
Thomas Korsgaard
- Redaktionennovember 2025
- Christine Fangel Juhlcand.mag., 2018
Intro
I den selvbiografiske romantrilogi ”Hvis der skulle komme et menneske forbi”, ”En dag vil vi grine af det” og ”Man skulle nok have været der” fortæller Thomas Korsgaard gennem karakteren Tue om den opvækst, han oplevede som et socialt og kulturelt sumpland, fattig på penge og kærlige ord, men rig på lussinger og løse hunde. Som 17 årig flyttede han fra Skive til København, væk fra lugten af brændte dyr og ind i hovedstadens litterære cirkler. Korsgaard giver i sine skånselsløse romaner og noveller stemme til en del af Danmark, man sjældent hører fra i litteraturen.
Baggrund
Thomas Korsgaard er født i Skive i 1995 og voksede op på en kvæggård i den lille flække Nørre Ørum. Efter et år i gymnasiet i Skive flyttede han som 17-årig alene til København i 2012 og begyndte i 2.g på Ørestad Gymnasiums journalistiklinje. Senere begyndte han at skrive for netmedierne Atlas og Zetland, og i 2017 udgav han debutromanen ”Hvis der skulle komme et menneske forbi”, hvis efterfølger ”En dag vil vi grine af det” udkom året efter. I 2021 udkom sidste del i serien, ”Man skulle nok have været der”.
”Cigaretten sad mast mellem knoerne. Det var, som om det onde kom op i ham. Jeg kunne mærke det på den måde, han kørte bilen på. Han var ikke i godt humør, og med et sæt rev han i rattet og lod bilen glide over i den anden vejbane. I det fjerne kunne man ane lyset fra en anden bil, der kom kørende mod os. Den blinkede advarende. Jeg skreg, vækkede mine søskende og var overbevist om, at vi alle ville dø i en grøftekant.”
Debuten vakte opsigt, da Korsgaard fortalte, at store dele af romanen byggede på hans egen opvækst og mistrivsel i en dysfunktionel familie. Selv om der står roman på forsiden, så er der for Korsgaard ikke langt mellem ham selv og titelpersonen Tue.

Født
28. februar 1995, Viborg.
Uddannelse
Student fra Ørestad Gymnasium, 2014.
Debut
Hvis der skulle komme et menneske forbi. Lindhardt & Ringhof, 2017.
Litteraturpriser
Otto B. Lindhardt-prisen, 2021. De Gyldne Laurbær, 2022. Lars Kjeldgaards Ærespris, 2024.
Seneste udgivelse
Sat i verden : dramatik. Lindhardt og Ringhof, 2025.
Inspiration
Suzanne Brøgger, Linda Boström Knausgård, Merethe Lindstrøm.
I et interview i Politiken fortalte han om, hvordan hans egen familie lige som Tues kæmpede med gæld, hans fars temperament og morens periodiske depressioner [1]Simon RoliggaardLige om lidt kommer katastrofen. Lige om lidt eksploderer mi…Politiken, 2017-01-28.. Ifølge Korsgaard var der ingen – hverken i skolen eller resten af familien – der reagerede på det åbenlyse svigt, han og hans søskende blev udsat for. Det tidlige ryk hjemmefra til hovedstaden har Korsgaard beskrevet som en nødvendig flugt: ”Til dels handlede det jo om det samme, som det gør for alle unge mennesker. Jeg ville være fri og have mit eget liv. Men i mit tilfælde handlede det også om at få Nørre Ørum og de mennesker, der var der, på afstand. Min mor spurgte, om jeg ikke bare kunne flytte til Viborg. Men så kunne jeg lige så godt være blevet hjemme. Det handlede om at komme så langt væk som muligt.” [2]Natalie Yahya Rosendahl»Hvis folk ignorerer én, skal man bare insistere«Information, 2017-02-04..
Ved at skrive om sin barndom har Korsgaard forsøgt at nærme sig den, men har samtidig også for altid brudt med den. Og selv om mønsterbryder ligger først for som beskrivelse af ham, sætter han selv spørgsmålstegn ved mærkatet: ”Man kalder mig mønsterbryder, men er jeg det? Jeg er jo stadig mig selv, og jeg har det med at falde i og gentage mine forældres mønstre (…) Det er, som om der er spundet nogle tråde ud foran mig, og ind imellem vil jeg snuble i dem.” [5]Kasper Schütt-JensenHan skriver om forældre, der er dummere end deres børnJyllands-Posten, 2018-04-28..
