Yu Hua

Emneord:

Senest opdateret

Troels Hughes Hansen
cand.mag., marts 2020

Hovedforfatter

Troels Hughes Hansen
cand.mag., 2017

Kinesiske Yu Hua startede sin litterære løbebane som smal avantgardist, men fra omkring 1990’erne begyndte han at skrive en række stort anlagte krøniker, der med effektive greb og prunkløs realisme udlægger Kinas voldsomt tumultariske historie et par generationer tilbage i tiden. De voldsomme begivenheder under Kulturrevolutionen indtager en fremtrædende plads i flere af hans bøger, men det store historiske vingesus er altid meget konkret forankret i det enkelte menneskes lykke og lidelser. Hans forhold til den kinesiske statscensur har ikke altid været det mest hjertelige, men hans romaner er blandt de mest læste og udbredte i Kina.

Baggrund

Yu Hua blev født i 1960 i Hangzhou, som ligger i den østlige kinesiske provins Zhejiang. Hans første barndomsminder må have været kraftigt farvet af Kulturrevolutionen, der brød ud i fuldt flor i 1966 og nedsænkede store dele af Kina i politisk betinget vold og destruktiv afstandtagen til alt, hvad der havde noget med tradition og gammel skik at gøre.

”Det er tæt tåge, da jeg træder ud fra mit hummer og vrikker mig frem gennem den forladte, formløse by. Jeg er på vej til krematoriet. Krematoriet kalder de det nu, i gamle dage hed det bare ligbrændingshuset. Jeg har fået at vide, at jeg skal møde før klokken 9, og at jeg skal brændes klokken 9.30.”

”Den syvende dag”, s. 7.

Hua er med andre ord barn af en brydningstid, og i den forstand er hans egen biografi og skæbne uløseligt forbundet med Kinas historie. I et interview fra 2003 forklarer Yu Hua, at han opgav sit arbejde som tandlæge, fordi forfatterne under det kommunistiske regime virkede til at skulle arbejde meget mindre for den samme løn, som han kunne tjene ved at kigge ned i folks ækle munde dagen lang:

Foto: Forlaget Klim

Født
3. april 1960 i Hangzhou.
Uddannelse
Tandlæge.
Debut
Shibasui Chumen Yuanxing. 1984.
Seneste udgivelse
Råb i støvregn. Klim, 2021. Oversat af Anne Wedell-Wedellsborg.
Inspiration
William Faulkner, Toni Morrison, Charles Dickens.

”Jeg havde set, at folk, som arbejdede ved kulturcentret, bare gik omkring i gaderne hele dagen. Så en dag spurgte jeg dem ’Hvorfor arbejder I ikke?’ De fortalte mig, at deres arbejde var at gå omkring i gaderne. Jeg tænkte ved mig selv ’Se, det er et job for mig.’ Jeg spurgte dem, hvordan jeg kunne starte ved kulturcentret. De sagde, at jeg skulle skrive romaner.” [1].

Om denne beretning er sand eller ej, er selvfølgelig svært at sige, men sikkert er det i hvert fald, at Yu Hua midt i 1980’erne opgav sin stilling som tandlæge og begyndte at skrive. I starten knyttede han sig til en gruppe af avantgardister, der var inspirerede af lige dele europæisk modernisme og traditionel kinesisk fortællekunst.

Det store skift i Yu Huas forfatterskab fandt sted i midten af 1990’erne, hvor de formmæssige eksperimenter overlod pladsen til en ligefrem krønikeskrivning, der med mådeholden akkuratesse formåede at indfange store stræk af kinesisk historie i især de korte romaner ”Huozhe” (1993) (”At leve”, 2015) og ”Xu Sanguan mai xue ji” (1995) (”Fortællingen om dengang Xu Sanguan solgte sit blod”, 2016). I de senere år er Yu Hua som så mange andre kinesiske forfattere også kommet i klammeri med myndighedernes indskrænkende censur. Visse af hans skrifter er således forbudte i hans hjemland, mens mange andre læses i vid udstrækning og sælges i svimlende oplag.

Blokeret indhold

Dette er eksternt indhold. Derfor skal du acceptere cookies til statistik og markedsføring for at se det.

