
Kristina Nya Glaffey
- Redaktionen2022
- Anne Vindumcand.mag., januar 2020
- Karina Søby Madsencand.mag., 2022
Intro
At læse Kristina Nya Glaffeys novellesamling ”Lykkejægere” er som at sidde på Københavns Hovedbanegård og digte historier om de forbipasserende. Med ”Padder og krybdyr” tager Glaffey et humoristisk livtag med den kapitalistiske fertilitetsindustri, bogens lesbiske fortæller møder på vejen mod at blive mor i en regnbuefamilie, og i de tre bøger om mor og Busser udfoldes livet i netop denne familiekonstellation.
Baggrund
Kristina Nya Glaffey er født i 1979 i Frederiksværk, hvor hun ligeledes er opvokset. Da hun startede på Frederiksværk Gymnasium, troede hun, at hun skulle være kemiingeniør, men så begyndte hun at skrive og syntes, at de litterære eksperimenter var meget sjovere end kemiforsøgene. I 2003 søgte hun ind på Forfatterskolen i København og blev en af de seks ud af cirka 700 ansøgere, der blev optaget. På Forfatterskolen begyndte hun at skrive på de noveller, der udgør debuten ”Lykkejægere” fra 2007. Prosateksterne tager alle afsæt i småborgerlige provinstankesæt, uanset om hovedpersonerne befinder sig i Danmark eller Brasilien, eller om de er ukendte eller kendte danskere som Anja Andersen, Lars Larsen eller Søren Ryge Petersen.
”(…) hvornår er en far far, og hvornår er en mor mor, og hvis interesser skulle man først og fremmest varetage, hvis man valgte at få barnet, og hvordan vidste man, om man varetog barnets interesser i det tilfælde, det var dets interesser, man først og fremmest havde i sinde at varetage (…)”
Der ligger en del research bag novellesamlingen. Eksempelvis har Glaffey selv været i Brasilien, og hun har brugt timer foran fjernsynet med at se kvindehåndbold og haveprogrammer. Og så har hun bladret aviser igennem for at hente inspiration i citater om kendte mennesker. Som hun selv fortæller: ”Novellerne om de kendte lavede jeg som et puslespil. Jeg samlede en hel masse sætninger, som man for eksempel siger om Anja Andersen. Bagefter skrev jeg dem til en tekst, der hang sammen – alt efter hvad der gav mening, når det blev sat efter hinanden. Jeg har brugt meget tid på at pudse på hver eneste sætning, til jeg syntes, den var der.” (Tina Maria Winther: »Indeni er jeg en midaldrende mand«. Politiken, 2007-09-12).

Født
6. januar 1979 i Frederiksværk.
Uddannelse
Nordisk Sprog og Litteratur ved Københavns Universitet, 2000-02. Forfatterskolen, 2003-05. Studier ved Center for kønsforskning på Københavns Universitet, 2007-08.
Debut
Lykkejægere. Gyldendal, 2007.
Litteraturpriser
Forfatterne Harald Kiddes og Astrid Ehrencron-Kiddes Legat, 2018. Skulderklaplegatet, 2019.
Seneste udgivelse
To the modern man : et portræt. Gyldendal, 2022. Kortprosa.
Inspiration
Peer Hultberg, Johannes Ewald og Anja Andersen.
I romanform har Glaffey udfoldet livet som det ser ud for lesbiske, der har deres gang i fertilitetsindustrien, og det krakelerende regnbuefamilieliv set fra børnenes perspektiv i de tre bøger om mor og Busser.
Ud over sine to bøger har Glaffey publiceret tekster i tidsskrifterne Victor B. Andersens Maskinfabrik og Ildfisken og i antologien ”Christian Skov – læsninger i forfatterskabet” og har haft en række artikler om ægdonation, homoseksualitet mm. i bl.a. Dagbladet Information.
Glaffey er bosiddende på Nørrebro i København.
Blokeret indhold
Dette er eksternt indhold. Derfor skal du acceptere cookies til statistik og markedsføring for at se det.
Vælg "Tillad alle"
Udvalgte bøger
- Lykkejægere
”Lykkejægere” er Kristina Nya Glaffeys debut fra 2007. Forsiden består af en collage af portrætfotos af mere eller mindre kendte ansigter i Andy Warhol stil. Med Andy Warhols udsagn fra 1968, at ”I...
Læs mere om bogen - Padder og krybdyr
I 2012 udkom Kristina Nya Glaffeys anden bog, ”Padder og krybdyr”, der er en ung lesbisk kvindes overvejelser om at blive mor med donorsæd og at være homoseksuel forælder i et temmelig heteronormat...
Læs mere om bogen - Mor og Busser
Kristina Nya Glaffeys ”Mor og Busser” udkom i 2014 med genrebetegnelsen Romantisk komedie og med illustrationer af Pernille Kløvedal Helweg. Mor og Busser er et lesbisk par, der bor i lejlighed på ...
Læs mere om bogen - Mor og Busser skal skilles
Under genrebetegnelsen Romantisk tragedie udgav Kristina Nya Glaffey i 2016 ”Mor og Busser skal skilles”, der lægger sig i direkte forlængelse af ”Mor og Busser” fra 2014. Igen er det et af de to b...
Læs mere om bogen - Fuck mor og Busser
Under genrebetegnelsen Ungdomsoprør udgav Kristina Nya Glaffey i 2019 ”Fuck mor og Busser”, der er tredje roman i serien om mor og Busser og deres tvillingedøtre, hvoraf den ene igen er fortæller. ...
Læs mere om bogen
Bibliografi
Noveller
Romaner
Kristina Nya Glaffey
Gladiator, 2016. Illustreret af Pernille Kløvedal Helweg.
Digte
Andet af Kristina Nya Glaffey
Kristina Nya Glaffey
I: Ud & se. 2009, marts, side 36-40. Artikel.
Om forfatteren
Artikler
Lise Dakinah
2007. Frederiksværk Ugeblad, 2007-09-26
Anna von Sperling
Information, 2012-01-19.
Tine Brødegaard
Jyllands-Posten, 2015-08-12.
Emil Eggert Scherrebeck
Information, 2016-09-24.
Søgning i bibliotek.dk
Kilder citeret i portrættet
<b>Winther, Tina Maria:</b> »Indeni er jeg en midaldrende mand«
2007. Interview i Politiken, 2007-09-12
Det er altid en politisk handling at skrive
Jesper Stein Larsen
Jyllands-Posten, 2007-12-17.


