
Elfriede Jelinek
- Redaktionenjuli 2025
- Marie Hjørnet Nielsencand.mag., maj 2023
Intro
Den østrigske forfatter Elfriede Jelinek har en særlig sans for sprogets lydlighed. I 2004 modtog hun Nobelprisen i litteratur for sin evne til at fremskrive musikalske stemmer og modstemmer, der blotlægger magtmisbrug og sociale klicheers absurditet. Et centralt tema i Jelineks romaner og dramaer er undersøgelsen af magtstrukturer i samfundet og i relationer. I ”Lyst” udstilles den undertrykkende pornografiske seksualitet, og i ”Spillelærerinden” er omdrejningspunktet et skævt magtforhold i en mor datter relation. Tilfælles har værkerne, at de er skrevet i et egensindigt og overrumplende sprog.
Baggrund
Elfriede Jelinek kom til verden den 20. oktober 1946 i den lille by Mürzzuschlag syd for Wien. Hun voksede op som enebarn med sin far, Fredrich Jelinek, som var diplomkemiker og sin mor som var personalechef for Siemens og kom fra et velhavende tysk-rumænsk miljø. Som jøde overlevede faren Anden Verdenskrig ved at udføre tvangsarbejde i den tyske krigsindustri, men led efterfølgende af traumer og blev psykisk syg. På grund af farens sygdom var det moren, som stod for opdragelsen af Jelinek. Moren indtog en dominerende rolle og havde store forventninger til datterens musikalske og intellektuelle udvikling. Allerede i børnehaven og i de mindste klasser i skolen Notre Dame De Sion lærte Jelinek fransk. I 1959 lykkedes det den 13-årige Elfriede at bestå en optagelsesprøve til Wiens musikkonservatorium. Samtidigt med, at hun gik i gymnasiet, blev hun undervist i fem instrumenter ved konservatoriet (klaver, orgel, blokfløjte, violin, bratsch) og studerede også komposition. Efter studentereksamen fik hun et psykisk sammenbrud, som blandt andet medførte, at hun ikke forlod sit hjem i et år. I et interview fortæller Jelinek om sin isolation: ”Jeg var virkelig helt færdig. Jeg var katalysator for en katastrofal familiekonstellation, men til sidst kunne jeg gøre den produktiv og begynde at skrive. Den omsætning til produktivitet ville ikke være lykkedes, hvis jeg ikke altid var blevet bragt i kontakt med kunst. Denne rædselsfulde barndom har åbenbart ophobet så meget had i mig, at den slynger mig som med en raket gennem litteraturen resten af mit liv.” [3]Sigrid LöfflerSpøgelsernes herskerindeForum for køn og kultur, 2005-02-22..

Født
20. oktober 1946 i Mürzzuschlag, Steiermark, Østrig.
Uddannelse
Studier i sprog, teatervidenskab og kunsthistorie ved Universitetet i Wien. Afgangseksamen i Orgelspil fra Konservatoriet i Wien, 1971.
Debut
Lisas Schatten, 1967.
Litteraturpriser
Den østrigske Würdigungspreis für Literatur, 1983 og 1989. Heinrich Böll-Preis, 1986. Literaturpreis der Steiermark, 1987. Peter Weiss-Preis, 1994. Büchnerpreis, 1998. Manuskripte-Preis i Graz, 2000. Heinrich-Heine-Preis, 2002. Kafka-prisen, 2004. Nobelprisen i litteratur, 2004.
Seneste danske udgivelse
Elskerinderne. Det Poetiske Bureau, 2025. (Die Liebhaberinnen, 1975). Oversætter: Katrine Grønbæk.
Inspiration
Franz Schubert.
”Spillelærerinden Erika Kohut farer som en hvirvelvind ind i lejligheden, som hun deler med sin mor. Moren kan lide at kalde Erika for sin lille hvirvelvind, for barnet har for vane at bevæge sig vældig hurtigt. Hun forsøger at slippe væk fra sin mor. Erika er i slutningen af trediverne. Moren er så gammel, at hun kunne have været Erikas bedstemor.”
Efter sammenbruddet vendte hun aldrig tilbage til musikken på professionel basis men fortsatte med at skrive. Hun debuterede med digtsamlingen ”Lisas Schatten” i 1967 og som romanforfatter med ”Wir sind lockvögel, baby” i 1970. I 1974 giftede hun sig med Gottfried Hüngsberg, en datalog fra München. Selv efter hun blev gift, fortsatte hun med at bo sammen sin mor, helt frem til morens død i 2000. I 2004 modtog hun Nobelprisen i litteratur, men var på grund af sin psykiske tilstand ude af stand til at rejse til Sverige for at modtage prisen. På grund af en angstlidelse lever Jelinek i dag stort set tilbagetrukket fra omverdenen.
Blokeret indhold
Dette er eksternt indhold. Derfor skal du acceptere cookies til statistik og markedsføring for at se det.
Vælg "Tillad alle"
Udvalgte bøger
- Lyst
Elfriede Jelineks roman ”Lust” (”Lyst”, 1990) blev udgivet i 1989 og vakte omfattende debat med dens provokerende sprog og skildring af seksuelle overgreb i et ægteskab. Romanen åbner med distancer...
Læs mere om bogen - Spillelærerinden
”Die Klavierspielerin” (”Spillelærerinden”, 2005) udkom i 1983 og er et af Elfriede Jelineks mest læste værker. Romanen blev filmatiseret i 2001 med den danske titel ”Pianisten”. Romanen handler om...
Læs mere om bogen - Vinterrejse
Elfriede Jelinek skrev i 2011 ”Winterreise” (”Vinterrejse”, 2014). Det er en flerstemmig teatertekst uden handlingsforløb eller karaktertegninger, i stedet er teksten bygget op som replikker fra fo...
Læs mere om bogen - Skygger (Eurydike siger)
Elfriede Jelineks ”Schatten (Eurydike sagt)” (”Skygger (Eurydike siger)”, 2018) udkom på tysk i 2013. Teksten er skrevet som en dramatisk monolog til Operahuset i Essen og blev opført første gang i...
Læs mere om bogen
Bibliografi
Romaner
Elfriede Jelinek
Tiderne Skifter, 1990. (Lust, 1989). Oversætter: Nanna Thirup.
Elfriede Jelinek
Tiderne Skifter, 2005. (Die Klavierspielerin, 1983). Oversætter: Louis Puck Hansen.
Elfriede Jelinek
2025. (Die Liebhaberinnen, 1975). Oversætter: Katrine Grønbæk
Dramatik
Elfriede Jelinek
Det Kongelige Teater, 2003. (Raststätte oder Sie machens alle. Eine Komödie, 1994).
Elfriede Jelinek
2014. (Winterreise, 2011). Oversætter: Karen-Maria Bille
Elfriede Jelinek
Basilisk, 2018. (Schatten (Eurydike sagt), 2013). Oversætter: Judyta Preis og Jørgen Herman Monrad.
Film
Michael Haneke
MK2 Productions, Wega Film, 2001.
Om forfatterskabet
Artikler
Christine Toft
Information, 2015-11-14.
Bøger
Margarete Lamb-Faffelberger og Matthias Konzett
2007
Web
Kilder citeret i portrættet
Det obskønes sprog. Litteraturmagasinet Standart, Årg. 4, nr. 5 (1990/91).
Elke E. Atzler





