Linn Ullmann

Emneord:

Senest opdateret

Johanne Luise Boesdal
cand.mag. og journalist, august 2022
Christina Aabo Mikkelsen
cand.mag., 2016

Hovedforfatter

Ida Blinkenberg Lidell
stud.mag., 2012

Den prisbelønnede norske forfatter, kulturjournalist og kritiker Linn Ullmann har med sin roman ”De urolige” skrevet en smuk lyrisk roman om kærlighed og ensomhed og et barns opvækst hos to ambitiøse kunstnerforældre. Romanen blander selvbiografiske minder med fri fantasi og dokumentarisk materiale. Linn Ullmann debuterede i 1998 med romanen ”Før du sover” om den unge Karin og hendes skøre familie, og derudover har hun bl.a. skrevet de kritikerroste romaner ”Nåde” og ”Et velsignet barn” samt senest ”Pige, 1983”.

Baggrund

Linn Ullmann er det, man før i tiden kaldte ‘et uægte barn’, fordi hun er barn af to, der ikke var gift med hinanden. De var gift med nogle andre, og så var de i øvrigt ikke hvem som helst, men den verdensberømte svenske film- og teaterinstruktør Ingmar Bergman og den verdensberømte skuespiller Liv Ullmann.

”Jeg var hans barn og hendes barn, men ikke deres barn, det var aldrig os tre; når jeg bladrer gennem stakken af billeder som ligger på bordet foran mig, finder jeg ingen fotografier af os tre sammen. Hun og han og jeg. Den konstellation eksisterer ikke.”

”De urolige”, s. 10.

Foto: Ib Helles Olesen / Forfatterweb

Født
9. august 1966 i Oslo, Norge.
Uddannelse
Nogle år på teaterskole i New York. Litteraturstudier ved New Yorks Universitet, hvorfra hun fik sin kandidatgrad i 1988.
Debut
Før du sover, 1998 (Før du sover, 1999).
Priser
Den norske læserpris, 2002. Amalie Skram-prisen, 2007. P2-lytternes Romanpris, 2015.
Seneste udgivelse
Når jeg er hos dig. Gyldendal, 2022. (Når jeg er hos deg, 2001). Oversat af Karen Fastrup.

Linn Ullmann blev født i 1966 i Oslo, men fordi hun var ‘et uægte barn’, ville præsten ikke døbe hende. Nogle år senere fik forældrene dog lov til at få hende døbt, men det blev som Karin Beate Ullmann, for Linn var ikke et lovligt navn. I dag er hun dog kendt som Linn Ullmann alligevel.

Da hun var ung, ville hun være operasanger, men hun skiftede mening og gik efter en skuespillerkarriere. Sandsynligvis inspireret af sin mor og de biroller, hun havde i sine forældres film, da hun var barn. I 1984 rejste Linn Ullmann til New York, hvor hun startede på en skuespillerskole. Men efter et par år skar hendes lærer igennem og sagde, at hun var en elendig skuespiller. Moderen erklærede sig enig, så Linn droppede de skrå brædder til fordel for litteraturstudier, ligeledes i New York. Hun blev færdiguddannet i 1988, hvorefter hun påbegyndte en Ph.d. Den opgav hun i 1992, da hun vendte tilbage til Norge og fik arbejde som journalist på den norske avis Dagbladet og senere Aftonbladet, hvor hun blev en respekteret kulturjournalist og kritiker.

Forfatterkarrieren startede med et brag, for allerede inden Linn Ullmanns debutroman “Før du sover” blev udgivet i Norge, var den via bogmessen i Frankfurt solgt til 15 lande. Hvis man overvejer, at Linn Ullmanns forældre er den berømte skuespillerinde Liv Ullmann og filminstruktør Ingmar Bergman, kan man let forestille sig, hvor meget ‘hype’, der var omkring Ullmanns romandebut. Faktisk så meget, at Ullmann bad sin forlægger om at trække den tilbage – en idé han overtalte hende til at opgive. I dag er Linn Ullmann en verdenskendt forfatter med bøger solgt i over 30 lande, og hun bor i Oslo med sin forfattermand, Niels Frederik Dahl, deres datter og børn fra tidligere ægteskaber.

Blokeret indhold

Dette er eksternt indhold. Derfor skal du acceptere cookies til statistik og markedsføring for at se det.

Vælg "Tillad alle"

Videoklip: Mød Linn Ullmann i samtale med Forfatterwebs litteraturformidler Sarah Hvidberg om "Når jeg er hos dig", august 2022.

