration

    William Shakespeare, Friedrich Schiller, E.T.A. Hoffmann, Aleksandr Pusjkin, Nikolaj Gogol,Edgar Allan Poe,Charles Dickens.

Samtidig med sin spirende forfatterkarriere begyndte Dostojevskij dog at gå til møder i Petrasjevskij-kredsen, der dyrkede revolutionære tanker og bl.a. ønskede at afskaffe censuren. I 1849 blev Dostojevskij fængslet og dømt til døden. Først da han stod med henrettelsespelotonens geværer rettet mod sig, blev han benådet og i stedet sendt ti år i arbejdslejr i Sibirien. De sidste seks år afsonede han dog bl.a. som militærtjeneste.

Efter afsoningen vendte Dostojevskij tilbage til Sankt Petersborg, hvor han fik sit andet litterære gennembrud med fangelejrromanen ”Det døde hus” (1860), der blev optakten til de følgende ”store værker” og deres analyse af forbrydelsens psykologi og det religiøse grundsyn, der for alvor cementerede hans plads som en af verdenslitteraturens vigtigste.

På trods af den store kunstneriske succes var Dostojevskijs liv fortsat præget af uro. Han var elendig til at administrere sine indtægter, optog store lån, spillede ofte pengene væk og måtte gang på gang pantsætte selv sine allermest nødvendige ejendele. Flere gange måtte han på grund af økonomiske og politiske problemer søge tilflugt i Vesteuropa.

I 1867 giftede Dostojevskij sig med sin sekretær, den unge Anna Snitkina, som han fik fire børn med. De levede, på trods af en usikker tilværelse, sammen til hans død i 1881. Dødsfaldet og begravelsen udløste landesorg i Rusland.

Blokeret indhold

Dette er eksternt indhold. Derfor skal du acceptere cookies til statistik og markedsføring for at se det.

Vælg "Tillad alle"

Videoklip: Introduktion til Dostojevskij, 2022 (engelsk)

Udvalgte bøger

Genrer og tematikker

Fjodor Dostojevskij skrev mere end 30 romaner og novellesamlinger foruden et par selvbiografiske essaysamlinger og en håndfuld oversættelser fra tysk og fransk af bl.a. Schiller og Balzac. Og selvom hans forfatterskab strakte sig over fem årtier, er der nogle kernetemaer, der er gennemgående fra de tidligste til de seneste romaner.

Allerede i ”Stakkels mennesker” er Dostojevskij optaget af et tema, han vil komme til at forfølge hele livet: Menneskets kamp for selvagtelse. Sammen med en bog som ”Dobbeltgængeren” (1846) peger debuten frem mod ”Kældermennesket” og ”Forbrydelse og straf.” Hovedpersonerne i de to tidlige romaner er ensomme, forhutlede embedsmænd. Deres stillinger på bunden af embedsværket levner dem ikke mange muligheder for at skabe sig en tålelig tilværelse. Her lægger Dostojevskij grundstenene til den omfattende og dybe undersøgelse af menneskets psykologi, som han for alvor mestrer i sine tre store romaner.

Gennem hele forfatterskabet spiller store religiøse, psykologiske og filosofiske spørgsmål en altafgørende rolle i de mange romaner og noveller, der udforsker tilbagevendende temaer om fattigdom, moral, menneskelig dårskab – og forbrydelse, vold og bedrag. Samtidig tegner Dostojevskij et billede af sin samtids russiske samfund, hvor revolutionære bevægelser og store sociopolitiske omvæltninger prægede livet.

Særligt de tidlige værker er præget af realismen og naturalismens interesse for samfundets problemer – f.eks. forholdet mellem rig og fattig – mens de religiøse temaer senere fik større betydning, og hvor også gotiske, romantiske og stærkt satiriske elementer blandede sig med selvbiografiske træk i værkerne. Hos Dostojevskij fornemmer man, at der ikke findes et endeligt og afgørende ”sidste ord”. Det er snarere, som om fortællerne og karakterernes tanker, følelser, erfaringer og stemmer reflekteres gennem hinanden, næsten som i samtale og derfor aldrig gør værkerne entydige men derimod karakteristisk polyfone eller flerstemmige.

Beslægtede forfatterskaber

Det omfangsrige forfatterskab hører til blandt de vigtigste og mest indflydelsesrige i verdenslitteraturen, og Dostojevskijs betydning for udviklingen af den realistiske roman i 1800-tallets Europa og for den modernistiske litteratur i starten og midten af 1900-tallet har været afgørende.

