
Christina Hagen
- Anne Vindumcand.mag., januar 2024
- Susanne Nørgaardstud.mag.
Intro
Christina Hagen udfordrer i sine konceptuelle værker nogle af de menneskelige og samfundsmæssige strukturer, som ikke er alt for kønne: racisme, sexisme og den hvide middelklasses dårlige smag. Med en vedholdende interesse for forholdet mellem sprog og magt skriver hun på dialekt, på dårligt engelsk og med masser af fejl, når hun uden skyggen af politisk korrekthed kigger nysgerrigt på fordomme og blege selvindsigter. I den hjerteskærende digtsamling ”POW POW POW” fra 2024 er en underbemidlet underklasse rugekasse for svigt og vold.
Baggrund
Christina Hagen kom til verden i 1980 i Herning med en mor, der var sundhedsplejerske og en far, der var advokat. Da forældrene tidligt blev skilt, pendlede Christina Hagen mellem deres hjem i henholdsvis Gjellerup og Tørring: “Når jeg var hos min far boede jeg på et idyllisk landsted, der lå lige ned til Gudenåen. Huset var hvidkalket, havde sprossede ruder, og der var Victoriablommer i haven. Når jeg var hos min mor, boede jeg i de gule blokke, hvor folk var duknakkede af undertrykkelse og underskud. Der råbte man: “Rend mig i røven!” efter hinanden, reparerede knallerter og klippede halerne af kvarterets katte. Det var også der, jeg gik i skole. Historierne der ligger mellem de udadtil perfekte glansbilleder og den kyniske råhed, der hersker i de gule blokke, er nok dem, jeg skriver nu.” (Mailinterview med Susanne Nørgaard, 2008).
”(…) Hele tid du stå uden for restaurant i din tjenerkostume og sige til mig på den dansk: Goddag, goddag og hvordan du har det? som papegøje. Jeg fucking lyst til at skære din triviel mund af og putte ned i syltetøjsglas og sætte i køleskab og rigtig spise til jul sammen med SVIN og PØLSE og KÅL og anden ting, der lugte og er grim. Du mig så gal gøre! Du lukke din kæft eller jeg lave den vold på dig, latinomand!”
Christina Hagen flyttede hjemmefra som syttenårig og startede på HF i Aarhus, men havde svært ved at samle sig om undervisningen og drømte sig i stedet væk til varme lande og skrev artikler til On!Magazine. Senere rykkede hun til København og ind på sociologistudiet, som hun dog hverken havde koncentration til eller interesse for. I 2004 opdagede hun Forfatterskolen, som appellerede til hende med sine frie rammer, interesse for teksten for tekstens egen skyld og avantgardistiske præg. Hun søgte ind med en samling tekster skrevet i kærestesorg. Christina Hagen regnede med, at nu ville Forfatterskolen få sig et billigt grin af de tårevædede tekster, men en dag i toget på vej mod Herning ringede rektor Hans Otto Jørgensen med beskeden om, at hun kunne starte efter sommerferien: “Forfatterskolen var en chokerende oplevelse. Jeg var vant til at høre George Michael og tage på charterrejser. Her hørte man Nick Cave og Leonard Cohen og drak øl på hverdage. Alle havde et voldsomt temperament og et voldsomt talent. Jeg kunne ikke identificere mig med rollen som kunstner og følte mig aldrig helt hjemme. Der, hvor jeg kom fra, læste vi ugeblade, og så skulle jeg pludselig læse Joyce og Dostojevskij og Virginia Woolf. Mine tekster havde jeg ingen komplekser over, men i forhold til at diskutere den læste litteratur, følte jeg mig altid dum. Det var for langt fra der, hvor jeg kom fra. Til gengæld er Forfatterskolen det undervisningssted, der har lært mig mest.” (Mailinterview med Susanne Nørgaard, november 2008).

Født
2. august 1980 i Herning.
Uddannelse
Uddannet fra Forfatterskolen i 2006.
Debut
Sexdronning. Gyldendal, 2008.
Litteraturpriser
Albertineprisen, 2012. Montanas Litteraturpris, 2014. Otto Gelsted-prisen, 2019.
Seneste udgivelse
POW POW POW. Gyldendal, 2024. Pistoldigte.
Inspiration
Jan Sonnergaard,Lone Hørslev,Kristina Nya Glaffey.