Udvalgte bøger

Genrer og tematikker

Linn Ullmann er døbt Karin Beate Ullmann, så det er nærliggende at tænke, at det måske er hende selv, der taler gennem Karin i “Før du sover”. Mange har derfor spekuleret i, om det er Ullmanns kendte forældre og deres familier, hun skildrer. Men det afviser Linn Ullmann på det kraftigste, for hun “afskyr biografier og bøger om kändisser” [1]. Men hun har alligevel ladet romanerne været inspireret – ikke dikteret – af sit eget liv. Hun har udtalt, at hun kan genkende Erikas kejtethed i kvindefællesskaber i “Et velsignet barn” fra sig selv. ”De urolige” har tydelige selvbiografiske træk og bruger sammenblandingen af forskellige genrer som selvbiografi, dokumentarisme og fri digtning. Sproget er lyrisk, og fortællingen går i dialog med anden litteratur, film, kunstværker og den vestlige kulturarv i det hele taget.

Fortælleformen i romanerne udgøres typisk af en nutidsfortælling, hvor man hører om hovedpersonen og de omgivende personers fortid gennem ‘flashbacks’. Den første roman er mest sprælsk i sin fortælleteknik, men Ullmann har valgt at “tøjle sig selv lidt mere, for hver bog, hun skriver” [3]. Stilen i Ullmanns romaner er filmisk, scenerne klippes hårdt eller ‘fades’ ud, og lyset er altafgørende; det bestemmer, hvordan noget opfattes. Ragnar i “Et velsignet barn” mobbes med sit udseende, men for Erika ser han godt ud, hvis hun bare kniber øjnene lidt sammen, så lyset bliver rigtig skarpt.

Den skæve familie er et gennemgående træk i Ullmanns forfatterskab. Kernefamilien rumsterer som ideal i baggrunden, men den konkrete virkelighed er altid mere bøvlet. Kærlighed er også et centralt emne, for eksempel i ægteskabet mellem Julie og Alexander i “Før du sover”, hvor de er løbet tør for kærlighed, eller mellem Mai og Johan i “Nåde”, hvor Johan beder Mai om at slå ham ihjel, hvis hun elsker ham. Der er meget kærlighed i ”De urolige”, som beretter om forældrenes indbyrdes kærlighed og pigens kærlighed til forældrene, men også hendes ensomhed, længsel og savn efter dem, og hendes ønske om, at de alle tre skal leve sammen i stedet for adskilt.

Seksualitet er lige så vigtigt og kan være famlende som hos teenagepigerne i “Et velsignet barn” eller voldsom og erobringslysten som hos Karin i “Før du sover”. Tiden spiller ind i alle romaner som afgørende, i den forstand at personerne er resultatet af deres fortid. I “Nåde” bliver tiden katastrofal, fordi den bærer Johan tættere på kræftdøden. Det er tunge emner, Linn Ullmann beskæftiger sig med, men historierne bliver aldrig forstemmende, for hendes hyppige brug af humor bærer fortællingen oppe.

Beslægtede forfatterskaber

På mange måder minder Rickard i “Før du sover” om Jay Gatsby i “The Great Gatsby” af F. Scott Fitzgerald. Den historie foregik også på næsten samme sted (uden for New York) og næsten samme tid (1920’erne): Rickard bygger sit liv op fra grunden, drevet af kærlighed, og ligesom Gatsby ser han et symbolsk, blinkende, grønt lys langt væk “Og dette lys fortalte ham, at han var uovervindelig” (s. 170 i “Før du sover”).

Linn Ullmann skriver i det hele taget med inspiration fra den fælles, vestlige kulturarv, herunder også sin fars film. For eksempel rummer “Et velsignet barn” tydelige referencer til Shakespeares sidste skuespil “Stormen”, ligesom der også er passager, som er inspireret af Virginia Woolfs roman “Til Fyret”. En nutidig forfatter, hvis værker på mange måder ligner Linn Ullmanns, er landsmanden Lars Saabye Christensen. Han gør brug af samme skrivestil, hvor fortælleren springer mellem fortid og nutid. Den skæve familie går igen – ligesom hos Ullmann – og viser sig at være afgørende for hovedpersonernes udvikling. Og så blander han hverdagsskildringer med usandsynlige elementer, ligesom Ullmann gør det for eksempel i “Før du sover”, hvor fortællerens kæreste forvandler sig til en makrel, da hun tager hans cowboystøvler af.

I ”De urolige” anvender Linn Ullmann det samme fortælletekniske greb som Marcel Proust i ”På sporet af den tabte tid” ved at vælge en fortæller, der som voksen beretter om sit yngre jeg. Der veksles i romanen mellem en voksen navnløs jegfortæller og barnets synsvinkel fortalt i tredje person. Hukommelse og tid spiller en vigtig rolle i romanen, og fortælleren reflekterer over den måde, vi erindrer på, og at vi ofte fortæller de samme historier igen og igen. Det afspejler sig også i kompositionen ved, at der forekommer passager, som minder om noget man har læst på de foregående sider, men som alligevel er anderledes. Tekstens gentagelser og forskydninger understreger, at livshistorier og minder kan ændre sig i løbet af et liv, og at de bliver fragmentariske, når hukommelsen bluffer eller begynder at svigte. Linn Ullmann har ligesom Marcel Proust en stor musikalitet i sit sprog.