*Seneste udgivelse

Kirsten Myers

Emneord:

Hovedforfatter

Michelle Mølgaard Andersen
journalist, 2013

I Kirsten Myers’ debutroman ”Sommerbarn” gøres der op med forestillingen om, at der er så dejligt på landet. I midten af 1960’erne vokser pigen Anne op med sin familie på en proprietærgård i Østjylland. Udadtil værnes der om at opretholde den fine facade, men bag de lukkede døre hersker grusomheden. Hele familien er medvirkende til, at en lille pige gøres fortræd, og derfor står Anne helt alene i kampen for sin egen overlevelse.

Baggrund

Kirsten Myers er født i 1957 og er opvokset i Sydøstjylland. Hun er uddannet bibliotekar. Myers har de seneste 20 år boet i USA og bor i dag sammen med sin amerikanske mand i Pennsylvania.

”Hun var selv ude om det, fordi hun er, som hun er. Men hun kan ikke selv gøre for det. Hun kan ikke lave sig selv om og gøre sig til en anden. Hun er ikke en sød og kvik og sjov lille pige. Hun er Anne, og hun er et dumt, ækelt, svinsk uhyre. Man kan kun være, hvad man nu engang er.”

”Sommerbarn”, s. 295.

”Sommerbarn” er Kirsten Myers’ debutroman. I et interview i Politiken [1], fortæller hun, at debutromanen blot var et hobbyprojekt, der tog sin begyndelse, fordi Myers frygtede, at hun var ved at glemme de danske ordstillinger. Langsomt samlede noterne sig til en roman, som Kirsten Myers ikke havde forestillet sig skulle udgives. Alligevel endte hun med at sende sit manus til Gyldendal, og her var man ikke i tvivl om, at romanen skulle udgives.

Født
1957.
Uddannelse
Bibliotekar.
Debut
Sommerbarn. Gyldendal, 2013.
Litteraturpriser
Ingen kendte.
Seneste udgivelse
Sommerbarn. Gyldendal, 2013.

Sproget i romanen stammer fra Kirsten Myers’ egen jyske opvækst i 1960’erne, hvor der blev brugt udtryk som ”knyg på” og ”slædede”, fortæller Myers til Politiken. I det samme interview bliver Myers stillet spørgsmålet om, hvor meget af historien i debutromanen er fiktion og hvor meget der er virkelighed. Hertil svarer hun: ”Det begyndte vel ikke som fiktion – mere som erindringer, jeg prøvede at beskrive min barndoms hønsegård, svineslagtninger, skolegård osv. Og efterhånden voksede personer og handlinger og problemer til noget større. I anden forbindelse faldt jeg over emnet ’søskendevold’, som jeg synes var et rigtigt godt emne at behandle” [1].

Hun fortsætter senere i interviewet: ”Det er ikke muligt at skrive om et barn uden at bruge visse dele af sin egen barndom. Men de elementer, der er, er sat på spidsen, tonet ned, op, til siden … Men ja, jeg fik en del søskendetæsk som barn, og selvfølgelig har jeg brugt de følelser som grundlag for nogle af bogens beskrivelser”. I interviewet fortæller Myers også, at hun ser det som selvfølgelighed, at hun som forfatter bruger af hovedstolen. For gør man ikke det, er man for forsigtig, mener hun.

Kirsten Myers har bevidst valgt ikke at optræde med et klassisk forfatterfoto på romanens omslag. I stedet har hun valgt at bruge et gammelt billede af sig selv på forsiden, hvor Myers ses som barn i landlige omgivelser.

Udvalgte bøger

Sommerbarn
Kirsten Myers’ debutroman ”Sommerbarn” (2013) er fortællingen om pigen Anne, der bor med sin familie, bestående af hendes far, mor, storebror og farfar, på en proprietærgård i Østjylland. Årtiet er...
Læs mere om bogen

Genrer og tematikker

”Sommerbarn” er en socialrealistisk fortælling om at være barn på landet i 1960’ernes Østjylland. Men hvor landlivet oftest skildres idyllisk, beskriver Kirsten Myers i stedet dets grusomhed.

