Foto: Ib Helles Olesen / Forfatterweb

*Seneste udgivelse

Suzanne Brøgger

Emneord:

Senest opdateret

Redaktionen
maj 2025
Karina Søby Gulmann
cand.mag., februar 2024

Hovedforfatter

Karina Søby Gulmann
cand.mag., maj 2025

Kærlighedens og erotikkens frontkæmper kunne man kalde den danske forfatter Suzanne Brøgger, der siden sin debut ”Fri os fra kærligheden” i 1973 har udfordret de moderne samlivsformer igennem litteraturen og deltagelse i den offentlige debat. Et helt centralt tema i forfatterskabet er eros forstået som begæret efter kærlighed og viden. I sit seneste værk ”På væggen” (2024) slår hun et slag for litteraturens evne til at danne os – og litteraturen som et værn mod samtidens narcissistiske dyrkelse af identitet.

Baggrund

Den 18. november 1944 kom en pige til verden i København som barn af direktør Ove Preis og Lilian Henius. Hun fik navnet Suzanne Preis. Da hun var seks år gammel, blev hendes forældre skilt, og herefter boede hun med sin mor, søster og stedfar Svend Brøgger i Virum. Suzanne kom nu til at hedde Suzanne Preis Brøgger. Hun gik i skole på Bernadotteskolen i Hellerup, men da hun var 14 år, blev stedfaren udstationet for FN’s børnefond UNICEF i Sri Lanka og Thailand, så hun rejste med og gik på skole i Bangkok.

”Der gik heller ikke lang tid før Zeste begyndte at opleve sig selv som offer i lige linje fra Katze til Li. Kærligheden havde forrådt dem. Der havde kun vist sig to muligheder, enten at undgå den som Katze – eller gå under i den som Li. Enten var en gammel viden gået tabt et sted, eller også var kvinderne først nu begyndt at besinde sig og komme til sig selv.”

“Jadekatten”, s. 283.

Suzanne Brøggers barn- og ungdom blev i høj grad præget af morens psykiske uligevægt og utallige selvmordsforsøg. Alt imens forsøgte Suzanne Brøgger at holde sammen på både sine papbrødre og morens ægteskab. Selv da hun rejste tilbage til Danmark for at tage sin studentereksamen fra Th. Langs Gymnasium i Silkeborg, forsøgte hun via brevkorrespondance at hjælpe sin familie på gled. Efter afsluttet studentereksamen i 1964 studerede hun fransk og russisk ved Københavns Universitet. Hun tjente til sine studier ved film-, teater- og modelarbejde. Samtidig var hun en flittig rejsende, og hun begyndte at skrive reportager fra sine ture til Mellemøsten, Vietnam og det daværende Sovjetunionen. En del af journalistikken fra sidste halvdel af 1960’erne kan man finde i essaysamlingen “Brøg” fra 1980.

Foto: Ib Helles Olesen / Forfatterweb

Født
18. november 1944 i København.
Uddannelse
Uafsluttede studier i russisk og fransk ved Københavns Universitet.
Debut
Fri os fra kærligheden. Gyldendal, 1973. Essays og noveller.
Litteraturpriser
PH-prisen, 1975. Weekend Avisens Litteraturpris, 1980. Prisen til de skiønne og nyttige Videnskabers forfremmelse, 1981. De Gyldne Laurbær, 1982. Rhodos Rose, 1984. Ingrid Jespersens pris, 1984. Gabor-prisen, 1987. Holberg Medaljen, 1992. Hammerichprisen, Louisiana, 1993. Dansk Kvindesamfunds Mathildepris, 1996. Søren Gyldendal Prisen, 1999. Rungstedlundprisen, 2005. Dansk Litteraturpris for Kvinder, 2006. Bebop-prisen, 2013. Blixen-prisen for årets ærespris, 2023. Dan Turéll Medaljen, 2025.
Seneste udgivelse
Mischling : En frisørs bekendelser. Gyldendal, 2025. Roman.
Inspiration
Karen Blixen,Tove Ditlevsen,Anaïs Nin,Selma Lagerlöf, Henry Miller,Villy Sørensenm.fl.
Suzanne Brøgger i interview med Forfatterweb om "På væggen". Februar 2024

Vejen til forfatterkarrieren beskriver hun selv således: “Takket være en rodløs opvækst levede jeg mere og mere af mit egentlige liv gennem skriften. Korrespondancer, breve og dagbøger. Gradvis blev mit liv til skrift.” (Suzanne Brøgger: “Suzanne Brøgger”. Litteratursiden, 2008-11-27). Selve forfatterdebuten kom i 1973 med bogen “Fri os fra kærligheden”.

