BetaDette er en beta-version, som stadig er under udvikling.
morten ramsland
Foto: Martin Dam Kristensen
*Seneste udgivelse

Morten Ramsland

Senest opdateret
  • Louise Rosengreen
    cand.mag., november 2018
Hovedforfatter
  • Pia Andersen
    journalist, 2010

Intro

Da Morten Ramslands fabulerende slægtsroman “Hundehoved” udkom i 2005, tog den både læsere og anmeldere med storm. På en sommer fik Ramsland etableret sig som Danmarks litterære førerhund. Han er historiefortæller, og netop historierne er i centrum i gennembrudsromanen, der handler om, hvordan man lærer at leve med sin egen historie og overvinde dens forbandelser. Senest er udkommet romanen ”Lyskabinettet”.

Baggrund

Morten Ramsland blev født i Næsby ved Odense. Her boede han med sin mor, far og en lillesøster, indtil han blev otte. I skolen var Ramsland et besværligt barn. Han var urolig og flabet, og blev da også kun erklæret “måske egnet” til gymnasiet. Men på gymnasiet kom han, og det var her hans interesse for litteratur begyndte. Michael Strunges “Væbnet med vinger” fra 1984 tændte teenageren, og månederne efter studentereksamen stod i digtningens tegn: Ramsland læste Strunge og digtede til langt ud på natten. Han kom på kontanthjælp, og hele scenariet bekymrede hans far.

”Jeg holdt ellers stand længe. Mere end syv år er der gået, siden jeg flyttede til Amsterdam og lovede mig selv ikke at lade gamle historier forhindre nye i at opstå. På akademiet sørgede jeg for, at de ikke sneg sig ind i mine lærreder. Jeg ville ikke male ligesom Askild. Historierne gik i dvale, selv Hundehoved gled ned under bevidsthedens overflade med sin usynlige krop af skam og skyld.”

“Hundehoved”, s. 47.

Så tog Ramsland på højskole. Opholdet nærede den litterære lidenskab, og Ramsland besluttede sig for at studere dansk efter at være blevet introduceret til Grundtvig af en engageret foredragsholder. Først var han dog i Østafrika som projektarbejder for Mellemfolkeligt Samvirke, men også her blev der plads til digtningen.

morten ramsland
Foto: Martin Dam Kristensen
  • Født

    10. juni 1971, i Næsby ved Odense.

  • Uddannelse

    Cand.mag. i dansk og kunsthistorie fra Århus Universitet.

  • Debut

    Når fuglene driver bort. Rosinante , 1993.

  • Litteraturpriser

    De Gyldne Laurbær, 2006. Læsernes Bogpris, 2006. DR P2’s Romanpris 2006. Independent Best Book of The Year 2007. Danske Banks Litteraturpris, 2010.

  • Seneste udgivelse

    Den klamme liste - og andre historier. Høst, 2020. Illustreret af Cato Thau-Jensen.

  • Inspiration

    Michael Strunge, Salman Rushdie m.fl.

Efter studiestarten skrev Ramsland sig igen gennem nætterne, og debuten kom i 1993 med digtsamlingen “Når fuglene driver bort”. Den blev pænt modtaget af anmelderne, men den solgte stort set ikke. Senere, i 1998, kom romanen “Akaciedrømme”, som blev sablet ned af anmeldere og overset af læsere.

Omtrent samtidig med at “Akaciedrømme” udkom, fik Ramsland en depression. Som en form for selvterapi skrev han sig gennem sin barndom, og på trods af, at han ingen kunstneriske ambitioner havde med erindringsarbejdet, blev det kimen til slægtsromanen “Hundehoved”. Han overkom depressionen og betragter den i dag som en gave: “Pludselig fik jeg en fornemmelse af at opdage mig selv, og at der var et sprog for de hudløse følelser, jeg havde. Det var med til at strukturere dem. Det er en af de store ting, der er sket i mit liv.” [2]Dorte Hygum SørensenLad ikke mørket gå igennem digInterview i Politiken, 2005-06-08..