Udover de tre romaner om Tue har Korsgaard udgivet kortromanen ”Mente I det” (2023), to novellesamlinger samt en række børnebøger, hvoraf flere er skrevet i samarbejde med Frida Brygmann.
Blokeret indhold
Dette er eksternt indhold. Derfor skal du acceptere cookies til statistik og markedsføring for at se det.
Vælg "Tillad alle"
Udvalgte bøger
- Hvis der skulle komme et menneske forbi
Thomas Korsgaards debut ”Hvis der skulle komme et menneske forbi” (2017) er en dybt personlig roman baseret på forfatterens egen opvækst. Bogen handler om Tue, der vokser op omgivet af trusler: 00’...
Læs mere om bogen - En dag vil vi grine af det
Thomas Korsgaards fortælling om Tue fortsætter i opfølgeren til ”Hvis der skulle komme et menneske forbi”. ”En dag vil vi grine af det” (2018) tager fat, et års tid efter forrige roman sluttede. I ...
Læs mere om bogen - Tyverier
I 15 kortere noveller hopper mennesker ud ad vinduer, lyver og stjæler. Måske fordi de ikke kan andet, måske fordi de synes, de har ret til det. Thomas Korsgaards ”Tyverier” fra 2019 samler karakte...
Læs mere om bogen - Man skulle nok have været der
Som tredje og afsluttende del af sin romantrilogi om Tue udgav Thomas Korsgaard i 2021 ”Man skulle nok have været der”, der handler om nogle måneder i den 17 årige Tues liv, hvor han er boligløs i ...
Læs mere om bogen - Mente I det
Thomas Korsgaards kortroman ”Mente I det” fra 2023 er en kortfattet fortælling om en hadforbrydelse og dens vidtrækkende konsekvenser. Fortælleren er i byen i København med sin veninde, da tre mænd...
Læs mere om bogen - Snydt ud af næsen
De seksten tekster i Thomas Korsgaard novellesamling ”Snydt ud af næsen” fra 2024 tegner et mistrøstigt billede af en egn, hvor svigt og fattigdom er fremherskende i de komplekse og kærlighedsfatti...
Læs mere om bogen
Bibliografi
Romaner
Thomas Korsgaard
Lindhardt og Ringhof, 2017.
Noveller
Børnebøger
Thomas og Frida Brygmann Korsgaard
Carlsen, 2021. Illustreret af Jon Skræntskov.
Thomas og Frida Brygmann Korsgaard
Carlsen, 2023. Illustreret af Louis Kønig-Wheatley.
Thomas Korsgaard
Politikens Forlag, 2023
Thomas Korsgaard
Politiken, 2024. Illustreret af: Rasmus Yde. Billedbog.
Thomas Korsgaard
Politiken, 2025. Illustreret af Karla Nor Holmbäck.
Essays
Single
Single skrevet af Thomas Korsgaard for Zetland. Korsgaard bliver ansat som realitystjernen Gustav Salinas’ assistent mod at han skriver om sine oplevelser i rollen. Gustav ender med at lægge sag an mod Korsgaard og Zetland og kræve erstatning, fordi han mente, hans brand var blevet misbrugt. Zetland, 2016-03-31.
Fagbog
Om forfatterskabet
Jeppe Bangsgaard
Berlingske tidende, 2019-03-20.
Matilda Lyager Hanscomb
Kristeligt Dagblad, 2021-06-30.
Søgning i bibliotek.dk
Kilder citeret i portrættet
Lige om lidt kommer katastrofen. Lige om lidt eksploderer mi…
Simon Roliggaard
Politiken, 2017-01-28.
»Hvis folk ignorerer én, skal man bare insistere«
Natalie Yahya Rosendahl
Information, 2017-02-04.
Lillebror om debutantforfatter: »Det er usandt og for groft«
Sofie Sørensen
Politiken, 2017-02-09.
Han skriver om forældre, der er dummere end deres børn
Kasper Schütt-Jensen
Jyllands-Posten, 2018-04-28.
»Selvfølgelig er jeg bange for at ende som ham med den der ulykkelige barndom«
Sarah Iben Almbjerg
Berlingske, 2018-05-03.







