”I begyndelsen fik du lov til at være sort, indtil jeg blev introduceret for din hvide, farveblinde familie, og igen blev du udvisket. Også af mig. Jeg så ikke længere farverne. Som årene gik, så jeg kun din lidelse, men jeg forbandt den ikke med farve, ikke med splittelse, jeg forbandt den kun med dig, og snart også med mig.”
”Paradis først”, s. 126.
Fortællingen skrider frem i et virvar af 1. og 3. person, skiftende mellem tid og sted. Fra sætning til sætning glider karakterer, tider og steder sammen til én lang, kompleks kærlighedsfortælling. Erindringerne ændrer sig med tiden, og selv den centrale scene, hvor Kristina og Marlon møder hinanden i en kiosk, forandrer sig, jo flere gange den bliver fortalt. Tilbage sidder man som læser med en tvivl: Kan man stole på sin erindring? Eller må man acceptere, at erindringen forskydes, som man selv flytter sig i livet? Og hvis den andens erindring fortæller en anden historie – hvilken er så den mest rigtige?
Kristina forstår i første omgang ikke betydningen af at forelske sig i en sort mand. Hun ser ham bare som en mand, men Marlon lærer hende om farve, racisme og identitet. Også Marlons voldsparathed, der er udløst af angst og vrede fra barndommen, er ny for Kristina, og hun ser på den med åbne, fordomsfri øjne.
Under både den unge og den voksne Kristinas ophold i USA træder et billede af landet og dets racemæssige og politiske særkender frem. Det billede stiller Europa i et klarere lys, lige som den sortes erfaringer kaster lys over den hvides. F.eks. når Kristina og Marlon ser sig selv gennem den anden: ”Jeg er stadig din målestok” (s. 88).
Titlen ”Paradis først” handler om alt det, der kommer efter paradis. Syndefaldet (ikke mindst efter 11. september) og de menneskeskabte klimaforandringer, der undervejs i bogen sætter ild til byen Paradise, hvor Marlons familie bor.
Med sin indgående nysgerrighed efter at forstå både kærlighed og erindring er ”Paradis først” en indfølende og spørgende roman, melankolsk i sin længsel efter det, der var engang.
Kristina Stoltz
Igennem et kvart århundrede har Kristina Stoltz etableret sig som forfatter af romaner, digte, børnebøger, noveller og musiktekster. I hendes tekster er grænsen mellem virkelighed og drøm porøs, af...
Læs hele forfatterportrættet