Åsne Seierstad

Emneord:

Senest opdateret

Redaktionen
november 2025

Hovedforfatter

Marie Hjørnet Nielsen
cand.mag., marts 2023

Den norske journalist og forfatter Åsne Seierstad er verdenskendt for sine portrætter af menneskeskæbner i konfliktområder. Seierstad skriver med stor indlevelse og vilje til at forstå menneskene bag de historier, hun skildrer i sine bøger. Med ”Boghandleren i Kabul” fik hun sit internationale gennembrud, og tyve år efter udgivelsen er hun rejst tilbage til det uroplagede land, en rejse som er udgangspunktet i hendes bog ”Afghanerne” fra 2023.

Baggrund

Åsne Seierstads fødeby er Oslo, hvor hun kom til verden i 1970. Hun voksede op med sine søskende i Lillehammer og to år i Frankrig. Hendes mor Frøydis Guldahl er feminist og forfatter, og hendes far er den norske politiker Dag Seierstad. Forældrenes stærke værdier og politiske bevidsthed har præget Åsne Seierstads opvækst, og om sine forældre har Åsne Seierstad udtalt: ”De er som et kompas og en forankring, noget at strække sig efter og noget at komme tilbage til, når man er løbet for langt væk fra sine værdier.” [3].

”Den bølgende burkha bliver til en hvilken som helst anden bølgende burkha. Himmelblåt overalt. Hendes blik trækkes mod jorden. I mudderet kan hun skelne sine snavsede sko fra de andre snavsede sko. Hun kan se borten på de hvide bukser og skimte kanten af den purpurrøde kjole over dem. Med blikket mod jorden går hun rundt i basaren, efter den blafrende burkha.”

”Boghandleren i Kabul”, s. 84.

I et sabbatår efter gymnasiet rejste hun rundt i Latinamerika, hvorefter hun begyndte at studere spansk ved universitetet i Oslo, hvor hun blev cand.mag. i russisk, spansk og idéhistorie. I løbet af sin studietid boede hun i Moskva og arbejdede som freelancereporter for avisen Arbeiderbladet, for hvem hun skrev en række artikler om krigen i Tjetjenien. Senere blev hun sendt til Eksjugoslavien, efter at NATO-styrker var rykket ind i Kosovo. Seierstad har rejst rundt til mange krigshærgede områder; hun dækkede den amerikanskledede invasion af Afghanistan og tog til Irak og rapporterede til en lang række medier i både Europa og USA.

Foto: Ib Helles Olesen / Forfatterweb

Født
10. februar 1970, Oslo.
Uddannelse
Cand.mag. i russisk, spansk og idéhistorie fra universitetet i Oslo.
Debut
Med ryggen mot verden – portretter fra Serbia. Cappelen Damm Forlag, 2000.
Litteraturpriser
Fritt ords honnør, 2001. Bokhandlerprisen, 2002. Peer Gynt-prisen, 2003.
Seneste danske udgivelse
Ufred : Russere i krig. Politikens Forlag, 2025. Oversat af Camilla Gellert Nielsen. Dokumentar.
Inspiration
Ryszard Kapuściński.

I et interview fortæller Seierstad om, hvordan hun begyndte at skrive bøger: ”At jeg begyndte at skrive bøger, var egentlig lidt af en tilfældighed. Det var ikke fordi, jeg følte at avisformatet ikke passede. Jeg arbejdede for en lille norsk avis, og jeg var egentlig ganske middelmådig og ikke noget særligt. Men så blev jeg tilfældigvis sendt til Kosovo, fordi ingen andre kunne, og redaktøren vidste, at jeg havde været i Tjetjenien. En dag ringede de så fra det norske forlag Cappelen og sagde: ”Vi vil gerne have dig til at skrive en bog fra Balkan.”” [1].

I 2000 debuterede hun som forfatter med bogen ”Med ryggen mot verden – portretter fra Serbia”. Sit internationale gennembrud fik hun med ”Boghandleren i Kabul” (2003), som er oversat til 40 sprog.

Udover at være krigskorrespondent og forfatter er hun mor til to børn, som hun har sammen med musikeren Trygve Seim.

Blokeret indhold

Dette er eksternt indhold. Derfor skal du acceptere cookies til statistik og markedsføring for at se det.

Vælg "Tillad alle"

Videoklip: Åsne Seierstad fortæller om ”Afghanerne” til Forfatterwebs Sarah Hvidberg, marts 2023.

