Niels Frederik Dahl

Emneord:

Hovedforfatter

Anne Vindum
cand.mag., november 2024

Norske Niels Fredrik Dahl knytter sine værker tæt sammen med en vedholdende interesse for ensomhed og alt det, vi arver fra vores forældre. I 2024 modtog han Nordisk Råds litteraturpris for den knugende smukke ”Fars ryg” om en fars liv, før han blev far. Gnistrende klare skildringer af en barndom helt alene, en fjern mor og en dominant far giver sammen med tidstypiske scener et portræt af et menneske, der ikke selv valgte sin vej i livet. Sjældent har ensomhed og sårbar menneskelighed været skildret så præcist og rørende som hos Dahl.

Baggrund

Som 14-årig fik den norske forfatter Niels Fredrik Dahl (f. 1957) en antologi med moderne, norske poeter af sin søster til jul. Han blev begejstret for alle de sætninger, han ikke forstod, og det vakte hans nysgerrighed efter litteraturens hvide felter. Litteraturen var et fristed med plads til hele ham, et rum for fri bevægelse, og senere blev han selv et skrivende menneske. I et interview med Louisiana Channel fortæller han, at han skriver for at blive synlig for sig selv og for at verden og andre skal blive synlige for ham, og spørgsmålet ”Hvad er dette for mig” er udgangspunktet, når han skriver ud fra egne erfaringer. Der er således mange paralleller mellem hans liv og værk, fortæller han i et interview i forbindelse med, at ”Mor om natten” udkom på dansk: ”Sønnen i bogen låner biografi og geografi fra mig, og moren i bogen låner biografi og geografi fra min mor, men det er ikke givet, at det er et portræt af mig eller min mor. Det handler om, at jeg, eller forfatteren i bogen, satte sig for at skrive en bog om et menneske, han ikke kendte. Og da kan det jo ikke blive biografisk eller et sandt portræt af et menneske. Det er jo digtning, det hele,” [2].

”Der er langt mellem citronerne i Stabekk, så han skriver til hende i mælk. Han sørger for at afslutte selve brevet øverst på sidste ark, og så er det ham der spidser en pind og dypper den i mælk og fylder resten af arket med et brev kun til hende. Hvornår skal vi ses, skriver han. Kan du ikke sende mig et brev selv, skriver han. Går du stadig ture på kornichen, skriver han. Er du også alene, skriver han.”

”Fars ryg”, s. 80.

Ved at læse sig igennem hans forfatterskab kan man altså ane konturerne af både hans og hans forældre og bedsteforældres biografi og geografi, som han tegner sin fars ensomme liv op i ”Fars ryg”, sin mors skæbne i ”Mor om natten” og noget, der kan ligne hans egen barndom i ”På vej til en ven”. Om sidstnævnte har han sagt: »Det er måske i virkeligheden en roman om forfatteren som barn.” [1].

Foto: Nordisk Råds litteraturpris

Født
11. maj 1957.
Uddannelse
Journalist.
Debut
I fjor var litt av en natt, 1988. Digte.
Litteraturpriser
Brageprisen, 2002. Ibsen-prisen, 2002. Nordisk Råds litteraturpris, 2024.
Seneste danske udgivelse
Fars ryg. Gyldendal, 2024. Roman. Oversat af Anne Matthiesen.
Niels Fredrik Dahl
I Write to Be. Louisiana Channel, 2020-03-05.

Som barn lyttede Niels Fredrik Dahl sig gennem tilværelsen, og denne sansende lydhørhed over for verden er blevet en måde at skrive på: ”… det er naturligt at tænke, at hørelsen også er en forfatters vigtigste værktøj (…) Det er lydene, det er musikken, det er rytmen, man skal lytte til, ikke nødvendigvis, hvad der bliver sagt.” [2].

Den journalistuddannede Niels Fredrik Dahl debuterede med digtsamlingen ”I fjor var litt av en natt” i 1988 og udgav i 1997 sin første roman, ”Journalisten”, men det litterære gennembrud kom først med den prisbelønnede ”På vej til en ven” (da. 2003). Han har også skrevet noveller, dramatik og tv-manuskripter, hans værker er bredt oversat, og i 2024 modtog han Nordisk Råds litteraturpris for romanen ”Fars ryg”.

Privat er Niels Fredrik Dahl gift med forfatter Linn Ullmann.

Blokeret indhold

Dette er eksternt indhold. Derfor skal du acceptere cookies til statistik og markedsføring for at se det.

Vælg "Tillad alle"

Videoklip: Niels Fredrik Dahl: I Write to Be. Louisiana Channel, 2020-03-05.

