”Tigerdyr er faldet i staver, fordi den går tur med Kængu rundt om Sortedamssøen, og Kængu spørger: – Er det ikke en god idé, hvis far flytter? Tigerdyr nikker. For at vise sig situationen voksen. Og tilføjer: – For han smider sine sokker alle vegne.”
”Til T”, s. 114.
Den eneste konkrete handling i romanen er, at familien skal på skovtur, og at de venter besøg fra bedsteforældrene, der gerne vil komme til the og se familiens rækkehus i Nærum. Men familien magter hverken skovturen eller selskabet. Ingen kan tage beslutninger, og de har for øvrigt ikke seks ens tekopper og hverken the eller mælk heller. Og da romanen foregår i 1958, er der ikke nogen døgnåbne butikker, man kan skaffe den slags i.
Kængu og Jakob kan ikke leve op til deres ansvar som forældre. Den uligevægtige Kængu forsøger flere gange at begå selvmord, og Jakob vil gerne (flygte) til Asien og redde den tredje verden. Det bliver dermed børnene, der må redde det morads, der kaldes en familie. I en flugt fra den mistrøstige virkelighed drømmer Tigerdyr sig væk i farverige og absurde billeder samt en tilbagevendende beskrivelse af Jesu liv set fra Marias synsvinkel.
Romanens komposition er bygget op om ni kapitler, der alle afsluttes med en frase fra den gamle børneremse om skratskratterat og sipsippenip som en understregning af det absurde familieliv. En tydelig og fremadskuende fortæller blander sig og kigger frem mod en tid, karaktererne ikke kan have kendt. Fortælleren harcelerer over den udvikling, samfundet går mod med alt for meget fjernsyn, alt for mange sygdomsdiagnoser og for meget ansvar for egen lykke.
Romanen er lige dele familieportræt, samfundskritik og kulturessay. Med sit flertydige fokus bliver ”Til T” et portræt af en generation, der troede, at lykken befandt sig i lyse og nybyggede omgivelser i forstæderne og samtidig en kritisk kommentar til den virkelighed, vi befinder os i her i begyndelsen af det 21. århundrede. Skildringen af de vanrøgtede og oversete børn er primært set fra Tigerdyrets synsvinkel og dermed meget nærgående og rørende.
Suzanne Brøgger
Kærlighedens og erotikkens frontkæmper kunne man kalde den danske forfatter Suzanne Brøgger, der siden sin debut ”Fri os fra kærligheden” i 1973 har udfordret de moderne samlivsformer igennem litte...
Læs hele forfatterportrættet
