- Sarah Hvidbergog af Litteraturformidler, januar 2023
- Anders Ollingjournalist og cand.mag., 2011
Intro
Allerede i det første digt i ”69 dæmoner” (2022) træder fardæmonen frem for digteren og sætter gang i en digtsamling, der dels kigger tilbage og dels fungerer som en art eksorcisme. Både døde og levende, konkrete og abstrakte dæmoner kaldes frem i lyset. Ved første øjekast handler mange af digtene om konkrete fædre – den fraværende, biologiske far og den tyranniske stedfar, men digtsamlingen tager også fat på de åndelige fædre – de mandlige kunstnere og den mytologi, der omgærder dem. En mytologi, som digterjeg’et også har været fortryllet af og forsøgt at efterleve – fx myten om ensomhed som der står i digtet ”Indtil de nåede Marianergraven”: Hele mit liv/har jeg levet/i myten om ensomhed (s. 59). Det er myten om det isolerede, mandlige geni, der ikke kan være far og kunstner på samme tid. At god kunst altid kommer med omkostninger, såsom afsondrethed og ødelagte familierelationer.
