Knud Romer

Genrer og tematikker

Levet liv, fornedrelse, selvransagelse og grænseløs selvudlevering. Det synes at være den brændsel, Knud Romer ynder at skrive på, hvorfor hans to første romaner med god grund er blevet betegnet som autofiktion. Navnesammenfald mellem forfatter og fortæller såvel som mellem virkelighedens falstringer og karakterer i “Den som blinker er bange for døden” var da også det, som i første omgang satte Romer på det litterære landkort. Men debuten byder også på mere fantastiske elementer såsom romanens fabulerende steds- og karakterskildringer. Skildringer, som vækker mindelser til den latinamerikanske skrivetradition: magisk realisme, hvor virkelige begivenheder på underfundig vis blander sig med det forunderlige og tilmed mirakuløse. Et eksempel herpå er, da Knuds mor trodser al sund fornuft og redder familiens over 100 år gamle gullasch fra at falde i russernes hænder under 2. Verdenskrig (s. 38-42).

Et andet træk er den hjemstavnstematik, som ligger latent i bogens fokus på Falster. Men hvor klassisk hjemstavnslitteratur forbindes med lovprisning af hjemstavnen, så skriver Romer mod strømmen om et sted, hvor han aldrig følte sig hjemme. Hjemstavnen er også et tematisk omdrejningspunkt i “Kort over Paradis”, hvor Romer i mere idylliserende vendinger besynger barndomsegnen: “… det var hele min videns og min verdens horisont: Falster.” (“Kort over Paradis”, s. 8).

Underfundighed og hjemstavn er trådt i baggrunden i “Kort over Paradis” til fordel for bogens overordnede coming of age-tematik, som afspejles i både historien om pennevennen M’s opvækst og Knuds deroute. Om grebet har Romer udtalt: “Vores historier er fuldkomne spejlinger af hinanden. Det er en moderne udviklingsroman, en 'rites de passage', der ender i ren desillusion” [5]Knud Romer fortæller om Kort over ParadisBogtube 2018, 2018-06-13.. For begge mænds vedkommende gælder det, at deres verdensbilleder bryder sammen, idet barndommens drømme forestillinger gøres til skamme.

Med “Pigen i violinen” er Knud Romer tilbage i det mindre format (141 sider), som også kendetegner debutromanen, samt i en tilsvarende (og dog anderledes) bevidst lidt naiv tone. En tone, der matcher den nye, nærmest eventyrlige – og brutale – realisme, som kendetegner historien, hvor violinen er ganske konkret, men også et symbol for alle slags kunstarter.

I forfatterens tredje roman tilhører jeget ikke Knud Romer, men for første gang en pige/kvinde. Men selvom vi umiddelbart er så langt fra Knütchen fra Falster, vi kan komme, er tematikken i romanen ikke ny, men genkendelig fra Romers to autofiktive udgivelser: den altopslugende lidenskab, der æder sjæle, krop og relationer op. I et interview om romanen siger forfatteren da også: “(… ) Pigen i violinen er da mig, hvem ellers?” [7]Line RasmussenLev i fred, Knud. Bogmagasinet2021-10-30. Så selvom romanen umiddelbart afviger fra de to øvrige i forfatterskabet ved ikke at have et tydeligt autobiografisk afsæt, et klassisk Knud Romer-jeg, kan man altså godt tillade sig at læse noget biografisk ind i den.

Beslægtede forfatterskaber

Spørger man Knud Romer, så er hans litterære idoler primært af tysk oprindelse, nærmere bestemt de to tyske romantikere Joseph Freiherr von Eichendorff og Rainer Maria Rilke, mens den danske kanon ikke har meget at byde på: “Herhjemme har vi kun Carl Nielsen, Kierkegaard og I. P. Jacobsen, Herman Bang og H.C. Andersen. Jeg synes, at Karen Blixen er rædselsfuld. I det store hele interesserer dansk litteratur mig ikke” [4]Ny dansk litteratur: Knud Romer Jørgensen – Når kilden til betydning er poesiNy dansk litteratur, 2013.. Alligevel synes Romer i høj grad at have slægtskab med flere nordiske forfattere, der på forskellig vis har fået afløb for deres indre dæmoner igennem skønlitteraturen.

En oplagt sammenligning er den norske forfatter Karl Ove Knausgård, som få år efter Romers debut kom i et lignende stormvejr for sit selvbiografiske mastodontværk “Min kamp” (2009-11). Ikke blot deler Romer og Knausgård den skånselsløse selvudlevering i portrættet af eget liv, begge skriver de også reflektorisk med den voksnes blik på barndommens til tider forkætrede land. Ligeledes eksperimenterer Romer og Knausgård med at udfordre romangenren med essayistiske og akademiske elementer i henholdsvis “Kort over Paradis” og sjette bind af “Min kamp”, ligesom de begge behandler tabet af deres fædrene ophav.

I dansk regi kan nævnes forfatteren Morten Ramsland, med hvem Knud Romer til dels deler forkærligheden for det eventyrlige og fantastiske. I Mortens Ramslands “Hundehoved” (2005) er det ligesom i Romers “Den som blinker er bange for døden” en slægtshistorie, der udfoldes med overnaturlige elementer. Men hvor Romer hårdnakket stod fast ved “Den som blinker er bange for døden"'s virkelighedskarakter, kaldte Ramsland noget mindre polemisk sin roman for en:“… løgnehistorie, men med et intrigant forhold til sandheden.” [1]Tomas WillemoesFra bistand til bogmillionær. Interview i Vejle Amts Folkeblad2005-07-30.

Intrigant og løgnagtig var også samtidens holdning til dansk-norske Aksel Sandemose, som for eftertiden vil være uudsletteligt forbundet med den famøse ”Jantelov”, som han formulerede i romanen ”En flygtning krydser sit spor” (1933). Sandemose blev som Romer lagt for had for sin skildring af undertrykkelse og smålighed i den om end fiktive provinsby Jante, idet lighederne med Sandemoses barndomsby Nykøbing Mors var svære for lokalbefolkningen at sidde overhørig.

Relaterede forfattere