“Hundehoved” var fem år undervejs, og Ramsland arbejdede parallelt med skrivningen som handicaphjælper. Men da ”Hundehoved” udkom i 2005 blev den på kort tid en bestseller. Gennembruddet gjorde det muligt for ham at sige jobbet op og i stedet koncentrere sig om forfatterarbejde, foredragsvirksomhed og familie. Den svære opfølger, “Sumobrødre” udkom i 2010, og både læsere og anmeldere tog begejstrede imod den nye, anderledes roman.

I dag bor Morten Ramsland i Aarhus, hvor han også har en arbejdsbolig. Her skriver han bøger til både børn og voksne. Siden han færdiggjorde ”Sumobrødre”, har han skrevet på de to prosafortællinger ”Æg” og ”Lyskabinettet”, der udkom i hhv. 2017 og 2018.

Blokeret indhold

Dette er eksternt indhold. Derfor skal du acceptere cookies til statistik og markedsføring for at se det.

Vælg "Tillad alle"

Udvalgte bøger

Genrer og tematikker

Et træk, der går igen i flere af Morten Ramslands romaner, er de lidt skæve karakterer, hvoraf mange har besynderlige kælenavne. I ”Hundehoved” er der eksempelvis Flapøre, Æblehoved og Møgtøsen, og i ”Æg” hedder en central person Kongens Svinesti. Andre kaldes øgenavne som Gammelmanden, Slattenpatte, Matronen og Liderbassen, mens kvinder går under det mere almene skældsord kællinger. I navngivningen af sine karakterer afslører Ramsland sin forkærlighed for det aparte og måske også det lidt fjollede. Hans skrivestil er ofte blevet kaldt fabulerende, fordi hans på sin vis realistiske skrivestil er ladet med fantasifulde og overdrevne beskrivelser. Både dyr og spædbørn mishandles, og scenerne udfoldes ved detaljerede scener, der ikke overlader meget til læserens fantasi. F.eks. lægger en mor i ”Æg” sit vanskabte barn ud på møddingen, fordi hun tror, det er blevet forbyttet. Herefter pisker hun det uskyldige barn med et ris, hvilket Ramsland beskriver i lange sætninger med mange sammenligninger og metaforer: ”Slagene haglede ned over den lille krop, først skreg den, så det gik alle i hjertet, kramperne bølgede frem og tilbage i dens krop, den skreg som et får, der får skåret struben over, siden klappede den i, men musklerne sitrede stadig.” (”Æg”, s. 141-142). Til trods for at de begivenheder han skildrer ofte er makabre, erotiske og brutale, fremstår Ramslands fortællere sympatiske og jordnære.

I Ramslands senere romaner bruger han forskellige historiske tider og miljøer til at udfolde sine historier i. I ”Hundehoved” er det 1930'ernes Bergen og Anden Verdenskrig, i ”Sumobrødre” er det minderne fra Ramslands eget barndomskvarter, et villaområde i Odense i 1980'erne, mens det i ”Æg” er den danske middelalder, der sætter scenen for diverse familiedramaer, kærlighedsaffærer og flugtforsøg.

Beslægtede forfatterskaber

Morten Ramsland er – kort sagt – inspireret af historier: af hvordan mennesker fortæller deres historier, af myter og sagn, af malerkunstens historier og af de store stemmer i litteraturhistorien, der maler med den brede, fantastiske pensel. Han nævner selv forfattere som Salman Rushdie, John Irving, Charles Bukowski og Gabriel Garcia Marquez, når han skal fremhæve sine litterære inspirationskilder. Deres såkaldte farverige maksimalisme har Ramsland en forkærlighed for. Men Ramsland er ikke alene om at skrive store, handlingsmættede prosafortællinger om barndom, familie, slægt og identitet i nyere nordisk litteratur. Den fabulerende slægtsfortælling i "Hundehoved" fører tankerne hen på norske Lars Saabye Christensens "Halvbroderen" fra 2002 ("Halvbroren", 2001), ligesom de grusomme drengestreger og dannelsesdramaet i "Sumobrødre" minder om scener hos både Bjarne Reuter og Villy Sørensen.

