Khaled Hosseini

Emneord:

Senest opdateret

Redaktionen
2018

Hovedforfatter

Karina Søby Madsen
cand.mag., 2014

Det er historiens tyngde, geværsalvernes musikalitet og menneskets og sprogets sensibilitet, der kendetegner Khaled Hosseinis forfatterskab. I såvel debuten “Drageløberen” som efterfølgerne “Under en strålende sol” og “Bjergene gav genlyd” skriver han sig lige ind i bombekrateret: Afghanistan og den afghanske sårede sjæl. Og det gør han med en pen, der har blik for både de historiske detaljer, den menneskelige psykologi og de enkle sansninger, der giver nok så tung en hverdag et poetisk islæt.

Baggrund

Khaled Hosseini blev født den 4. marts 1965 i Kabul som den første i en børneflok på fem. Hans far var diplomat og arbejdede for det afghanske udenrigsministerium, og hans mor underviste i farsi og historie på en pigeskole i Kabul. Om sin barndom fortæller Khaled Hosseini, at han var meget optaget af persisk poesi og også af persiske oversættelser af blandt andet “Alice i eventyrland”.

”Den generation af afghanske børn hvis ører aldrig havde hørt andet end lyden af bomber og skudild, var endnu ikke kommet til verden. Som vi sad der og krøb sammen inde i spisestuen og ventede på at solen skulle stå op, havde ingen af os nogen anelse om at en levevis var forbi. Vores levevis.”

“Drageløberen”, side 29.

Da Khaled Hosseini var 11 år, blev hans far forflyttet til Paris i Frankrig af det afghanske udenrigsministerium. I 1980 var familien klar til at vende tilbage til Kabul i Afghanistan, men på det tidspunkt havde der været et blodigt kommunistisk kup i landet, der var invaderet af den sovjetiske hær. Derfor søgte Hosseinis familie videre mod vest, nemlig til USA, og i 1980 fik de asyl i San Jose i Californien.

Foto: Morten Holtum

Født
4. marts 1965 i Kabul.
Uddannelse
Uddannet læge, dr.med. i 1993 ved University of California.
Debut
Drageløberen, 2004 (The Kite Runner, 2003).
Litteraturpriser
The Borders Original Voices Award, 2003. The Penguin/Orange Broadband Readers’ Group Prize, 2006-2008. Richard & Judy Best Read of the Year, 2008 og the Book Sense Book of the Year, 2008.
Seneste udgivelse
En bøn til havet. Cicero, 2018. (Sea prayer, 2018). Oversætter: Marie Louise Valeur Jaques. Fortælling.
Inspiration
Ahmad Zahir (afghansk musiker).

Khaled Hosseini begyndte på en amerikansk skole, og i 1984 graduerede han fra Independence High School i San Jose, hvorefter han læste biologi på Santa Clara University. I 1988 blev han bachelor i biologi, og året efter begyndte han på medicinstudiet på University of California i San Diego, som han afsluttede i 1993.

Fra 1996 og frem til 2004 arbejdede Khaled Hosseini fuld tid som læge, men fra 2001 begyndte han at skrive. Han siger: “Jeg begyndte dagen med det bedste, jeg ved – at skrive. Jeg skrev fra kl. 4:30 til kl. 8 og tog derefter på arbejde. Fem dage om ugen.” [1].

“Drageløberen” udkom i 2003 og blev en stor succes, og fra 2004 kunne Hosseini fuldt ud dedikere sig til forfattergerningen, hvilket var en stor lettelse for ham. Han sammenligner således lægearbejdet med et arrangeret ægteskab. Siden har han suppleret med to verdensomspændende bestsellere, nemlig “Under en strålende sol” fra 2007 og “Og bjergene gav genlyd” fra 2013.

Khaled Hosseini lever i dag i det nordlige Californien med sin kone Roya og deres to børn. Han er dog stadig engageret i sit hjemland, hvilket også er tydeligt i hans romaner. Han er goodwill ambassadør for UNHCR og har endvidere startet en fond - Khaled Hosseini Foundation - som yder humanitær hjælp i Afghanistan.

Blokeret indhold

Dette er eksternt indhold. Derfor skal du acceptere cookies til statistik og markedsføring for at se det.

Vælg "Tillad alle"

Videoklip: Khaled Hosseini taler om overgangen fra læge til forfatter i Late Night with Seth Meyers, 2018.

Udvalgte bøger

Genrer og tematikker

Khaled Hosseini skriver rørende og poetiske romaner, der er dybt rodfæstet i de historiske omvæltninger, Afghanistan har undergået sidst i det 20. og først i det 21. århundrede.

