Intro
Aischylos var en af de første græske tragediedigtere. Han var en produktiv forfatter af tragedier og satyrspil. Han skrev over 70 stykker, hvoraf kun syv er bevaret. Det drejer sig om følgende: "Perserne", opført i 472 f. kr., "De syv mod Theben" fra 467 f. kr., og "De asylsøgende kvinder" fra ca. 463 f. kr..
"Orestien" fra 458 f. kr. er den eneste fuldstændigt bevarede trilogi. Den består af "Agamemnon", "Choephorerne" (Gravofret, Sonofret) og "Eumeniderne" (Forsoningen).
Endelig er der "Prometheus i lænker", som ikke kan dateres. Særpræg i sprog, stil og metrik gør det dog usikkert, om tragedien overhovedet er af Aischylos; den kan være lidt senere end 456 f. kr.

Foto: Capitoline Museums, Public domain, via Wikimedia Commons
Født
ca. 525 f.kr. i Athen.
Død
ca. 456 f.kr. på Sicilien.
Debut
Tragedie (titel ukendt) fra 496 f.kr.
Litteraturpriser
Vinder af 1. pris for tragedie, første gang i 484 f.kr.
Genre
Drama
Greek Theatre
Aeschylus, Sophocles and Euripedes Part I: Introduction. Memorious, 2017.