Et særligt kendetegn ved Brøggers tidlige forfatterskab er, at hun iscenesatte sig selv og sin kvindelighed. Hun vakte opsigt med sin skønhed, sine usædvanlige kostumer og sin ekstreme afvisning af familielivet til fordel for den frie seksualitet. Siden har Brøgger dog lagt en dæmper på sin rolle i medierne og har trukket sig tilbage til et mere fredeligt liv på landet. Da hun var i begyndelsen af 40’erne, giftede hun sig med forfatter og lektor i dansk, Keld Zeruneith, og sammen fik de i 1986 datteren Luzia.

Som en kompliment til Brøggers litterære karriere var hun i perioden 1997-2020 medlem af Det Danske Akademi.

Blokeret indhold

Dette er eksternt indhold. Derfor skal du acceptere cookies til statistik og markedsføring for at se det.

Vælg "Tillad alle"

Videoklip: Suzanne Brøgger i interview med Forfatterweb om "På væggen". Februar 2024:

Udvalgte bøger

Efter orgiet og Vølvens spådom

Den fejlslagne drøm om transcendens gennem det erotiske, som er et tema i trilogien, der indledes med “Creme fraiche”, udtrykkes skarpest i skuespillet “Efter orgiet” fra 1992. Skuespillet er opbygget som en græsk tragedie med en fortæller ved navn Hekate, der for øvrigt er græsk gudinde for trolddom og hekseri. Dertil kommer fire handlende skuespillere med de påfaldende navne Vulva, Lem, Rigor og Mortis samt et kor, der bryder ind i handlingen med kommentarer og små musikalske mellemspil.

”Velkommen mine impotente herrer og frigide damer, velkommen sandpapirskusser og hængepikke, mine højtærede narcissister: Jeg er vejenes og vildvejenes vogter, og jeg kommer i dobbeltradet habit i viscose til 799 kr.”

“Efter orgiet”, s. 7.

Det centrale i fortællingen er menneskenes fremmedgjorthed over for hinanden. Som Lem på et tidspunkt spørger: “Hvorfor har kærligheden forladt mig? Ligegyldigt hvor meget jeg prøver, ligegyldigt hvad jeg gør, bliver min kærlighed standset – af hvad?” Ifølge Hekate er årsagen den såkaldte seksuelle frigørelse, der har medvirket til, at mænd og kvinder er blevet ens, og at begæret er blevet sygt. Det er kommet til at handle om “instrumenter og redskaber” i stedet for nærhed og intimitet, og det er ifølge stykkets udsagn den moderne kulturs endeligt. AIDS og kræft står som symbol på de kollektive livsformer, som markerer det moderne menneskes manglende kontrol og gør det moderne liv til en mareridtskultur, hvor alle menneskelige forhold er opløst og alene eksisterer i perverterede former og faconer.

Litterære mareridt om verdens ødelæggelse udfoldes også i Suzanne Brøggers gendigtning af det oldnordiske kvad “Vølvens spådom” fra 1994. Med den kvindelige fortællerstemme Vølven fremskriver Brøgger historien om den ældgamle Vølve, der stiger op af undergrunden for at fortælle historien om verdens skabelse, undergang og genkomst. Efter skabelsen samles menneskene og bliver enige om navne til alt, men på trods af det umiddelbare samarbejde, kommer historien hurtigt til at handle om splid, krig og drab. Menneskets trang til død og ødelæggelse er nu – som dengang – umættelig, synes kvadets konklusion at være.

Værkernes hovedtema er den moderne kulturs deroute. Sprogligt er værkerne præget af et sprudlende lyrisk overskud, der i “Efter orgiet” giver sig udslag i et sprog, der minder om en mellemting mellem Dan Turèll og Aischylos!

Brøggers gendigtning af ”Vølvens spådom” udkom første gang i 1992 i den fællesnordiske udgivelse ”Sort skinner solen”.

