”Der havde i otte Døgn raset et Herrens Vejr over Egnen. Paa vildt forrevne, sorteblaa Skyvinger var Stormen kommen jagende fra Øst og havde gennempisket Fjorden, saa store Skumflager var kastet højt op paa Markerne. Her havde den mange Steder fuldstændigt oprevet Bondens Vintersæd, nedtraadt Rør og Siv i Moserne, afsvedet Engene og tilstoppet Grøfterne med Jord og Sand, saa Vandet, der ikke kunde finde Afløb, bredte sig ud over Agre og Veje. Overalt saas styrtede Træer, knækkede Telegrafstænger, splittede Sædstakke og døde Fugle, som Orkanen havde slaaet mod Jorden og dræbt paa Stedet.”
”Det forjættede land”, s. 3.
Emanuel bliver dog uvidende brugt i forskellige magtinteressers spil, og hans idealisme bliver gennemgående fremstillet med en vis ironi af Pontoppidan. Emanuel gifter sig med bondepigen Hansine og forsøger i det hele taget at leve som de lokale. Han sætter sig ind i jorddrift og deltager i begyndelsen ivrigt som taler i bondeoplysningens hovedkvarter – forsamlingshuset.
Men Hansteds høje idealer må nødvendigvis kuldsejle i deres møde med virkeligheden. Der er sorger og fristelser nok i bondepræstens jordiske paradis. Han mister sin yndlingssøn, fordi han i blind tillid til det guddommelige forsyn alt for længe har nægtet at lade ham tilse af en læge, på trods af at drengen tydeligvis har haft store smerter gennem en lang periode. Han fristes også bestandig af provst Tønnesens vakre datter Ragnhild. Samtidig opstår der en splittelse imellem folkepræsten og hans nyvundne menighed af opvakte bønder. Hansted selv ender på vanviddets rand og dør udslidt og fortvivlet.
”Det forjættede land” er altså på den ene side en gribende beretning om et menneskes forlis i de oprørte vande mellem idealisme og virkelighed, men bogen er også et skarpt opmalet portræt af tidens vigtige strømninger. Romanens tid er 1870’erne og 1880’erne, hvor store dele af det danske samfund omkalfatres i kølvandet på demokratisering og grundlov. Bondeoplysning, grundtvigianisme, forholdet mellem land og by og de politiske spændinger, der leder frem til Estrups provisoriske finanslove og til Forfatningskampen, er således en del af de temaer, der indkapsles og udfoldes i Pontoppidans romanpersoner.
Henrik Pontoppidan
Den nobelprisvindende forfatter Henrik Pontoppidan ville som ung revolutionere verden og gøre op med den fædrene tro ved først at ville være ingeniør, siden højskolelærer og forfatter. De bøger, Po...
Læs hele forfatterportrættet
