”Sanser og syner kommer og går på heden. Men kaptajnen er kommet for at fæstne heden til papir, og når det er gjort til hans tilfredshed, skal papiret sendes i en forseglet pakke til Rentekammeret i København, hvor det skal ligge til verdens ende.”
”Kaptajnen og Ann Barbara”, s. 358.
Kaptajnen bygger sig et hus øverst på en bakketop og udsættes her for den ustoppelige og determinerende vind, som ikke skåner nogen. En dag kommer en glarmester forbi med sin datter, som han smider i dammen i en brandert. Kaptajnen køber pigen for 20 skilling, og således flytter den bandende og vakse tatertøs Anmai Mus ind.
Hun lærer at skrive, navngiver verden med sine egne ord og hjælper den svagtseende kaptajn med landmåling og kortlægning af heden. Senere kommer den flittige husholderske Ann Barbara til, og de tre udgør i mange år et lige så mærkeligt som kærligt trekløver. I tredjeperson berettes der adstadigt om den aldrende kaptajn og landmålers udfordringer med at få noget til at leve i den sandede jord, alt imens dramaet skrues i vejret, når den ondskabsfulde godsejer Schinkel optræder. Han ydmyger bønderne, voldtager deres koner og giver ikke megen kærlighed til sin yndige hustru, hvem kaptajnen har et blødt punkt for.
En lang række af romanens karakterer har forlæg i virkeligheden, mens Ann Barbara og Anmai Mus er fri fantasi. Den mislykkede opdyrkning af heden, de håbefulde kartoffeltyskere, et levende Viborg med torveliv og musikanter giver en karakterfuld skildring af en periode i danmarkshistorien, der måske ligger i skyggen af Enrico Dalgas, for hvem det et halvt århundrede senere faktisk lykkedes at tilplante heden. Sproget er også rundet af tiden og af lokalbefolkningen; der står pisel, sittels, chagrin, folianter, bonitet, grudet, volmer og andre billedskabende ord, ligesom der tales rotvælsk – et hemmeligt sprog talt af natmændsfolk/rakkere.
Der er ingen psykologiske forklaringer eller indre monologer til at forklare karakterernes handlinger, men spørgsmål, der runger under romanens 500 episk fremadskridende sider, er blandt andet: Kan – og bør – naturen betvinges? Kan mennesker kues? Hvad er ondskab? Og kærlighed?
Ida Jessen
Hvad gør man, når tilværelsen smuldrer i éns hænder? Det spørgsmål kredser Ida Jessens værker om, men de giver aldrig entydige svar. Historierne udspiller sig ofte i landsbysamfund, hvor folk både ...
Læs hele forfatterportrættet
