Siri Hustvedt

Genrer og tematikker

Helt centralt i Siri Hustvedts forfatterskab står temaet identitet, hvor særligt grænsen mellem det normale og det vanvittige, mellem ’sanity’ og ’insanity’ undersøges. Minder spiller også en central rolle, som en påmindelse om, at hukommelsen er personlighedens narrativ. I romanerne ”Det jeg elskede”, ”En amerikaners lidelse” og ”Sommeren uden mænd” tematiseres netop den grænse, lige som det at skrive en fortælling også er et tematisk omdrejningspunkt. I ”En amerikaners lidelser” siger Eriks søster Inga eksempelvis, at hun bliver nødt til at genskrive sin historie for at forstå sig selv. Det bliver alle karaktererne faktisk nødt til i løbet af romanen.

Et andet tema, der er centralt i forfatterskabet, er det at blive genkendt og anerkendt. I ”Lily Dahls fortryllelse” reflekterer Lily over, hvordan Edward Shapiro netop er i stand til at se hende og gengive hende fuldt og helt, og hvordan han kan male et menneske, så det næsten er mere sandt end virkeligt. Temaet er særligt eksplicit i ”En amerikaners lidelser” og i ”Den flammende verden”. Om dette emne siger Siri Hustvedt: ”Følelsen af afstanden og længslen efter det anerkendende blik er et tema, der gentages igen og igen i romanen. [...] Jeg tror, at alle mennesker håber på en form for ikke kun genkendelse, men også den anerkendelse, der ligger i at blive genkendt. Vi skabes jo gennem andre.” [5]Julie Hjerl HansenAmerikanske lidelserDagbladet Information, 2008-06-26..

Siri Hustvedts prosa er på en gang sprænglærd og stærkt sanselig. Hun skriver i et flydende behageligt, men også skarpt og intelligent sprog. Forfatterskabet vidner om grundig research og stor videnskabelig indsigt i den menneskelige psyke.

Selvom Siri Hustvedts litteratur ofte tager afsæt i virkelige hændelser, er hendes værker IKKE selvbiografiske og HELLER IKKE bekendelseslitteratur, selvom mange kritikere gennem årene har troet det. Den opfattelse anser hun som en seksuel stereotypi. Hun siger: ”Der findes en sejlivet fordom om, at en stor del af det, jeg skriver om, er selvoplevet, og det passer ganske enkelt ikke” [6]Hadley FreemanSiri Hustvedt: Mit liv og andre fiktionerDagbladet Information, 2011-03-31..

Beslægtede forfatterskaber

Adspurgt hvilken bog, der i størst grad har influeret på Siri Hustvedts liv og karriere, siger hun ”Da jeg var 13, begyndte jeg at læse. Blandt andet læste jeg Charles Dickens’ ”David Copperfield” og Charlotte Brontës ”Jane Eyre”. Begge bøger elskede jeg så højt, at de fik mig til at ønske at blive forfatter.” [4]Barnes & Noble: Meet the Writers: Siri Hustvedt. Barnesandnoble.com2004.

Siri Hustvedt skaber dragende værker, der på inciterende vis blander krimigenrens suspense og gåder med det psykologiske dramas evne til at fremskrive personer, så man som læser føler, man lever under huden på dem. Denne evne kombineret med en udpræget sanselighed gør, at Hustvedt minder mere om de to filminstruktører David Lynch og Lars von Trier end om nogen anden forfatter.

Udforskning af begærets dystre bagside og ondskaben som fænomen, som Hustvedt udfolder i ”Med bind for øjnene”, kan dog give mindelser om en forfatter som Sacher-Masoch. Begge evner de at skrive det beskidte og onde frem med en lidenskabeligt glødende pen.

Mange ynder at sammenligne Siri Hustvedts forfatterskab med hendes mands, Paul Austers, forfatterskab. De har da også det tilfælles, at de begge benytter træk fra krimigenren i deres værker, at New Yorker-miljøet spiller en stor rolle i flere af deres romaner, en forkærlighed for litterære og filosofiske referencer og desuden, at personer og begivenheder fra det ene forfatterskab har det med at snige sig ind i det andet. Men, hvor Paul Auster – som Siri Hustvedt selv har påpeget det – skriver om ensomheden, så skriver hun især om menneskets indre kampe og om menneskers interaktioner og kampe med hinanden.

Relaterede forfattere