Derfor kan man også pege på utallige forfatterskaber, der har ladet sig inspirere af Dostojevskij, og forfattere som Hermann Hesse, Knut Hamsun, James Joyce, Virginia Woolf og Marcel Proust har alle skrevet om den store russers betydning.

Franz Kafka kaldte Dostojevskij for sin ”blodsbeslægtede” og var stærkt inspireret af særligt ”Forbrydelse og straf” i arbejdet med romanen ”Processen” (1924), hvor hovedpersonen K. bliver retsforfulgt uden at kende til den forbrydelse, han anklages for. Spørgsmålet om menneskets grundlæggende skyld er centralt, og over for både K. og Raskolnikov kan man spørge: Har han begået en forbrydelse? Hvis han har, betragter han det så selv som en forbrydelse? Og hvis ikke, hvorfor giver han sig så frivilligt hen til myndighederne og rettens angreb og accepterer sin straf?

Præcis 100 år efter Dostojevskijs fangelejrroman ”Det døde hus” udkom den lille sensationsroman ”En dag i Ivan Denisovitjs liv”. Forfatteren var russiske Aleksandr Solsjenitsyn, hvis fortælling om livet i en af Sovjets GULAG-fangelejre var tydeligt inspireret af ”Det døde hus”. Overlevelse, værdighed, fællesskab, skyld, straf og soning er eviggyldigt fællesstof på tværs af et helt århundrede.

Endelig var de franske eksistentialister med Jean-Paul Sartre i spidsen enormt inspirerede af Dostojevskijs tanker om gud og mennesker og om den frie vilje. I sit essay ”Eksistentialisme er en humanisme” skriver Sartre med en opsummering af Ivan Karamazovs antikirkelige holdning: ”Dostojevskij skrev engang: 'Hvis Gud ikke eksisterede, ville alt være tilladt;' og det for eksistentialisme er udgangspunktet.” For Sartre betyder det, at mennesket selv har det fulde ansvar for sin eksistens uden mulighed for frelse fra en højere magt. En afgørende kontrast er dog, at svaret på tilværelsens tilsyneladende meningsløshed for Dostojevskij i høj grad fandtes i den kristne tro, mens eksistentialisterne betoner det aktive, frie valg.

Relaterede forfattere

Bibliografi

Romaner

Spilleren. Af en ung mands optegnelser
Spilleren. Af en ung mands optegnelser

Fjodor M. Dostojevskij

Gyldendal, 1999. (Igrok, 1866). Oversætter: Ole Husted Jensen

En grønskolling. Vangsgaard
En grønskolling. Vangsgaard

Fjodor M. Dostojevskij

2004. (Podrostok, 1875). Oversætter: Ole Husted Jensen

De ydmygede og sårede
De ydmygede og sårede

Fjodor M. Dostojevskij

People's Press, 2006. (Unizhennye i oskorblyonnye, 1861). Oversætter: Ejnar Thomassen.

Spilleren; Krokodillen
Spilleren; Krokodillen

Fjodor M. Dostojevskij

People's Press, 2006. (Igrok, 1866; Krokodil, 1865). Oversætter: Ejnar Thomassen.

Netotsjkas barndom
Netotsjkas barndom

Fjodor M. Dostojevskij

People's Press, 2006. (Netochka Nezvanova, 1848). Oversætter: Ejnar Thomassen.

Onkels drøm; En andens kone; Ægtemanden under sengen; En fatal historie
Onkels drøm; En andens kone; Ægtemanden under sengen; En fatal historie

Fjodor M. Dostojevskij

People's Press, 2006. (Dyadyushkin son, 1859; Chuzhaya zhena, 1848; Muzh pod krovatyu, 1848; Skverny anekdot, 1862). Oversætter: Ejnar Thomassen.

Kældermennesket: Optegnelser fra en undergrund
Kældermennesket: Optegnelser fra en undergrund

Fjodor M. Dostojevskij

Nansensgade Antikvariat, 2007. (Zapiski iz podpolʹja, 1864). Oversætter: Ole Husted Jensen.

Onde ånder
Onde ånder

Fjodor M. Dostojevskij

Gyldendal, 2008. (Besy, 1871-1872). Oversætter: Ole Husted Jensen.