Vælg "Tillad alle"

Udvalgte bøger

Genrer og tematikker

I lighed med flere andre kinesiske forfattere, som oversættes til de europæiske sprog, læses Yu Hua i hovedsagen som en forfatter, der beskæftiger sig indgående og kritisk med kinesisk historie og nutidige samfundsforhold. Med andre ord er den nutidige kinesiske forfatter oftest interessant i en vestlig sammenhæng, hvis han eller hun er systemkritiker, dissident og i klammeri med myndighederne.

Yu Hua er som sagt ingen undtagelse, og hans bøgers afsøgning af det enkelte individ, der bliver knust under forskellige regimer og ideologier, har heller ikke været den kinesiske statscensurs yndlingslæsning.

Dog er Yu Hua meget mere end en hudfletter af samfundsforhold, og hans bøger åbner op mod mange andre horisonter end den rent politiske. Grundlæggende er fortællingen og fortællekunsten altid i højsædet. Hua har bevæget sig fra eksperimenterende prosa til en ligefrem fortællestil, der især kommer til udtryk i ”At leve” og ”Fortællingen om dengang Xu Sanguan solgte sit blod”. Disse romaner er fast forankrede i historiens omskiftelighed, men fælles for dem er, at det enkelte menneskes lidelser og indre konflikter er i fokus. Historien kommer altså til udtryk gennem den jævne mands sorger og glæder. Politisk er denne form dog også i det enkle forhold, at den store, officielle historie forlades til fordel for en mere nær og sanselig udlægning af de store begivenheder i kinesisk historie.

Det måske vigtigste og mest gennemgående tema hos Yu Hua er samspillet og sammenstødet mellem modernitet og tradition, mellem det nye og det gamle. Det kinesiske samfund har gennemgået ufattelige omvæltninger på kort tid og er gået fra bondesamfund til specialiseret og urban markedsøkonomi på blot et par årtier. Sådanne spring foregår aldrig uden konflikter mellem det nye og det gamle, og Yu Huas romanpersoner bærer alle denne konflikt i sig på den ene eller den anden måde. Hans bøger er i særlig grad optaget af det, der varer ved, når forandringens vinde blæser. De nærmenneskelige relationer, familien, kærligheden, sorgen; de eksistentielle og evige kategorier.

Beslægtede forfatterskaber

Kinas tumultariske og ofte voldsomme historie igennem det sidste århundrede synes naturligt nok at have præget flere generationer af forfattere. Yu Hua er da også oplagt at læse sammen med sine to ældre kolleger Mo Yan (f. 1955) og Gao Xingjian (f. 1940), der begge har modtaget den prestigefyldte Nobelpris i litteratur i henholdsvis 2012 og 2000. Både Yan og Xingjian beskæftiger sig indgående med tiden under Mao i deres bøger. Også her flettes det politiske og historiske sammen med personlige skæbner og fortællespor, men på det stilistiske plan befinder Yan og Xingjian sig begge et godt stykke fra Yu Huas ligefremme og til tider nærmest minimalistiske prosa.

Yu Huas interesse for de lange strøg og krønikefortællingen giver ham et naturligt slægtskab med et af hans store idoler, amerikaneren William Faulkner (1897-1962). Hua nævner selv Faulkner som inspiration i flere interviews, og hans romaner i det fiktive univers Yoknapatawpha kan sagtens ses som en model for Yu Huas egne livtag med krønikeskrivning. Faulkner skaber i disse romaner et litterært rum med rod i de amerikanske sydstater, og inden for det rum lader han mange generationers skæbne udfolde sig over lange stræk. På den måde får den langstrakte historie også udtryk hos Faulkner gennem skarpt optegnede og komplekse romanfigurer.

Yu Huas korte og præcise sætninger leder også tankerne hen mod den stærke amerikanske tradition for minimalisme, som den kommer til udtryk hos især forfattere som Ernest Hemingway (1899-1961) og Raymond Carver (1938-1988). Der er slet ikke den samme rolige sentimentalitet på spil hos Carver og Hemingway, men det er svært ikke at fornemme indflydelsen fra de to forfatteres omfattende arbejde med at skabe korte sætninger, der lader meget mere ane, end der umiddelbart står på linjerne.