- Anne Vindumcand.mag., november 2024
Intro
Hvem var min mor? Og hvem var jeg i forhold til min mor? Det spørger fortælleren om i Niels Fredrik Dahls roman ”Mor om natten” fra 2017 (”Mor om natten”, 2018). I bogens første, korte afsnit giver en mor sin forfattersøn en bog: hendes natbog, hvor ”alt det sorte fik plads”; alt det, hun ikke turde fortælle sin psykolog: ”Jeg sidder i mørket. Der løber glødende elve inde i mig. Der er ingen løsning. Jeg slipper aldrig løs.” (s. 24). Først fire år efter moderens død læser sønnen bogen, der viser et deprimeret og ængsteligt menneske med en insisterende længsel efter barndommens landskaber og en drift mod at dø. Det, han oplevede som kulde og afstand gennem sin opvækst, var et altopslugende mørke og en manglende evne til at elske: ”På den ene side, suget efter nærhed, kærlighed, kontakt. På den anden, og stærkere, side: angsten for denne nærhed, følelsen af ikke at kunne håndtere en dyb kontakt med et andet menneske.” (s. 133).
