”Min væren har forvandlet sig til det, der omslutter den, til sit hylster, og det er fladt, uden mig er det fladt. Ak, I smukke klædningsstykker, jeg har samlet så mange af jer, en sygelig trang, en køberus? En sygelig trang til at eje? Ja, en sygelig trang, de er alle sammen mine. Jeg ville helst have vendt vrangen ud, krænget alt ud, så man kun kunne se mit ydre og ikke mig.”
”Skygger (Eurydike siger,)” s. 28.
Orfeusmyten er blevet læst som en kærlighedsbekræftende historie, og det er en noget mere sortsynet kærlighedsforståelse, Eurydike udtrykker i sin monolog.
Den betingelsesløse kærlighed er afskrevet, og i stedet beskrives kærlighed som en økonomi, hvor guld veksles til blikke, og som er tilsmudset af drifter og besiddertrang. Mekanismerne, der driver os til at købe og eje, er en anden tematik som værket undersøger.
Eurydike står i skyggen af sin mand Orfeus, som er en berømt sanger med en skrigende fanskare. Eurydike er kun noget i kraft af andre og de genstande, hun smykker sig med. Hvor Orfeus’ sorg over at have mistet sin elskede Eurydike er omdrejningspunktet i den klassiske myte, tematiserer Eurydike-monologen, hvordan Eurydikes eksistensløse tilstand også er et betydeligt tab.
”Skyggen (Eurydike siger)” er skrevet som en tankestrøm med en musikalsk rytme i form af bogstavrim, ordspil, gentagelser, rytme og klang. I løbet af teksten præsenteres læseren for Eurydikes skiftende sindsstemninger; oprørstrang, fortvivlelse, ironi, vrede, opstemthed, og skiftene skaber tekstens dynamik.
Elfriede Jelinek
Den østrigske forfatter Elfriede Jelinek har en særlig sans for sprogets lydlighed. I 2004 modtog hun Nobelprisen i litteratur for sin evne til at fremskrive musikalske stemmer og modstemmer, der b...
Læs hele forfatterportrættet