Idioten
Idioten

Fjodor M. Dostojevskij

Rosinante, 2010. (Idiot, 1868). Oversætter: Jan Hansen.

Forbrydelse og straf
Forbrydelse og straf

Fjodor M. Dostojevskij

Rosinante, 2010. (Prestuplenie i nakazanie, 1866). Oversætter: Jan Hansen.

Den evige ægtemand: En fortælling
Den evige ægtemand: En fortælling

Fjodor M. Dostojevskij

Bechs Forlag, 2012. (Vetjnyj muzj, 1869). Oversætter: Ole Husted Jensen.

Onkels drøm
Onkels drøm

Fjodor M. Dostojevskij

Bechs Forlag, 2016. (Dyadyushkin son, 1859). Oversætter: Ejnar Thomassen.

Hvide nætter
Hvide nætter

Fjodor M. Dostojevski

Rosinante, 2016. (Belyje notij, 1848). Oversætter: Ejnar Thomassen.

Det døde hus
Det døde hus

Fjodor M. Dostojevskij

Sisyfos, 2016. (Zapiski iz mertvogo doma, 1861-1862). Oversætter: Trine Søndergaard.

Dobbeltgængeren: Et Petersborgpoem
Dobbeltgængeren: Et Petersborgpoem

Fjodor M. Dostojevskij

Bechs forlag, 2017. (Dvojnik, 1846). Oversætter: Tine Roesen.

Godset Stepantjikovo og dets beboere: af en ukendts dagbog. Løvens Forlag
Godset Stepantjikovo og dets beboere: af en ukendts dagbog. Løvens Forlag

Fjodor M. Dostojevskij

2018. (Selo Stepantjikovo i ego obitateli, 1859 1859). Oversætter: Per Dalgård

Stakkels mennesker
Stakkels mennesker

Fjodor M. Dostojevskij

Gyldendal, 2019. (Bednie ljudi, 1846). Oversætter: Tine Roesen.

Brødrene Karamazov
Brødrene Karamazov

Fjodor M. Dostojevskij

Sisyfos, 2020. (Brat'ja Karamazovy, 1879-1880). Oversætter: Marie Tetzlaff.

Et latterligt menneskes drøm : en fantastisk fortælling
Et latterligt menneskes drøm : en fantastisk fortælling

Fjodor M. Dostojevskij

Batzer & Co, 2022. Oversat af Ole Husted Jensen.

Netotjka Nezvanova
Netotjka Nezvanova

Fjodor M. Dostojevskij

Sisyfos, 2024. (Némočka Nezvánova, 1849). Oversat af Trine Søndergaard.

Noveller

To fantastiske fortællinger. Roskilde Bogcafé
To fantastiske fortællinger. Roskilde Bogcafé

Fjodor M. Dostojevskij

1997. (Krotkaja, 1876; Son smeshnovo cheloveka, 1877). Oversætter: Ole Husted Jensen

En fæl historie og andre fortællinger
En fæl historie og andre fortællinger

Fjodor M. Dostojevskij

Bechs Forlag, 2018. (Skverny anekdot, 1962). Oversættere: Trine Søndergaard og Tine Roesen.

Den sagtmodige
Den sagtmodige

Fjodor M. Dostojevskij

Batzer & Co, 2022. Oversat af Ole Husted Jensen.

Breve og dagbøger

Dostojevskijs breve i udvalg
Dostojevskijs breve i udvalg

Fjodor M. Dostojevskij

People's Press, 2006. Oversætter: Ejnar Thomassen.

En forfatters dagbog i udvalg
En forfatters dagbog i udvalg

Fjodor M. Dostojevskij

People's Press, 2006. Oversætter: Ejnar Thomassen.

Om forfatterskabet

Bøger

Mit liv med Dostojevskij
Mit liv med Dostojevskij

Anna Grigorjevna Dostojevskaja

Det Danske Forlag, 1957. Oversætter: Ejnar Thomassen.

Dostojevskij
Dostojevskij

Erik Krag

Gyldendal Norsk Forlag, 1962.

Dostoevsky. Penguin Books
Dostoevsky. Penguin Books

André Gide

1967. Oversætter: Arnold Bennett

Dostoevsky and The Idiot: Author, Narrator and Reader. Harvard University Press
Dostoevsky and The Idiot: Author, Narrator and Reader. Harvard University Press

Robin Feuer Miller

1981

Fjodor Dostojevskij – Et digterliv
Fjodor Dostojevskij – Et digterliv

Geir Kjetsaa

Chr. Erichsens Forlag, 1986. Oversætter: Henning Albrechtsen.

