”Vi spiste nye kartofler med smørsovs og sommerkål. Vi tager det lidt let i dag, plejede min mor at sige og sigtede til aftensmaden. (…) Vi tager det lidt let i dag, sagde mor. Det tænker jeg nu, mens jeg skriver det her: Hun fortjener et eftermæle. – Jeg kan godt lide det sådan, sagde jeg. – Hvordan sådan? – Lidt let.”
”Blink”, s. 38-39.
Da Chris og hans mor i bogens første del ankommer til familiens sommerhus på Nesodden, installerer han straks sin Remington skrivemaskine for at færdiggøre det digt, han kun har fundet titlen til: Månenedgang. Digtet vil ikke rigtig ud, så han indleder i stedet et modvilligt venskab med særlingen Iver Malt, forelsker sig i den smukke Heidi og venter tålmodigt på sin arkitektfar, der arbejder inde i Oslo. Følelserne buldrer, og Chris gør sig mange dyrekøbte erfaringer om sine menneskelige kvaliteter.
I den lille by Karmack har nedturen sat sig fast, og byen sygner hen, erfarer vi i bogens anden del. Antallet af ulykker er steget med 18 procent, og der bliver behov for at ansætte en mellemmand, der kan overbringe fatale nyheder til pårørende: Frank Farelli, der bor hos sin mor, får en identitet som budbringer. Ulykkerne ramler dog ned over også hans nærmeste, hans guldfisk Mark og til sidst ham selv.
I romanens lange epilog er forfatteren Funder/Chris på et selvvalgt ophold på en klinik i Baltimore. Efter at have mistet sin far er han i en større livskrise og trænger derfor til et længere retreat.
Romanens tre dele er skrevet i hver sin stil og hver sit sprog. Erindringslandet er fortalt nostalgisk og introvert, Karmack-dramaet i stil med amerikansk realisme, og epilogen tenderer personlige dagbogsnotater. Saabye Christensens eget forfatterliv titter frem flere steder i bogen, der viderefører mange af de temaer, forfatterskabet har udstukket, bl.a. den akavede dreng med en fysisk skavank (Chris’ ene fod stritter, hvilket afføder kælenavnet Chaplin). Funder reflekterer over det tætte forhold mellem levet liv og fiktion, og romanen bugner af litterære kommentarer om tegn, metaforer og sprogbrug.
Fælles for de tre dele er kærlighed, tab og svigt, og ikke mindst er det meget kærlige portræt af Chris’ mor centralt og kan læses som en generel hyldest til husmoderen som sådan.
Lars Saabye Christensen
Den norske forfatter Lars Saabye Christensen skriver om samfundets outsidere og om pubertetens disharmoniske tid. Han skildrer begivenheder, der balancerer mellem det hverdagsagtige og det usandsyn...
Læs hele forfatterportrættet
