”… det bare at jeg spørge den sort ven om vi i dag kan snakke om anden ting end racisme og patriarkatet for at jeg har lidt brug for viol og solskin og ymer og sove længe og ild i pejs og markblomst ind i min hoved, så at sort ven vende sød om på tallerken og rigtig rasende hvid strategi patriarkat strukturel racisme misogyni kolonialisme, den lyde som masser gal håndværker inde i min hoved, jeg sige til sort ven bare den én gang, jeg håbe vi snakke om ikke-rasende ting og privilegier.”
”White Girl 2”, s. 18.
Sproget er også her pidgindansk med omvendt ordstilling og ukorrekt grammatik, og tonen er vred. Stemmen indtages af White Girl, der har fået nok af alle de sortes privilegier og positive forskelsbehandling, når f.eks. en forfatter med mørk hud får ubegrænset taletid i Go aften Danmark, og alle synes, det er spændende, at en person med mørk hud overhovedet kan skrive og i hvert fald må have noget meget autentisk og eksotisk at skrive om. Den ekstreme generalisering, som medier og samfund opererer efter, bruger Hagen i teksterne ud fra konkrete sager.
Daværende integrationsminister Inger Støjberg lavede i februar 2015 et opslag på Facebook om nogle indvandrerdrenge, der havde kastet med popcorn i biografen. I ”White Girl” er der først en let medfølende tekst om en meget træt og romantisk indstillet minister, der bare gerne vil se film i fred; i resten af bogen kaldes Støjberg konsekvent popcornpolitikerdame.
Seks af de 46 tekster er håndskrevne med overstregninger, blodpletter og til dels svære at læse. Det er igen den uperfekte stemme, der taler; ikke en fejlfri forfatterstemme.
White Girl påpeger de mere eller mindre bevidste strategier, som medier, arbejdspladser m.fl. benytter sig af for at komme eventuelle indvendinger om racisme i forkøbet: I Vild med dans er der altid en brunhudet med, og i enhver respektabel virksomhed har man en brun frontfigur siddende til at vise, hvor fordomsfrit et sted, det er. Men denne person arbejder ikke på chefgangen, hvor de vigtige beslutninger bliver taget. På den måde trækker White Girl tøjet af de forlorne intentioner: Nu har vi en brun med, så kan I ikke komme efter os.
White Girl har ædle intentioner om at møde verden fordomsfrit, men kan ikke holde hverken fordomme og domme væk. White Girl inkarnerer velmenende hvide menneskers forlorne snak om at redde verden og besøge deres sorte venner i Bronx, men som i grunden hellere vil blive hjemme på Vesterbro, hvis der nu kom lagersalg hos Vibskov.
Christina Hagen
Christina Hagen udfordrer i sine konceptuelle værker nogle af de menneskelige og samfundsmæssige strukturer, som ikke er alt for kønne: racisme, sexisme og den hvide middelklasses dårlige smag. Med...
Læs hele forfatterportrættet
