”Det er dybt ironisk – for ikke at sige tragisk – at Vesten opretholder et selvbillede af oplysning og humanisme, der i virkeligheden baserer sig på vold og racisme. Vesten vil uanfægtet indføre demokrati og modernitet overalt, men har mistet virkelighedssansen.”
”Norsk omelet”, s. 139.
I værket skriver hun blandt andet om oliens betydning for landet og nordmændenes forhold til naturen, og så tager hun temperaturen på kulturens og litteraturens tilstand i landet. Selv om Norge er omdrejningspunkt, drages der kontinuerligt paralleller til de øvrige nordiske lande, ikke mindst Danmark og Sverige.
Brøgger har et enormt bagkatalog at trække på af både belæsthed og konkrete kulturmøder i livet. Hun beskriver møder med blandt andre den norskfødte forfatter Siri Hustvedt, Karl Ove Knausgård, Linn Ullmann samt den tidligere norske statsminister Jens Stoltenberg. Alle de menneskelige møder genfortælles flygtigt, idet Brøgger blot gengiver brudstykker af samtalerne – og ofte bruger dem som springbræt til at italesætte egne holdninger. Der reflekteres endvidere over store norske forfattere som Ibsen, Hamsun og Holberg, som giver anledning både til korte digressioner over deres samtidige diskussioner og deres værkers betydning. Ikke mindst får Ibsens ”Et dukkehjem” en del ord med på vejen for dets iscenesættelse af den frie og selvstændige kvindeskikkelse Nora.
Forholdet til ’den anden’ er helt centralt i værket. Det gælder såvel forholdet mellem Nord- og Sydnorge samt de nordiske lande imellem. Her er en af Brøggers pointer, at landene måske næsten er for ens, og at vi derfor har brug for at pege fingre og grave grøfter (ikke mindst mellem Danmark og Sverige). Også landenes forhold til flygtninge og indvandrere beskriver Brøgger ret indgående, blandt andet igennem samtaler med journalist og forfatter Åsne Seierstad. Her taler Brøgger for en langt mere humanistisk tilgang til flygtninge og indvandrere og er kritisk overfor de nordiske landes strammerkurs (se også citatet). Sidst, men ikke mindst, tematiserer værket andethed igennem kønnenes forhold til hinanden – og ikke mindst Brøggers forhold til køn, seksualitet og eros.
Suzanne Brøgger
Kærlighedens og erotikkens frontkæmper kunne man kalde den danske forfatter Suzanne Brøgger, der siden sin debut ”Fri os fra kærligheden” i 1973 har udfordret de moderne samlivsformer igennem litte...
Læs hele forfatterportrættet