Genre
Hybrid
Christina Hagen blev færdiguddannet fra Forfatterskolen i 2006, og i 2008 debuterede hun med tekst- og novellesamlingen “Sexdronning”. I 2010 udkom ”71 breve til M”, som er en række breve til indsatte i danske fængsler. I 2012 udkom digtsamlingen ”White Girl”, og i 2014 ”Boyfrind” med både tekst og fotografi. ”White Girl 2” og ”Jungle”, begge fra 2017, arbejder videre med koncept og udtryk fra ”White Girl” og ”Boyfrind”.
Hagens forfatterskab består udover de fysiske værker i lige så høj grad af den iscenesættelse af forfatteren og dennes rolle, som hun aktivt påvirker. I 2014 ansatte hun for eksempel en body double, fordi hun ville gøre op med den ensidige fokusering på den flotte kvindelige forfatter, og denne stod i en periode for oplæsninger og interviews i Christina Hagens navn.
Efter ”Korrekthedsbibelen” i 2019 holdt Hagen en længere udgivelsespause, inden hun vendte tilbage med såkaldte pistoldigte i ”POW POW POW” fra 2024.
Blokeret indhold
Dette er eksternt indhold. Derfor skal du acceptere cookies til statistik og markedsføring for at se det.
Vælg "Tillad alle"
Udvalgte bøger
- POW POW POW
Christina Hagens ”POW POW POW” (2024) med genrebetegnelsen pistoldigte er en hjerteskærende bog om at vokse op i et miljø med svigt og overgreb, om at se sporene efter en ydmygende barndom trække m...
Læs mere om bogen - Sexdronning
Christina Hagens debut “Sexdronning” fra 2008 består af tre korte portrætter af mandlige elskere, en Familien Danmark novelle om campister, en lang novelle i ni afsnit om den frustrerede, lesbiske ...
Læs mere om bogen - White Girl
Christina Hagen udgav i 2012 digtsamlingen ”White Girl”, der er baseret på en ”samling postkort skrevet af hvide mennesker”. Det vil i praksis sige en række højskoleelever, der på Hagens opfordring...
Læs mere om bogen - Boyfrind
I 2014 udgav Christina Hagen coffee table bogen ”Boyfrind”, hvis cover prydes af et foto af en penis og en kvabset vom, hvorpå titlen er skrevet med lyserød tusch i infantil stil med stavefejl og h...
Læs mere om bogen - Jungle
Christina Hagens ”Jungle” fra 2017 ligner ”Boyfrind” i form og indhold. Snapshots fra ferierejser, dick pics og barndomsbilleder blander sig med teksten, der er skrevet på receptblok, er skærmprint...
Læs mere om bogen - White Girl 2
Med stort set identisk layout som ”White Girl” udkom Christina Hagens ”White Girl 2” i 2017, lige efter ”Jungle”. Denne gang er digtene inspireret af konkrete politikerudsagn, Facebooktråde og chat...
Læs mere om bogen - Korrekthedsbibelen
I et satirisk opgør med en omsiggribende politisk korrekthed og en hastigt voksende krænkelsesparathed i samfundet udgav Christina Hagen i 2019 ”Korrekthedsbibelen”, hvis indledende motto er ”Skam ...
Læs mere om bogen
Bibliografi
Noveller
Brevroman
Digte
Billedværker
Prosatekst
Podcast
24syv.dk, 2019-01-07.
Om forfatterskabet
Web
Her kan man finde omtaler af hendes værker, steder hun er inspireret af og meget mere.
Artikler
Evelina Gold
2008-08-30
Henrik Saltzstein
Vice, 2013-09-09.
Anna Raaby Ravn
Information, 2017-02-18.
Camilla Schwartz og Jon Helt Haarder
Information, 2017-03-24.
Christina Hagen
Information, 2017-04-01.
Solveig Daugaard
Information, 2017-08-26.
Søgning i bibliotek.dk
Kilder citeret i portrættet
Mailinterview med Christina Hagen i november 2008.
Susanne Nørgaard
Ondskaben bor i os alle
Mikkel og Kasper Schütt-Jensen Fyhn Christensen
Jyllands-Posten, 2013-01-26.
https://www.information.dk/kultur/2024/01/mindste-kan-fortaelle-foregik-lejligh…
Nielsen, Peter: »I det mindste kan jeg nu fortælle, hvad der foregik i lejlighederne. Ikke mindst fordi det stadig sker«. Information, 2024-01-11.












