Thomas Korsgaard

Genrer og tematikker

Det er oplagt at tale om genrer i forhold til Thomas Korsgaards forfatterskab. Trilogien bestående af ”Hvis der skulle komme et menneske forbi”, ”En dag vil vi grine af det” og ”Man skulle nok have været der” bærer genrebetegnelsen roman, men Korsgaard har ikke lagt skjult på, at bøgerne udspringer af hans egen opvækst. Hovedpersonen deler ikke navn med forfatteren før til allersidst, men i interviews forstår man, at der ikke er langt fra Thomas til Tue – i hvert fald ifølge Korsgaard selv. Måske som reaktion på den store diskussion om virkelighed og fiktion, der fulgte efter debuten, indledes ”En dag vil vi grine af det” med et forord, der aktualiserer diskussionen om erindring, fakta og biografi: ”Måske var det ikke noget. Måske var det bare mig, som havde svært ved at finde ud af, hvad der var virkeligt. Derfor begyndte jeg at samle på detaljer. Dette er også en detalje:” (”En dag vil vi grine af det”, s. 9) – læg mærke til kolonet, der afslutter forordet og lader romanen følge efter.

Korsgaards to første romaner foregår i Nørre Ørum, hvor forfatteren er vokset op, men kunne ligeså vel foregå i et hvilket som helst andet landsbysamfund med nedlagte landbrug, busser tre gange om dagen og bordeller langs landevejen. Forholdet mellem land og by løber som en undertråd i romanerne, men der er også en personlig varme i beskrivelserne af udkantsområderne. At bruge udkanten som miljø er ikke politisk motiveret, men personligt og ikke uden ømhed: ”Jeg vil sige, at jeg skriver på en sympati for de kår, jeg kommer fra. Denne slags bøger kræver, at man har en vis portion omsorg og kærlighed til sit stof, men jeg synes stadig, at der mangler stemmer fra den del af Danmark. Og jeg håber, at nogen kan genkende sig i det, jeg skriver.” [6]Sarah Iben Almbjerg»Selvfølgelig er jeg bange for at ende som ham med den der ulykkelige barndom«Berlingske, 2018-05-03..

Ensomhed og følelsen af at være fremmed i sin familie er to centrale temaer, som kun bliver forstærket, som Tues homoseksualitet bliver mere nærværende og sværere at skjule. Vold – både fysisk og psykisk – og svigt står også stærkt i beretningerne om Tues opvækst. Ensomheden og volden forstærker ønsket om at komme væk og blive en anden, men drømmen er uoverskuelig, for der er aldrig penge nok. Fattigdommen er både økonomisk og åndelig og viser sig også i sproget, som er gennemsyret af tomme klicheer. Spørger man Korsgaard, er der dog også et fællesskab bygget ind i de mange faste vendinger: ”De er på den ene side et fælles fundament og en dyb hemmelighed. Men de er også en måde at holde samtalerne fra livet på – samtaler om det der virkelig sker.” [4]Anna HolmgaardPå kanten – i litteraturen og landetFyns Amtsavis, 2017-05-28..

I ”Tyverier” og ”Snydt ud af næsen” bruger Korsgaard novellegenren til at portrættere en række mennesker, der alle har et mellemværende med tilværelsen. De befinder sig i den tungere ende af klassesamfundet, og det korte format gør brug af intonationer, direkte tale og konkrete klassemarkører til at skildre deres samfundsmæssige status og sociale tilhørsforhold frem for at udfolde det i fortællingen.

Beslægtede forfatterskaber

På flere måder er Thomas Korsgaards forfatterskab at sammenligne med franske Édouard Louis’. De er født med få års mellemrum, debuterede begge, da de var i begyndelsen af tyverne, med selvbiografiske romaner, der handler om at vokse op i udkantsområder, hvor der er lige så få penge som kulturel stimulering. Louis’ debut ”Færdig med Eddy Bellegueule” (2015) er både form- og indholdsmæssigt en fransk pendant til Korsgaards debut, da den også nænsomt fortæller om en ung dreng, der ikke passer ind – her i et udpræget machosamfund, der ikke giver plads til en følsom, homoseksuel dreng.

Knud Romer skriver i erindringsromanen ”Den som blinker er bange for døden” (2006) også ”fra hovedstolen”, det vil sige, at han bruger stof fra sin egen opvækst, men skriver litterært om, hvordan det var at vokse op i et samfund, hvor man føler sig ekskluderet.

En forfatter fra samme debutantårgang som Korsgaard, der også skriver fra et landperspektiv, er Malte Tellerup. Hans romandebut ”Markløs” (2017) har ligeledes selvbiografiske træk og fortæller om brødrene Malte og Emil, der gennem tre dage går over Fyn. Her fylder registreringerne af et landskab, der er under forandring som følge af landbrugslukninger, samt de forandringer en skilsmisse skaber i en familie. En anden, der har skrevet om landbrugslandet Danmark, er Hans Otto Jørgensen, blandt andet i hans trilogi ”Ida og Axel”. Han kommer fra en landmandsfamilie, er selv uddannet inden for faget og har skrevet debatindlæg og kronikker i anledning af, at hans bror gik konkurs med familielandbruget.

Den litterære figur, Thomas Korsgaard har skabt af sig selv, kalder han for en stuntmand [1]Simon RoliggaardLige om lidt kommer katastrofen. Lige om lidt eksploderer mi…Politiken, 2017-01-28., hvilket er et begreb, den norske forfatter Per Petterson også bruger om sin genkommende romanfigur Arvid Jansen. Arvid Jansen deler mange træk med sin forfatter men stritter også i andre retninger. På samme måde performer Tue i Thomas’ sted.

Relaterede forfattere