Romanen er opdelt i dele som er kaldet med den steds- og tidsangivelse, som der fortælles fra, for eksempel ”Rom, februar 2024” (s. 7) og ”København, marts 2024” (s. 33). I tilbageblik erfarer vi, at jegfortælleren og du’et mødes på Uni, langsomt udvikler et venskab (han er syv år yngre end hende, kompromisløst fri og ekstremt intelligent, hun er allerede mor til nogen og tynget af det ansvar, der følger med det). Med tiden forelsker hun sig, forfører ham, de bliver kærester, han slår op, de er elskere, til sidst bare venner, indtil hun også gør det slut, fordi hun er opslidt af det ensidige begær efter ham.
Ovenstående afsnit kunne lyde som en spoiler, men romanens nerve ligger i den sproglige overlegenhed. Minor skriver nemlig med en poetisk præcision. Hun sætter fingeren på sansningerne og følelserne, så de både er genkendelige og overraskende for læseren. Som når hun skriver: “Om aftenen, efter at jeg har puttet børnene, sidder jeg i min stol ved vinduet og læser. Hvis jeg havde haft en kat, ville den springe op i mit skød.” (s. 209). Den første sætning er en almindelig beskrivelse. Men ved tilføjelse af den hypotetiske kat i den næste sætter hun prikken over i’et på den stemning, hun vil fremmane.
Tematisk kredser romanen, udover den ulykkelige forelskelse, om litteratur, kunst og musik. Der er overvejelser om arbejdet med at oversætte en tekst fra et sprog til et andet. Også rengøringsarbejde har en markant plads i kraft af kirketjenerjobbet, og selvfølgelig moderskabet, som løber som en understrøm igennem alle Minors bøger.
”“Den enkleste måde at sige det på er at mit liv føles mindre uden dig i det.” ”
”Den forelskede ven”, s. 148.
Caroline Albertine Minor
Da Caroline Albertine Minor i 2017 udgav novellesamlingen ”Velsignelser", blev hun udråbt til at være en ny, uanstrengt og alvorsfuld stemme i dansk prosa. Novellerne kredsede om død og sorg, og di...
Læs hele forfatterportrættet
