”Han rykkede ind i byens larm. Beton og glas lavede et infernalsk spektakel. Trafikkens dunken. Fodgængerne, der bevægede sig som vand omkring ham. Han følte sig som en immigrant fra fordums tid: Han var gået i land på nye kyster. Han vandrede hele vejen rundt om byen, men sjældent ude af syne af tårnene.”
”Lad kun verden tumle sig”, s. 191.
Hovedpersonen går i romanen igennem en slem livskrise. New York var i halvfjerdserne på randen af fallit, de sociale problemer var uoverskuelige, og politikerne blev ramt af en den ene skandale efter den anden. Hertil bruger Colum McCann en virkelig begivenhed som bindeled for romanens forskellige fortællinger og samtidig modvægt til den triste kontekst.
Den røde tråd er den franske linedanser Philippe Petits vanvittige glansnummer, hvor han en morgen i august 1974 spændte en line ud mellem World Trade Centers to tvillingetårne og i 45 minutter vandrede rundt på linen mellem skyskrabere, mens byen under ham gik i stå.
I romanen tjener begivenheden som modspil til de barske realiteter nede på gaden. I overført betydning kan Petits kunststykke tolkes som et symbol på kunstens evne til at skabe en tro på fremtiden, hvor alt håb ellers synes ude. Samtidig kan en roman om New York og tvillingetårnene skrevet efter 2001 ikke læses, uden at læseren vil have terrorangrebet den 11. september i baghovedet. På den måde komme Petits gerning også til at danne modvægt til terrorismens destruktive meningsløshed og understreger dermed også kunstens potentiale, hvor den naive gøgler kan hæve sig over nød, afsavn og ensomhed og sprede håb og glæde.
Colum McCann
Colum McCann har med romanen ”Lad kun verden tumle sig” cementeret sin position som en af sin generations allerbedste skildrere af New York. At det lige er blevet en forfatter fra Irland, der har v...
Læs hele forfatterportrættet
