”Mens dagen hældede, holdt de tre forhenværende studenterkammerater med besvær en slags tale vedlige. Især var præsten meget ordstille. Det blev for hans vedkommende ikke til stort mere end nogle små grynt til bekræftelse eller benægtelse. Navnlig var han på sin post over for Asmus Hagen, hvis broderede silkevest og hele københavnske facon fra første øjeblik havde virket på ham som en rød parasol på en tyr.”
”De dødes rige”, b. 1, s. 15-16.
I en vis forstand er ”De dødes rige” befolket med klassiske Pontoppidan-romanpersoner. Vi har præsten Mads Vestrup, der kommer i uføre på grund af en affære med en tjenestepige i sognet. Vi har den flamboyante og naragtige maler Karsten From, en række publicister og journalister, og ikke mindst den ambivalente Jytte Abildgaard, der ikke kan forløse sin hengivelsestrang, fordi hun ikke kan elske sig selv. Hendes følelser slår om i selvdestruktion, og hun gifter sig med den åbenlyst forkerte mand (nemlig Karsten From). Derfor får hun ikke ham, hun skulle have haft, en anden af romanens nøglepersoner, den progressive godsejer Torben Dihmer.
Efter at være vendt tilbage fra de dødes rige – i form af en langvarig sygdom – må Dihmer konstatere, at han i virkeligheden er havnet i det. Politikken er korrupt, værdierne i forfald og kærligheden umulig. Som Lykke-Per resignerer han og vender verden ryggen. Selv om han grundlægger et asyl på gården, er utopien ikke bæredygtig. Fausingholm nedbrænder i en apokalyptisk slutscene, hvor egnens beboere endog bærer ved til bålet.
Romanen giver en bred skildring af Danmark efter Systemskiftet, hvor vinderen, venstrehøvdingen Enslev, sejrer ad helvede til. Den sejr, som man havde set frem til under forfatningskampen, viser sig hurtigt at være et nederlag for de progressive kræfter.
Også temaerne er velkendte fra Pontoppidans tidligere romaner. I ”De dødes rige” vakler hovedpersonerne stadigvæk forvildede rundt mellem modernitet og tradition, land og by, fremskridt og fordummelse, oplysning og formørkelse, rationalitet og kristentro, klarsyn og forblindelse, ideal og realitet.
Henrik Pontoppidan
Den nobelprisvindende forfatter Henrik Pontoppidan ville som ung revolutionere verden og gøre op med den fædrene tro ved først at ville være ingeniør, siden højskolelærer og forfatter. De bøger, Po...
Læs hele forfatterportrættet
