
Sofokles
- Redaktionen2019
- Christian Jess Markcand.mag., 2016
Intro
Selv hvis du ikke kender Sofokles, kender du ham. For sammen med de andre græske tragediedigtere har han lagt grundlaget for hele den vestlige teatertradition og har tilmed været en guldmine for de humanistiske discipliner, især filosofi og psykologi. Sigmund Freud opkaldte Ødipus komplekset efter Sofokles’ stykke ”Kong Ødipus” om en mand, der uforvarende slår sin far ihjel og gifter sig med sin mor. Hans komplekse karaktertegninger og grundlæggende menneskelige konflikter har i årtusinder gjort Sofokles aktuel, og han spilles hyppigt på teatre verden over.
Baggrund
Sofokles blev født ca. 496 f.kr. i en forstad til Athen. Han kom fra en rig familie og blev højtuddannet i klassiske kunstneriske discipliner som sang og dans. Han blev kendt for sin ynde og skønhed og som 16-årig valgt til at lede et drengekor, der skulle hylde grækernes sejr over perserne i et vigtigt søslag, der stoppede den persiske invasion af Grækenland. I 469 f.kr. debuterede han som tragediedigter, og hans (ukendte) debut vandt over den gamle tragediemester Aischylos i de dionysiske festspil. Siden blev det til 18 førstepræmier ved festspillene og aldrig en lavere placering end nummer to.
”Hvad du har kundgjort, mente jeg, har aldrig magt – du er dog dødelig – at sætte ud af kraft uskrevne, uforgængelige guddomsbud. Ej fra i dag, ej fra i går – til evig tid de lever, ingen heller ved når de blev til. For menneskepåfund har jeg ej så stærk en frygt at jeg vil bryde dem og lide straf fra Gud. Jeg skal jo dø engang, det ved jeg, enten du udstede forbud eller ej.”
Født
ca. 496 f.kr. Athen, Grækenland.
Død
ca. 406 f.kr. Athen, Grækenland.
Uddannelse
Klassisk.
Debut
Tragedie (titel ukendt) fra 468 f.kr.
Litteraturpriser
Vinder for bedste drama i 18 dionysiske festspil, første gang i 468 f.kr.
Seneste udgivelse
Antigone. Hans Reitzels Forlag, 2019. Oversat af Marcel Lysgaard Lech.
Inspiration
Aischylos, Homer, Euripides.
Genre
Drama
Vi kender i dag til titlerne på 120 stykker, som Sofokles producerede i sin livstid, selvom det desværre kun er syv, der har overlevet tidens tand. De kendteste er de såkaldte Thebiske stykker: ”Kong Ødipus”, ”Ødipus i Kolonos” og ”Antigone”. Stykkerne bliver fejlagtigt nogle gange betegnet som en trilogi, selvom de er produceret med mange års mellemrum og aldrig var tænkt sådan.
Sofokles havde i sit liv forskellige politiske embeder i Athen. Omkring 443 f.kr. blev han valgt som skattemester i byen, og to år senere blev han valgt som general – et embede med både statslige og militære pligter. Han deltog bl.a. i felttoget mod østaten Samos i det Ægæiske hav. I 413-412 f.kr. blev han medlem af en krisekomité, nedsat under den Peloponneniske Krig.
Sofokles blev gift med Nicostrata, med hvem han fik sønnen Iofon, der også blev dramatiker, og som senere havde et retsligt opgør med sin far. Han fik også en søn kaldet Ariston med en kvinde fra byen Sikyon, og derudover tre andre sønner, som vi ikke kender nærmere til. En del af de gamle kilder omtaler ham også som homoseksuel med affærer med unge tjenerdrenge. Sofokles nåede den imponerende alder af omkring 90, før han døde i 406 f.kr.
Blokeret indhold
Dette er eksternt indhold. Derfor skal du acceptere cookies til statistik og markedsføring for at se det.
Vælg "Tillad alle"
Udvalgte bøger
- Kong Ødipus
”Oidipous turannos” fra ca. 429 f.kr. (”Kong Ødipus”, 1977) er et af de mest berømte dramaer i den vestlige verden. Det blev oprindeligt opført under dionysosfesten i Grækenland omkring år 429 f.Kr...
Læs mere om bogen - Antigone
I ”Antigone” fra ca. 441 f.kr. (”Antigone”, 1977) følger vi begivenhederne efter ”Kong Ødipus”. De børn, Ødipus har fået med sin mor Iokaste, er blevet voksne. Brødrene Eteokles og Polyneikes har v...
Læs mere om bogen
ElektraSofokles’ drama ”Ēlektra” fra 5. årh. f.kr. (”Elektra”, 1988) foregår en årrække efter den trojanske krig, hvor grækerne under Agamemnon drog i krig mod Troja. Da Agamemnon sejrrigt vendte hjem, bl...
Læs mere om bogen
Bibliografi
Skuespil
Sofokles
Hans Reitzels Forlag, 1977. (Oidipous turannos, ca. 429 f.kr.). Oversat af Otto Foss.
Sofokles
1977. (Antigone, ca. 441 f.kr.). Oversat af Otto Foss
Sofokles
1998. (Oidipous epi Kolōnō, 401 f.kr.). Oversat af Henrik Haarløv
Sofokles
Systime, 2014. (Trachiniai, 5. årh. f.kr.). Oversat af Niels Jørgen Green-Pedersen.
Sofokles
Hans Reitzels Forlag, 2016. (Philoktētēs, 409 f.kr.). Oversat af Marcel Lysgaard Lech.
Om forfatterskabet
Bøger
Judith Butler
Columbia University Press, 2000.
2004. (Aristotelis de arte poetica liber) Oversat af Niels Henningsen. Den berømte filosof Aristoteles omtaler i sin ”Poetikken” Sofokles som verdens vigtigste tragediedigter