Romanen behandler klassesamfundet og dets hierarkier. Annes far ejer en proprietærgård, og derfor hører familien til blandt de velhavende på egnen. Familiens økonomiske status påvirker Annes opfattelse af virkeligheden omkring sig. Hun udvælger sine klassekammerater ud fra deres forældres status, og det giver anledning til problemer. For det er ikke altid de børn, der har de mest velhavende forældre, der er de sødeste. Og selvom Anne betragter det som en selvfølge, at de børn, hvis forældre er mindre velhavende end hendes egne, gerne vil lege med hende, er det heller ikke altid tilfældet. For mens Anne stadig bærer rundt på de fine fornemmelser, hendes mor har givet hende med hjemmefra, så overhaler familiens sociale problemer deres økonomiske status. Det har indflydelse på den måde, hvorpå de andre børn, deres forældre og lærerne på skolen betragter Anne.

Hovedtemaerne i fortællingen er familievold og omsorgssvigt. Broderen Troels har overtaget forældrenes drukvaner, og når han har drukket, så tager ondskaben til. Anne kan se det i hans øjne, der bliver sorte af had. Troels ødelægger alt, som Anne har kært. Han klipper håret af hendes Barbiedukker og dræber de dyr, som hun har kastet sin kærlighed på. Derudover forgriber han sig på hende, både ved at fortælle hende at hun intet er værd, men også ved at sparke og slå hende, når muligheden byder sig. Anne prøver at bortforklare broderens overgreb med, at han ikke er sig selv, når han gør det. Hun vil gerne fortælle det hele til sin mor, men de gange hun har forsøgt, får hun at vide, at det er hendes egen skyld. Et svar, Anne ender med selv at tro på.

Annes alder og skrøbelighed bekræftes af den sproglige bearbejdning af hendes oplevelser. At romanen er en 3. persons fortælling oplevet fra Annes perspektiv synes også at bekræfte den lille piges fremmedgjorthed og mindreværd. Bogen består af otte kapitler, der alle indledes med et citat fra danske sange, hvor idyllen står i kontrast til den grusomhed, der finder sted i handlingsforløbet.

Beslægtede forfatterskaber

I Erling Jepsens ”Kunsten at græde i kor” (2002) befinder vi os også i 1960’ernes Jylland, og ligesom i ”Sommerbarn” er der tale om en fortælling, hvor vi oplever en dysfunktionel familie set gennem barnets øjne. Ligesom Anne er den 11-årige dreng i ”Kunsten at græde i kor” det, man kalder et oversamarbejdende barn, et barn der vil gøre alt for at gøre sin familie glad. Både Anne og drengen fra ”Kunsten at græde i kor” søger deres forældres anerkendelse, men får den ikke.

En anden forfatter, der behandler den dysfunktionelle familie fra barnets perspektiv, er Suzanne Brøgger i romanen ”Til T” (2013). Ligesom i ”Sommerbarn” finder vi også her en mor, der ikke magter moderrollen og en far der er fraværende.

Årsagen til, at Annes far er fraværende, skyldes blandet andet hans alkoholforbrug. Også i romaner som Jens Blendstrups ”Gud taler ud” (2004) og Karl Ove Knausgårds ”Min kamp” (2010) lever børnene med en alkoholiseret far, men modsat ”Sommerbarn” er fædrene i disse romaner meget dominerende.

”Sommerbarn” er en af de romaner, hvor det er vanskeligt at gennemskue, hvornår der er tale om fiktion, og hvornår der er tale om en biografisk fortælling. En sådan genre kaldes for ’autofiktion’. De to ovennævnte romaner af Jepsen og Knausgård falder også under denne genre, det samme gør bl.a. Knud Romers ”Den der blinker er bange for døden” (2006) og Peter Høegs ”De måske egnede” (1993).