”Disse væsner derude på gangen hvis tøj ligned fangedragter, vinduerne, der med sine høje skodder minded om dem, hun havde set i de tyske haremer, de højtsiddende gasblus, som man måtte ha lange stiger for at nå, det raslende nøgleknippe udenpå den høje dames kolde gummiforklæde – alt foruroliged og opirred hende.”
”Professor Hieronimus”, s. 26-27.
Dette forsøger hun desperat og aggressivt at udtrykke, hvilket blot bekræfter professoren i, at hun er syg. Knut bliver chokeret, da han får at vide at hans hustru er ”udtalt sindssyg”, men han er overbevist om, at Hieronimus’ dom er en, man skal stole på. Spørgsmålet om magt og forhandlingen af, hvad der er normalt og unormalt tematiseres også på et mere subtilt niveau med romanens fortællestil. Det er fortælleren, der giver os adgang til Elses oplevelse af sin egen tilstand. Else ser syner og hører stemmer. Hun ser ligtog og forfølges af vilde dyr. Hun har angst.
Disse beskrivelser gør, at man som læser engang imellem må spørge sig selv om, hvorvidt Else i virkeligheden er alvorligt syg og har brug for hjælp. At vi som læsere bliver givet rollen som en slags diagnostikere. Men hvem har retten til at definere hvornår man er normal og hvornår man er sindssyg? Spørgsmålet er, om ikke det, der skal helbrede hende, i virkeligheden gør hende mere syg. Heri ligger den spydige kritik af Professor Hieronimus.
Man kan som nutidig læser af romanen forstå denne kritik som et historisk portræt af datidens behandling af sindssygdom i bredere forstand. Man kan i sin sympati med Else konstatere at hun ved bedre og at især vi ved bedre med vores tidsmæssige distance til en historisk betinget opfattelse af, hvornår man er syg og hvordan man skal behandles. Men romanens tematisering af selve forhandlingen af magt, viden, normalitet og myndighed gør, at romanen ikke blot er et kritisk portræt af professoren og datidens misforståelser, som vi bedrevidende kan ryste på hovedet af. Romanens kritiske tematisering af spørgsmål om, hvad der er normalt og hvem der har magten til at definere det, er stadig aktuel.
Amalie Skram
Den norskfødte forfatter Amalie Skram levede og skrev sine bøger i slutningen af 1800 tallet og hendes harcelerende beskrivelser af fattiges, kvinders og de psykisk syges situation er skånselsløse....
Læs hele forfatterportrættet
