”Så mødtes Muselille med en veninde, der havde en ægte iPhone 4S, og da hun sammenlignede sin nye iPhone med venindens, opdagede hun, at æblet var større på hendes egen telefon, og at den var betydeligt lettere. Det var faktisk kun skærmbilledet, der var okay klart. Hun forstod nu, at kæresten havde løjet for hende. Den nye iPhone 4S var en kopi, der ikke kunne have kostet mere end tusind yuan.”
”Den syvende dag”, s. 125.
Handlingen udspiller sig i et mærkeligt efterliv, hvor hvileløse sjæle vandrer omkring som skeletter. De har endnu ikke fundet ro, for af forskellige grunde har de ikke fået en grav i den jordiske verden. Hovedpersonen Yang Fei er omkommet i en eksplosionsbrand på en restaurant. På sin vandring rundt i det mærkelige efterliv møder Yang Fei en lang række mennesker, som fortæller ham deres historie, og som på den måde bidrager til en mosaik over moderne kinesisk historie.
Det slidsomme arbejde i rismarken eller på fabrikken, hungersnøden og Kulturrevolutionen, der var vigtige dele af møblementet i Yu Huas romaner fra midten af 1990’erne, er i ”Den syvende dag” erstattet af iPhones og MacBooks. Den kapitalistiske markedsøkonomi står i fuldt flor, og i stedet for at dø af sult eller ideologisk afstraffelse, kaster folk sig nu ud fra shoppingcentre, fordi kæresten har købt dem en falsk iPhone 4S i stedet for en ægte.
Meget symbolsk er Yang Fei født på et tog, da hans mor fik veer og gik i fødsel på toilettet. Yang Fei faldt ned gennem hullet i gulvet og ud på skinnerne, hvor en sporarbejder fandt ham og opdrog ham som sin egen. Det buldrende tog bliver udnyttet som et kraftfuldt billede af Yu Hua på den moderne økonomi, og mange af de døde, som ikke har kunnet finde hvile i efterlivet, virker da også til at være blevet kastet af det kinesiske lyntog, som det banker blindt af sted ind i det nye årtusinde. De har ikke kunnet finde sig til rette i udviklingen, eller har troet, at de kunne tøjle og betvinge den, men er alligevel til sidst blevet kastet af.
Yu Hua
Kinesiske Yu Hua startede sin litterære løbebane som smal avantgardist, men fra omkring 1990’erne begyndte han at skrive en række stort anlagte krøniker, der med effektive greb og prunkløs realisme...
Læs hele forfatterportrættet