Dostojevskij: fra dobbeltgænger til enhed

René Girad

1991 Oversat fra fransk af Hans Lundager Jensen

Problems of Dostoevsky's poetics. Manchester University Press
Problems of Dostoevsky's poetics. Manchester University Press

Mikhail Bakhtin

1997. Oversætter: Wayne C. Booth

Kærlighed og dæmoni: Hvorfor fejludvikler kærligheden sig
Kærlighed og dæmoni: Hvorfor fejludvikler kærligheden sig

Johannes Møllehave

Lindhardt & Ringhof, 1998.

Ud over al forstand: Tilværelse og tro i Dostojevskijs forfatterskab
Ud over al forstand: Tilværelse og tro i Dostojevskijs forfatterskab

Søren Matthiesen

Aros, 1999.

Studier i to noveller af F. M. Dostojevskij og Jakob Knudsen. Luna
Studier i to noveller af F. M. Dostojevskij og Jakob Knudsen. Luna

Hans Halling

2000

Dostojevskij
Dostojevskij

Knud Hansen

Gyldendal, 2005.

Lyset skinner i mørket: Fjodor Dostojevskij og hans tid
Lyset skinner i mørket: Fjodor Dostojevskij og hans tid

Kjeld Laursen

Tiderne Skifter, 2017.

Den russiske katedral: fem læsninger i Dostojevskijs værker
Den russiske katedral: fem læsninger i Dostojevskijs værker

Erling Stougård Thomsen

Fønix, 2017.

Dostojevskij
Dostojevskij

Eduard Thurneysen

Multivers, 2021. (Dostojewski, 1922). Oversættelse: Rasmus Vangshardt.

Om at læse Dostojevskij. Bech - Viatone
Om at læse Dostojevskij. Bech - Viatone

Carl Stief

2021

Dostojevskij - en introduktion
Dostojevskij - en introduktion

Tine Roesen

AArhus Universitetsforlag, 2021.

Dostojevskij - den sorte sol
Dostojevskij - den sorte sol

Chantal Van den Heuvel

Fahrenheit, 2024. (Dostoïevski - le soleil noir, 2023). Oversat af Anders Juel Michelsen. Illustreret af Henrik Rehr. Graphic novel.

Artikler

Kierkegaard and Dostoyevsky: Seen through Bakhtin's prism. Kierkegaardiana bd. 18
Kierkegaard and Dostoyevsky: Seen through Bakhtin's prism. Kierkegaardiana bd. 18

Alex Fryszman

1996. s. 100-125

Motiver til et mord: om Dostojevskijs Raskolnikov - forbrydelse og straf. Passage nr. 16
Motiver til et mord: om Dostojevskijs Raskolnikov - forbrydelse og straf. Passage nr. 16

Anders Gejl

2002. s. 75-84

Rum for kritik: Rumlighed og rationalitet i Dostojevskijs Kældermennesket. Trappe Tusind nr. 9
Rum for kritik: Rumlighed og rationalitet i Dostojevskijs Kældermennesket. Trappe Tusind nr. 9

Signe Leth Gammelgaard

2013

En koncessionsløs tekst: Fjodor Dostojevskijs Idioten læst som anti- og procesroman. Passage, nr. 70
En koncessionsløs tekst: Fjodor Dostojevskijs Idioten læst som anti- og procesroman. Passage, nr. 70

Jørn Erslev Andersen

2013

Alle tiders Dostojevskij. Standard, årg. 34 nr. 2/3
Alle tiders Dostojevskij. Standard, årg. 34 nr. 2/3

Tine Roesen

2020

Idealet er at være sporløs. Interview med Marie Tetzlaff
Idealet er at være sporløs. Interview med Marie Tetzlaff

Jacob Hou

Politiken, 2020-11-21

Video om Dostojevskij

Fjodor Dostojevskij
Fjodor Dostojevskij

1975. Producer: Annemarie Noltenius; Tilrettelæggelse Johannes Møllehave: Henning Mortensen

Søgning i bibliotek.dk

Emnesøgning på Fjodor M. Dostojevskij

Kilder citeret i portrættet

[1]

Nyoversættelse af russisk klassiker

Kjeld Bjørnager

Kontur nr. 15, 2007. s. 61-62