Senest opdateret
- Morten Jørsumjournalist, februar 2024
Hovedforfatter
- Morten Jørsumjournalist, 2009
Intro
I Madame Nielsens roman ”Det højeste væsen” fra 2017 beretter en unavngiven fortæller om sit møde med og kærlighedsforhold til en ung rumænsk balletdanserinde. Det er historien om kærlighed, lidenskab og vanvid, som snor sig ind og ud af hinanden og driver dem mere sammen for til sidst at rive dem fra hinanden. Denne historie er kun det ene spor. Det andet spor er Historien – den store diskurs. Mellem den unavngivne fortæller og den unavngivne unge balletdanserinde fortælles historien om den rumænske diktator Ceausescu; ”Ham”, som han kaldes – folkets, landets og åndens kropslige inkarnation. Vi hører om politiske begivenheder og om hverdagen i det rumænske diktatur, der ender med henrettelsen af diktatoren og hans kone.
