Kristina Nya Glaffey

Emneord:

Senest opdateret

Redaktionen
2022
Anne Vindum
cand.mag., januar 2020

Hovedforfatter

Karina Søby Madsen
cand.mag., 2022

At læse Kristina Nya Glaffeys novellesamling ”Lykkejægere” er som at sidde på Københavns Hovedbanegård og digte historier om de forbipasserende. Med ”Padder og krybdyr” tager Glaffey et humoristisk livtag med den kapitalistiske fertilitetsindustri, bogens lesbiske fortæller møder på vejen mod at blive mor i en regnbuefamilie, og i de tre bøger om mor og Busser udfoldes livet i netop denne familiekonstellation.

Autofiktion

Baggrund

Kristina Nya Glaffey er født i 1979 i Frederiksværk, hvor hun ligeledes er opvokset. Da hun startede på Frederiksværk Gymnasium, troede hun, at hun skulle være kemiingeniør, men så begyndte hun at skrive og syntes, at de litterære eksperimenter var meget sjovere end kemiforsøgene. I 2003 søgte hun ind på Forfatterskolen i København og blev en af de seks ud af cirka 700 ansøgere, der blev optaget. På Forfatterskolen begyndte hun at skrive på de noveller, der udgør debuten ”Lykkejægere” fra 2007. Prosateksterne tager alle afsæt i småborgerlige provinstankesæt, uanset om hovedpersonerne befinder sig i Danmark eller Brasilien, eller om de er ukendte eller kendte danskere som Anja Andersen, Lars Larsen eller Søren Ryge Petersen.

”(…) hvornår er en far far, og hvornår er en mor mor, og hvis interesser skulle man først og fremmest varetage, hvis man valgte at få barnet, og hvordan vidste man, om man varetog barnets interesser i det tilfælde, det var dets interesser, man først og fremmest havde i sinde at varetage (…)”

”Padder og krybdyr”, s. 7-8.

Der ligger en del research bag novellesamlingen. Eksempelvis har Glaffey selv været i Brasilien, og hun har brugt timer foran fjernsynet med at se kvindehåndbold og haveprogrammer. Og så har hun bladret aviser igennem for at hente inspiration i citater om kendte mennesker. Som hun selv fortæller: ”Novellerne om de kendte lavede jeg som et puslespil. Jeg samlede en hel masse sætninger, som man for eksempel siger om Anja Andersen. Bagefter skrev jeg dem til en tekst, der hang sammen – alt efter hvad der gav mening, når det blev sat efter hinanden. Jeg har brugt meget tid på at pudse på hver eneste sætning, til jeg syntes, den var der.” (Tina Maria Winther: »Indeni er jeg en midaldrende mand«. Politiken, 2007-09-12).

Foto; Frida Gregersen

Født
6. januar 1979 i Frederiksværk.
Uddannelse
Nordisk Sprog og Litteratur ved Københavns Universitet, 2000-02. Forfatterskolen, 2003-05. Studier ved Center for kønsforskning på Københavns Universitet, 2007-08.
Debut
Lykkejægere. Gyldendal, 2007.
Litteraturpriser
Forfatterne Harald Kiddes og Astrid Ehrencron-Kiddes Legat, 2018. Skulderklaplegatet, 2019.
Seneste udgivelse
To the modern man : et portræt. Gyldendal, 2022. Kortprosa.
Inspiration
Peer Hultberg, Johannes Ewald og Anja Andersen.

I romanform har Glaffey udfoldet livet som det ser ud for lesbiske, der har deres gang i fertilitetsindustrien, og det krakelerende regnbuefamilieliv set fra børnenes perspektiv i de tre bøger om mor og Busser.

Ud over sine to bøger har Glaffey publiceret tekster i tidsskrifterne Victor B. Andersens Maskinfabrik og Ildfisken og i antologien ”Christian Skov – læsninger i forfatterskabet” og har haft en række artikler om ægdonation, homoseksualitet mm. i bl.a. Dagbladet Information.

Glaffey er bosiddende på Nørrebro i København.

Blokeret indhold

Dette er eksternt indhold. Derfor skal du acceptere cookies til statistik og markedsføring for at se det.

Vælg "Tillad alle"

Videoklip: Kristina Nya Glaffey taler om og læser op fra et nyt, endnu uudgivet manuskript (som blev til "To the modern man"). Litt Talk, 2021.

Udvalgte bøger

Genrer og tematikker

Det ‘vi’, der løber igennem ”Lykkejægere”, fremstår som et udefrakommende blik på verden, der klinger dybt af de normer, forestillinger og fordomme, vi danskere er vant til at tænke verden i. ‘Vi’et’ er normen, der betragter og bedømmer. Det er eksempelvis det ‘vi’, der udgøres af medierne, når de skriver om en person som Anja Andersen, men det er samtidig det ‘vi', vi alle sammen har fået ind med modermælken, og som vi i vid udstrækning har lært at betragte verden, vore familiemedlemmer og naboer ved hjælp af.

