Morten Ramsland

Genrer og tematikker

Et træk, der går igen i flere af Morten Ramslands romaner, er de lidt skæve karakterer, hvoraf mange har besynderlige kælenavne. I ”Hundehoved” er der eksempelvis Flapøre, Æblehoved og Møgtøsen, og i ”Æg” hedder en central person Kongens Svinesti. Andre kaldes øgenavne som Gammelmanden, Slattenpatte, Matronen og Liderbassen, mens kvinder går under det mere almene skældsord kællinger. I navngivningen af sine karakterer afslører Ramsland sin forkærlighed for det aparte og måske også det lidt fjollede. Hans skrivestil er ofte blevet kaldt fabulerende, fordi hans på sin vis realistiske skrivestil er ladet med fantasifulde og overdrevne beskrivelser. Både dyr og spædbørn mishandles, og scenerne udfoldes ved detaljerede scener, der ikke overlader meget til læserens fantasi. F.eks. lægger en mor i ”Æg” sit vanskabte barn ud på møddingen, fordi hun tror, det er blevet forbyttet. Herefter pisker hun det uskyldige barn med et ris, hvilket Ramsland beskriver i lange sætninger med mange sammenligninger og metaforer: ”Slagene haglede ned over den lille krop, først skreg den, så det gik alle i hjertet, kramperne bølgede frem og tilbage i dens krop, den skreg som et får, der får skåret struben over, siden klappede den i, men musklerne sitrede stadig.” (”Æg”, s. 141-142). Til trods for at de begivenheder han skildrer ofte er makabre, erotiske og brutale, fremstår Ramslands fortællere sympatiske og jordnære.

I Ramslands senere romaner bruger han forskellige historiske tider og miljøer til at udfolde sine historier i. I ”Hundehoved” er det 1930'ernes Bergen og Anden Verdenskrig, i ”Sumobrødre” er det minderne fra Ramslands eget barndomskvarter, et villaområde i Odense i 1980'erne, mens det i ”Æg” er den danske middelalder, der sætter scenen for diverse familiedramaer, kærlighedsaffærer og flugtforsøg.

Beslægtede forfatterskaber

Morten Ramsland er – kort sagt – inspireret af historier: af hvordan mennesker fortæller deres historier, af myter og sagn, af malerkunstens historier og af de store stemmer i litteraturhistorien, der maler med den brede, fantastiske pensel. Han nævner selv forfattere som Salman Rushdie, John Irving, Charles Bukowski og Gabriel Garcia Marquez, når han skal fremhæve sine litterære inspirationskilder. Deres såkaldte farverige maksimalisme har Ramsland en forkærlighed for. Men Ramsland er ikke alene om at skrive store, handlingsmættede prosafortællinger om barndom, familie, slægt og identitet i nyere nordisk litteratur. Den fabulerende slægtsfortælling i "Hundehoved" fører tankerne hen på norske Lars Saabye Christensens "Halvbroderen" fra 2002 ("Halvbroren", 2001), ligesom de grusomme drengestreger og dannelsesdramaet i "Sumobrødre" minder om scener hos både Bjarne Reuter og Villy Sørensen.

Interessen for at skildre barske og mislykkede relationer mellem børn og deres forældre deler Ramsland med den nu afdøde Jakob Ejersbo (1968-2008). Ejersbo slog igennem i 2002 med den realistiske roman ”Nordkraft”, der i tre dele skildrer et hærdet ungdomsmiljø i Aalborg. Ligesom Ramsland har Jakob Ejersbo også skrevet om Afrika i trilogien ”Eksil”, ”Revolution” og ”Liberty”, alle fra 2009. En anden mandlig forfatter, der har tematiseret Afrika i sin prosa er Peder Frederik Jensen. I romanen ”VOLD” (2016) rejser hovedpersonen, den unge Simon, rundt i Vestafrika, og som Ramslands Mikkel i ”Akaciedrømme”, har også Simon fejlslagne kærlighedsforhold og familietraumer med i bagagen.

Morten Ramslands forfatterskab er desuden blevet sammenlignet med en anden af dansk litteraturs storsælgende fortællere, Peter Høeg. Høeg debuterede i 1988 med den omfangsrige slægtshistorie ”Forestillingen om det 20. århundrede”. I den skildrer Høeg med et magisk-realistisk twist tre generationers liv gennem hundrede års danmarkshistorie.

Relaterede forfattere