“Drageløberen” tager fat i perioden før den sovjetiske besættelse af Afghanistan, lader hovedkarakteren flygte, da russerne raserer landet, og lader ham vende tilbage, da Taliban sidder tungt på magten. På den måde giver romanen et indblik i den dramatiske udvikling, landet har undergået, og hvor det menneskefjendtlige er stadig mere centralt. Samtidig undersøger romanen faderskabet, og hvordan fædre er med til at forme og definere deres børns fremtid.

I “Under en strålende sol” er det især kvindernes vilkår, der tematiseres. Det er den stadig tiltagende undertrykkelse, først under mujahedinernes styre fra 1989, og dernæst under Taliban fra deres magtovertagelse i 1996. På sanselig vis skildres krigen og dens vilkår. Hvordan krigen udsulter landet og dets mennesker ved at legitimere stadig større undertrykkelse af alt, der er menneskeligt, og især af kvinder.

Men Hosseini er ikke blot en skarp formidler af de historiske og politiske omvæltninger i Afghanistan. Han er ligeledes i stand til at skrive sig ind i den enkeltes historie og vise, hvordan de etniske skel i landet trækker spor ind i den enkeltes forhold til sine nærmeste, som i Amirs forhold til Hassan i “Drageløberen. Han viser, hvordan æresbegrebet kan betyde, at en far ikke kan stå ved sit barn, som i “Drageløberen”, hvor Amirs far har et kapitel i sit liv, han må afskrive, og som netop derfor trækker spor i forholdet mellem far og søn. Og som i “Under en strålende sol”, hvor Miriam er født uden for ægteskabet og derfor aldrig bliver accepteret af forældrene. I det hele taget har Hosseini et skarpt blik for, hvordan hemmeligheder kan lægge sig mellem folk og skabe distance. Dette emne er igen centralt i “Og bjergene gav genlyd”. Her er krigene og konflikterne i Afghanistan kun et baggrundstæppe for fortællingen, mens de menneskelige relationer træder endnu mere tydeligt frem. Familien spiller en ganske central rolle i romanen, hvor ikke mindst hemmeligholdelsen af Paris identitet bliver et smertenspunkt i hendes liv.

Beslægtede forfatterskaber

Khaled Hosseini skriver sig med sine tre romaner ind i verdenslitteraturen, for det er de store temaer som identitet, kærlighed, ære, skyld, frygt og tilgivelse, der tematiseres, og som spinder sig ind i såvel historiske og politiske som menneskeligt psykologiske fortællinger.

Man kan sige, at Hosseini er for Afghanistan, hvad Salman Rushdie er for Indien – eller måske nærmere hvad Rushdie betyder for vestens indblik i indernes liv. Begge forfattere tematiserer den store historie igennem den lille, altså de respektive landes historie igennem individernes vilkår. Begge er eksilforfattere og begge har de en stærk poetisk åre, men hvor Rushdies pens poetiske åre er parret med aggressivitet og vilterhed, er Hosseinis mere florlet og porøs.

“Drageløberen” kan minde om Wally Lambs “I Know This Much Is True” på den vis, at de begge tematiserer en kærlighed mellem brødre fuld af udfordringer, og også fortrydelse og forholdet til en dominerende far er gennemgående emner i begge værker.

Har læsningen af Hosseinis romaner inspireret til et yderligere dyk i Afghanistans historie kan det anbefales at læse “West of Kabul, East of New York” af Tamim Ansary. Via et gennemgående fokus på landets lyde, dufte og smage giver Ansary et fredeligt og måske nok lidt poleret billede af Afghanistan før besættelse og krig.

Hvis man er interesseret i, hvad der har inspireret Khaled Hosseini, kan man blandt andet give sig i kast med John Steinbecks “Vredens druer”. Hosseini fortæller, at han læste den i 1983, da han havde opholdt sig i USA i tre år, og at det var den første roman, han læste, hvor han for alvor havde det engelske sprog under huden. Han siger: “Af en eller anden grund identificerede jeg mig med de arbejdsløse landbrugsmedhjælpere i romanen. Jeg tænker, at de på en måde mindede mig om mit eget lands traumatiserede folk. Og sørme så, da jeg tog tilbage til Afghanistan i 2003, mødte jeg mennesker med en enorm stolthed og værdighed under meget dystre betingelser; jeg tænker, jeg mødte flere udgaver af Ma og Tom Joads i Kabul.” [2].