Genrer og tematikker

Genremæssigt spænder Suzanne Brøggers forfatterskab vidt – fra digte over romaner til skuespil, børnebøger og essays. Også de enkelte værker er genreeksperimenterende, og det er ofte svært at foretage en entydig genrebestemmelse. Hos Brøgger blander de skønlitterære fortællinger sig således med det private og dagbogsagtige, det essayistiske, med filosofiske indfald, og ind imellem også med lidt madopskrifter, og på den vis får Brøgger skabt et univers, hvor der ikke er noget hierarkisk forhold mellem den ‘fine’ skønlitteratur og dagbogsskriverierne. Dette skel har ellers netop været med til at begrænse mange kvindelige forfatterskaber og udpege dem som middelmådige igennem litteraturhistorien, og en af årsagerne er, at kritikken af de kvindelige forfattere i høj grad har fokuseret på indholdet, mens formeksperimenterne oftest er blevet overset eller netop betragtet som ’for lidt’ eller ‘for meget’.

På tværs af alle voksenværkerne er der særligt et tema, der går igen: Eros forstået som længslen eller begæret i dybeste og bredeste forstand – kærlighedslængsel og begær efter visdom og selvudvikling. Desuden er der en dyb længsel efter at nedbryde stivnede relationer mellem mennesker. Hele Brøggers forfatterskab kan læses netop som et opgør med umenneskelige relationer og et forsøg på at skrive sig frem til andre og bedre samlivsformer. Allerede i debuten “Fri os fra kærligheden” skriver Brøgger sig ind i denne samlivs- og samtidskritik, som hun raffinerer og udfolder igennem sine værker for foreløbig at være endt ved et hyldestskrift til erotikken i digtsuiten “Sløret”. Her søger forfatteren paradoksalt nok ind bag det arabiske slør for at finde ind til erotikkens væsen – i en tid, hvor der ellers er nok af stemmer, der netop ønsker, at kvinder skal gå uden slør.

Et andet tema, der præger Brøggers forfatterskab, er familien, og hvordan negative familierelationer kan præge os. I forlængelse af dette beskæftiger forfatterskabet sig også med psykisk sygdom. Flere af Brøggers karakterer er psykisk uligevægtige og selvmedicinerer sig med alkohol og piller, hvilket blandt andet er et grundtema i slægtsromanen “Jadekatten”.

Beslægtede forfatterskaber

Det er oplagt at sammenligne Suzanne Brøggers forfatterskab med Karen Blixen. Et centralt tema hos begge er kritikken af ægteskabet og dræbende strukturer, og desuden brillerer de begge i selviscenesættelse både i og udenfor litteraturen.

Andre danske forfattere, der arbejder med en sådan iscenesættelse, er Peter Høeg og Claus Beck Nielsen/Madame Nielsen. Sidstnævnte har ligefrem taget livet af sig selv i kunstens navn – i symbolsk forstand -, og i et forsøg på at kaste identiteten af sig og blive uigenkendelig for samfundet og Magten med stort M.

Også norske Linn Ullmann er værd at drage paralleller til – ikke mindst romanen ”De urørlige”, hvor forfatterinden tematiserer sin opvækst hos kunstnerforældrene Liv Ullmann og Ingmar Bergman.

Blandt andre forfattere, der som Brøgger beskæftiger sig med psykisk sygdom, kan nævnes Marie Cardinal, der i ”Ord som forløser” også fremhæver skriften som forløser i forhold til psykiske traumer, og også Sylvia Plaths ”Glasklokken” og Amalie Skrams ”Professor Hieronimus” bør fremhæves i denne forbindelse.

Familien er et centralt tema hos mange samtidige forfattere. Blandt andet tager Christina Hesselholdts roman ”I familiens skød” den moderne familie under behandling, og i Jytte Borbergs roman ”Skråskrift” beskrives en kvindes kamp for et liv trods opvæksten hos en dominerende mor, der forsøger at kvæle ethvert tilløb til selvstændighed og uafhængighed hos hende – ligesom Liane gør overfor sin datter Zeste i Brøggers roman ”Jadekatten”. Også Elfriede Jelinek skriver psykologiske portrætter af kvinder, og i “Spillelærerinden” skildres en kvinde, der er voldsomt domineret af sin mor, og som søger sin egen identitet igennem et sadomasochistisk forhold til en elev. Flere af Brøggers karakterer eksperimenterer også med erotikken og seksualiteten i et forsøg på at blive frie.

Sluttelig skal slægtskabet med Pablo Llambías fremhæves. Begge tager gerne virkeligheden under kritisk og kærlig behandling, og ifølge Llambías har han altid været fascineret af Brøgger – en fascination, der i 2009 gav sig udslag i en gen- og omskrivning af Brøggers “Kærlighedens veje og vildveje”, hvor Llambías gav mandekønnets perspektiv på kønnet og kærligheden.