Interessen for at skildre barske og mislykkede relationer mellem børn og deres forældre deler Ramsland med den nu afdøde Jakob Ejersbo (1968-2008). Ejersbo slog igennem i 2002 med den realistiske roman ”Nordkraft”, der i tre dele skildrer et hærdet ungdomsmiljø i Aalborg. Ligesom Ramsland har Jakob Ejersbo også skrevet om Afrika i trilogien ”Eksil”, ”Revolution” og ”Liberty”, alle fra 2009. En anden mandlig forfatter, der har tematiseret Afrika i sin prosa er Peder Frederik Jensen. I romanen ”VOLD” (2016) rejser hovedpersonen, den unge Simon, rundt i Vestafrika, og som Ramslands Mikkel i ”Akaciedrømme”, har også Simon fejlslagne kærlighedsforhold og familietraumer med i bagagen.

Morten Ramslands forfatterskab er desuden blevet sammenlignet med en anden af dansk litteraturs storsælgende fortællere, Peter Høeg. Høeg debuterede i 1988 med den omfangsrige slægtshistorie ”Forestillingen om det 20. århundrede”. I den skildrer Høeg med et magisk-realistisk twist tre generationers liv gennem hundrede års danmarkshistorie.

Relaterede forfattere

Bibliografi

Digtsamlinger

Når fuglene driver bort
Når fuglene driver bort

Morten Ramsland

Rosinante, 1993.

Børnebøger

Da Børge B blev gennemsigtig
Da Børge B blev gennemsigtig

Morten Ramsland

Carlsen, 2004. Illustreret af Lise Arildskov Rasmussen. Billedbog.

Da Bernard skød hul i himlen
Da Bernard skød hul i himlen

Morten Ramsland

Carlsen, 2004. Illustreret af Rasmus Juul. Billedbog.

Pedes uhyrer
Pedes uhyrer

Morten Ramsland

Carlsen, 2005. Illustreret af Jarl Egeberg. Billedbog.

Onkel Pedro kommer hjem
Onkel Pedro kommer hjem

Morten Ramsland

Carlsen, 2005. Illustreret af Rasmus Juul. Billedbog.

Tarvelige Tom
Tarvelige Tom

Morten Ramsland

Carlsen, 2006. Illustreret af Kamilla Christiansen. Billedbog.

Havmanden
Havmanden

Morten Ramsland

Carlsen, 2006. Illustreret af Morten Nobel. Billedbog.

Malte Mus
Malte Mus

Morten Ramsland

Carlsen, 2008. Illustreret af Mette-Kirstine Bak. Billedbog.

Den klamme liste - og andre historier
Den klamme liste - og andre historier

Morten Ramsland

Høst, 2020. Illustreret af Cato Thau-Jensen.

Romaner

Akaciedrømme
Akaciedrømme

Morten Ramsland

Munksgaard/Rosinante, 1998.

Hundehoved
Hundehoved

Morten Ramsland

Rosinante, 2005.

Sumobrødre
Sumobrødre

Morten Ramsland

Rosinante, 2010.

Æg
Æg

Morten Ramsland

Rosinante, 2017.

Lyskabinettet
Lyskabinettet

Morten Ramsland

Rosinante, 2018.

Om forfatteren

Facebook

Morten Ramslands Facebook, hvor han fortæller om sine bøger, arrangementer mm.

Litteratursiden

Selvportræt og diverse artikler.

Søgning i bibliotek.dk

Emnesøgning på Morten Ramsland

Kilder citeret i portrættet

[1]

Morten Ramslands historier vokser frem i en boble i Midtbyen.

Carsten Andersen

Politiken, 2017-01-20.

[2]

Lad ikke mørket gå igennem dig

Dorte Hygum Sørensen

Interview i Politiken, 2005-06-08.

[3]

Fra bistand til bogmillionær. Interview i Vejle Amts Folkeblad

Tomas Willemoes

2005-07-30

[4]

En hyldest til barndommens vildskab. Litteratursiden.dk

Karin Hedeman

2010-0…