”På gårdspladsen ryger jeg en cigaret ved siden af motorcyklen. Heroppe er der et stort hegn omkring gårdspladsen, som har masser af bygninger til de europæiske landbrugsmaskiner, mens negeren må arbejde i jorden bare med en hakke for at få mad. Og hvad blev jeg budt hos kolonialisten? – ikke en dråbe.”
Jakob Ejersbo: “Liberty”, side 243.
Christian starter på Den internationale Skole i Moshi, men finder sig om muligt endnu værre til rette der, end Samantha gjorde i “Eksil”. Selv samme Samantha optræder i fortællingen, ligesom vi møder en række andre personer fra “Eksil” samt personer fra “Revolution”. Christian befinder sig ved netop den mine, der i “Revolution” afgør Moses’ skæbne. Og han bliver kæreste med den Rachel, der i samme bog prostituerer sig for at tjene penge til engelskundervisning.
“Liberty” begynder i 1980 ved teenageren Christians ankomst til Afrika og strækker sig frem til 1990, hvor han forlader kontinentet som en voksen mand. Han stifter bekendtskab med Marcus, og med en fælles forkærlighed for reggaemusik bygger de en drøm op om at blive Tanzanias førende DJ’s.
Men hvor drømmen om musikken holder drengene sammen, så bliver realiseringen af den kilde til konflikt og splittelse imellem dem. For Christian er Marcus ganske vist en ven, men han er også afrikaner, og Christian opfatter sig selv som mere ansvarlig, i kraft af sin rolle som den ansvarlige bagmand, der har styr på tingene, særligt de europæiske forbindelser. Marcus, derimod, føler sig Christian overlegen, da denne ikke er i stand til navigere i det tanzanianske system præget af korruption og “afrikansk socialisme”. For Marcus er endemålet desuden klart: Han vil til Europa. Christian, derimod, vil leve sit liv i Afrika.
Forskellen på Christian og Marcus ligger desuden i deres respektive fortællesprog. Mens fortællestemmen Christian klinger traditionelt dansk, så fortæller Marcus i et sprog, der kunne karakteriseres som en dansk version af swahili. Han taler i billeder: “Claire har været skarp i mit øre om at bygge en stabil fremtid” (side 402) – flere steder udpræget afrikanskklingende: “Ved min fødsel i 1965 var jeg en slags marabustork på kødjagt i Serengeti Nationalpark” (side 13). Også hans præpositioner er afkortede: “Jeg går i badeværelset” (side 238), “Om lørdagen går vi til den store kiosk” (side 447), i stedet for “jeg går ud på” og “går vi hen til”.
De to sprogtyper hjælper til at holde styr på, hvem af de to fortællere, der snakker (hvilke øjne der ser), og det er samtidig med til at cementere de sociale og kulturelle forskelle mellem de to.
Sproget er hos både Christian, men især hos Marcus, præget af låneord fra swahili, “bhangi”, “mzungu” og “malaya”. På den måde bringes læseren tættere på det afrikanske miljø. Og jo længere Christian bor i Tanzania, jo mere bliver hans sprog præget af swahili-ordstillinger og -udtryk.
Der er også forskel i deres muligheder. Mens Christian frit kan flyve frem og tilbage mellem Tanzania og Europa (han kan selv vælge identitet), så er Marcus bundet til Afrika. Christians identitetskamp peger tilbage mod Samanthas: De er begge rodløse dobbeltidentiteter, strandet mellem to kulturer som et resultat af deres forældres valg. Men som voksen kan Christian netop vælge, hvorimod Marcus er, som Carsten Jensen skriver i et essay, “ikke så meget rodløs som fodløs” (Carsten Jensen: Der findes ikke bipersoner. Dagbladet Information, 2010-01-28). Uanset hvor meget han drømmer om et liv i Europa, så ved hans omgangskreds, om ikke han selv inderst inde, at det aldrig vil komme til at ske.
I 2010 vandt Ejersbo posthumt DR’s Romanpris for “Liberty”. Romanen er blevet læst og diskuteret i DR’s Romanklubber på biblioteker over hele landet i løbet af foråret. Den endelige vinder er fundet af en jury, der har bestået af fem medlemmer fra DR’s Romanklubber, som mere end 20.000 danskere er med i.
Jakob Ejersbo
En historie om misbrugere og pushere i Aalborg lyder ikke umiddelbart som en bestseller. Alligevel lykkedes det Jakob Ejersbo at besnære læserne med sine nuancerede og realistiske beskrivelser i ro...
Læs hele forfatterportrættet