Udvalgte bøger

Genrer og tematikker

At læse sig gennem Niels Fredrik Dahls forfatterskab er som at læse et langt, sammenhængende værk om ensomhed og om at være menneske. Overordnede temaer om nedarvede karaktertræk og komplekse familierelationer går sammen med helt konkrete scener igen i de forskellige bøger. I ”På vej til en ven” får Vilgot et svømmebevis, selvom han fejlede prøven, ligesom drengen i ”Fars ryg” bliver optaget i spejdergruppen uden at have bestået prøven. Ligeledes går han rundt om aftenen og kigger ind ad folks lyse vinduer, mens han drømmer om at være del af deres familier, ganske som Vilgot gør det i ”På vej til en ven”, og som fortælleren gør det i ”Mor om natten”. Flere af de samme tidstypiske indslag som film med Charlie Chaplin og Harold Lloyd går igen, lige som en grundmelankoli og en uopslidelig ensomhed gør det.

Dahl skriver med en sart sensibilitet ud fra barnets naive og undrende perspektiv, og han kan beskrive det vagtsomme barn så helt utrolig præcist. Samtidig har hans voksne karakter et reflekteret og nuanceret blik på verden samt en nysgerrig iver efter at blive klogere på dem selv og deres relationer.

Selvom sansningen af det nære liv og psykologien i familier er det centrale i Dahls værker, så fylder skiftende tider og verdens mørke rumlen også: Anden Verdenskrig ses fra afstand med bombningen af Molde i ”Mor om natten” og fars oplevelser af antisemitisme og krig i ”Fars ryg”.

De fleste karakterer i Dahls værker er ensomme og sårbare, og han fortæller, at hans forfatterskab kredser om det udsatte individ og om overgreb: *”Mine bøger handler i bred forstand om overgreb. Bag mange af disse overgreb ligger der, tror jeg, en barnlig troskyldighed. Et slags ønske om nærhed, som kan skabe grobund for disse overgreb. Et behov for at blive set. Et behov for ikke at være usynlig. Et behov for at nogen skal standse op og sige »Kom med mig«.” [1].

Dahl skriver ud fra biografisk materiale, og det kan motivere ham som forfatter, at man kan ”øge temperaturen og nå direkte ind i det”. Om arbejdet med ”Mor om natten” siger han: ”Det er en direkte adgang til den arena, hvor en form for ægte udforskning, en slags ægte undersøgelse finder sted: Det er faktisk mit eget liv, jeg undersøger, så det er faktisk muligt at komme tæt på nogle konturer af svar.” [2].

Beslægtede forfatterskaber

Når Niels Fredrik Dahl skildrer Oslo fra et barneperspektiv, kan det ligne landsmanden Lars Saabye Christensens bøger, der ikke sjældent foregår under en opvækst i Oslo. Samtidig skriver de begge om ensomhed og om oplevelsen af at være outsider, at stå udenfor fællesskabet. Det gør Saabye f.eks. i ”Maskeblomstfamilien” (2004), i ”Halvbroderen” (2002) og i ”Blink” (2013) og som han selv siger, så er et af hans væsentligste temaer ”de små øjeblikke i livet, som afdækker vor ensomhed”. (Tonny Vorm: Til den travle mand og hans kone. Information, 2007-07-26). Det må siges også at gælde for Niels Fredrik Dahl.

Per Pettersson er en anden norsk forfatter, der nænsomt undersøger relationer mellem mødre, fædre og sønner, lige som hans værker tager udgangspunkt i forfatterens eget liv – og derfor også foregår i Oslo i 1960’erne. Denne form for meget personlige og sanselige erindringer ligner Dahls, lige som de har fællestræk med Karl Ove Knausgård, der i ”Min kamp” sætter nålen ind, hvor det gør mest ondt: en fraværende far, en kærlig mor og en barndom, hvor det ensomme barn desperat forsøger at finde sin plads i tilværelsen.

I et lidt tidligere litterært perspektiv har Tarjei Vesaas i ”Is-slottet” (1963, da. 2019) med skildringen af pigerne Siss og Unn vist, hvordan uskyldstab og den sitrende bevægelse fra at være et stort barn til at blive ung kan se ud.

Også Niels Fredrik Dahls kone, Linn Ullmann, har i ”De urolige” fra 2016 med udgangspunkt i sit eget liv beskrevet en uro og en ensom smerte hos det barn, der ikke føler sig set af sine forældre.

Der er skrevet et hav af værker om mødre og fædre og sønner; det er måske et litterært kardinalpunkt at forstå relationen til ens forældre, se tilbage på sin barndom og komme overens med erindringen om, hvad der skete og hvordan det gjorde en til det menneske, man er blevet.