Udvalgte bøger

Genrer og tematikker

Med sine bøger formidler Åsne Seierstad yderpunkterne, de ekstreme begivenheder og situationer, som det kan være vanskeligt at sætte sig ind i, og det er ikke risikofrit at fortælle fra verdens brændpunkter. I et interview fortæller hun om, hvad det er der, driver hende: ”Adrenalinen er ikke drivkraften. Jeg ville helst være foruden al den fare. Men min interesse har altid ligget uden for Norge. Det begyndte, da jeg boede i Rusland, og pludselig kom krigen i Tjetjenien. På den måde, var det også krigen, der hjemsøgte mig, og ikke kun mig, der opsøgte krigen. Det, der interesserer mig, er ikke krigen i sig selv, men de mennesker, der er påvirket af den: hvad sker der med mennesker i ekstreme situationer- mennesker der lever under truslen om konflikt og krig.” [1].

Det er Åsne Seierstads ønske, at alle skal kunne læse hendes bøger og få noget ud af dem, også folk som normalt ikke læser: ”Det er en mission i mine bøger, at læseren efter endt læsning stopper op og tænker: selvfølgelig tænker de ikke lige som mig. En anden ting ved mine bøger er, at selv om man ikke følger med og er en god læser, kan man godt læse dem med stort udbytte.” [1].

Seierstad er kendt for at skrive i en indlevende og sanselig stil, som netop gør det muligt for læseren at leve sig ind i tænkemåder og verdener, som ligger fjernt fra en selv, men hun er også blevet kritiseret for sin litterære metode, eftersom det kan være vanskeligt at skelne fiktionsgrebene fra det faktuelle. Hovedvidnet Shah Mohammad Rais, som medvirker i ”Boghandleren i Kabul”, protesterede mod indholdet i bogen og anlagde en retssag mod hende, fordi han mente, at hun ikke refererede ham og hans familie korrekt. Retssagen i 2011 endte med, at Seierstad blev frikendt for anklagerne mod hende. Shah Mohammad Rais skrev sin egen version af historien i bogen ”Det var en gang en bokhandler i Kabul”, som udkom på norsk i 2006.

I et interview forklarer Seierstad, at al journalistik er en redigeret udgave af virkeligheden: ”Jamen som læser kan man aldrig være sikker. Man er altid afhængig af journalisten, fordi det jo er journalistens redigerede version af virkeligheden, man præsenteres for. Der foregår jo reelt meget mere i virkeligheden, end det, journalisten skriver om. Det er en filtreret udgave af virkeligheden. I min bog »Englen fra Groznyj« er alt fakta, og alt er min oplevelse af fakta. Men selvfølgelig kan der være andre versioner af sandheden eller andre fortolkninger af virkeligheden, om man vil.” [2].

Beslægtede forfatterskaber

I et interview fremhæver Åsne Seierstad den polske reporter Ryszard Kapuściński som et af sine forbilleder: ”Jeg tror også, at Kapuscinski var drevet af en ubændig nysgerrighed, men jeg ser også mig selv som en form for folkeoplyser – eller måske nærmere som en formidler af folkeforståelse. ’De andre’ har en bestemt opfattelse af verden, og vi har en bestemt opfattelse af verden. Og det er nødvendigt at tilbringe meget tid, tale med mennesker og beskrive dem, for at kunne forstå denne verdensopfattelse.” [1].

Den danske journalist og forfatter Puk Damsgård har flere ligheder med Åsne Seierstad; begge formidler de historier fra verdens brændpunkter og bearbejder omfattende kildemateriale med blik for, hvordan dramaturgiske virkemidler kan skabe vedkommende læseoplevelser. Et eksempel på et værk af Puk Damsgård, der tematisk og metodisk er beslægtet med Seierstads forfatterskab, er ”Den sorte kat i Mosul” (2017), hvor Puk Damsgård portrætterer en række mennesker fra det krigshærgede Irak.

Vender man blikket mod skønlitteraturen, berører Khaled Hosseinis forfatterskab mange af de samme tematikker, som Seierstad tager op i sine bøger om Afghanistan. Hosseinis roman ”Under en strålende sol” (2007) er en fortælling om kvindernes liv i Afghanistan i sidste del af det 20. århundrede, hvor kvindernes livsmuligheder indskrænkes efter talibanernes magtovertagelse i 1996.

En dansk forfatter, som skildrer kvindernes liv i det krigshærgede Afghanistan, er Anne-Cathrine Riebnitzsky som både har en litterær uddannelse og en baggrund i militæret bag sig. I sin debutroman ”Den stjålne vej” fra 2012 skildrer Riebnitzsky almindelige menneskeskæbner i et krigsramt Afghanistan.

Der er skrevet en del om massemordet på Utøya. I ”En norsk tragedie” (2013) af

Aage Storm Borchgrevink fokuseres der, ligesom i Seierstads ”En af os”, på de psykologiske aspekter hos gerningsmanden.