Klicheerne i samlingen hober sig op i sådan en grad, at de til sidst vender sig mod sig selv, mod læserne og mod selve danskheden og den måde, vi opfatter hinanden og emner som feminisme, homoseksualitet og kolonialisme på.

Samme greb med at stille stereotype forestillinger op mod hinanden gør sig gældende i ”Padder og krybdyr”. Alle de kulturelle forventninger, der er til, hvordan f.eks. lesbiske ser ud og opfører sig, brydes ned af den vrede fortæller, der hævder at skille sig ud fra mængden. I stedet for at indkredse minoriteten, vender hun blikket udad: “Jeg forsøger at vende et kritisk blik mod majoriteten frem for at være så optaget af det anderledes og mærkelige. Man kan sige, at jeg skriver på en ide om, at det normale også kan være bizart.” [3].

En samfunds- og kapitalismekritisk strøm løber gennem forfatterskabet, hvor den ironiske udstilling af kendisser, hjemmesider uden sproglig tæft og konkrete homopolitiske tiltag forankrer teksterne tidsligt i en genkendelig virkelighed.

Genremæssigt bryder Glaffeys værker med romankonventionerne, da ”Padder og krybdyr” ikke har hverken nogen fremadskridende handling eller et klassisk persongalleri, og bøgerne om mor og Busser fungerer mere som enkeltstående scener end som plotdrevet fortælling.

Den agiterende opmærksomhed mod upræcist sprogbrug forklarer Glaffey således: ”Der er en tendens til at behandle sproget meget uforsigtigt. Der kan litteraturen forhåbentlig være med til at skærpe opmærksomheden omkring, hvordan vi bruger sproget. Det er vigtigt, fordi mange mennesker behandler sproget uforsigtigt og ukorrekt. Sprog er en form for magt, så når man har ordet i sin magt, gælder det om at forvalte det med forsigtighed.” [2].

Beslægtede forfatterskaber

”Lykkejægere” er skrevet med en sjov og underfundig undren over sproget og med en nærmest naiv afsøgen af verden i og uden for mediernes rampelys. Nogle kritikere har sammenlignet Glaffeys monologer, altså udsagnene fra ‘vi'et’, med Per Højholts Gitte-monologer, men dertil svarer Glaffey: ”det sjove i hans monologer er, at Gitte siger en masse om noget, hun absolut ikke ved noget om - avisen Information for eksempel. Komikken i mine tekster opstår ved, at det, vi'et taler om, er det eneste, det har forstand på - nemlig de her klicheer og faste forestillinger om, hvordan tingene er. Så det er en anden måde at udstille sproget på.” (Tina Maria Winther: »Indeni er jeg en midaldrende mand«. Politiken, 2007-09-12).

Af andre beslægtede forfatterskaber kan nævnes en forfatter som Jens Blendstrup, der i novellesamlingen ”Mennesker i en mistbænk” i vid udstrækning bygger sine historier op omkring sproget ved at tage afsæt i metaforer. Blendstrups udgangspunkt er dog altid de skæve eksistenser i udkantsdanmark, og han har ikke just blik for feminisme, mens Glaffey tager afsæt i såkaldt ‘almindelige' eller ligefrem kendte mennesker og har et skarpt blik for køns- og seksualitetskonstruktioner i sine tekster.

Det homoseksuelle indhold i Glaffeys bøger gør dem ikke til homolitteratur, og de kan ikke umiddelbart sættes i bås med anden litteratur med homoseksualitet som tema. Glaffey afviser også selv denne genrebetegnelse: ”For hvad vil det overhovedet sige? Er noget homolitteratur, når hovedpersonen i en bog går i seng med en af samme køn? Eller er noget homolitteratur, når forfatteren til bogen går i seng med en af samme køn? Og hvis det sidste er tilfældet, hvor mange mænd skal jeg så, som forfatter, gå i seng med eller engang have gået i seng med, før man ikke længere kan kategorisere min litteratur som homolitteratur?” [3].

I 2019 udgav Kristina Nya Glaffey sammen med forfatterkollegaen Maja Lee Langvad digtsamlingen ”Madalfabet”, der er en genskrivning af bogstavdigtene i Inger Christensens ikoniske ”Alfabet” fra 1981. ”Madalfabet” begynder sådan her: ”Abrikostærterne findes, abrikostærterne findes” og vidner om en stor – og humoristisk – begejstring for sprog, for Inger Christensen og for litterære forlæg.