”’Kære Gud, vær mig nådig. Jeg har brug for at hore, som det sig hør og bør med Yolanda Esterel i nat. For at vide, at jeg ikke er død. At jeg ikke er gammel. At jeg stadig kan erstatte dig, når det gælder om at sætte gang i dette djævelske land, beboet af slapsvanse. Jeg er ligeglad med præsterne, gringoerne, konspiratorerne og de eksilerede. Jeg skal nok selv klare at rydde op i al lortet. […].’”
”Bukkens fest”, s. 290.
Romanen tager sin begyndelse 35 år efter mordet på Trujillo, hvor dominikaneren Urania, der lever som succesfuld advokat i USA, vender tilbage til sit barndomsland for at konfrontere sin far og tidligere Trujillo-minister, med den ugerning, han begik, da han ofrede hende til Trujillos seng for at genvinde tabt anseelse hos diktatoren.
Romanens andet spor følger Trujillos sidste levedøgn fra han står op, til han bliver skudt i sin Chevrolet, da han sent på aftenen er på vej ud til ”Mahognihuset”, hvor han søger adspredelse for sine politiske og private problemer hos de kvinder, der mere eller mindre frivilligt står til rådighed for ham. På dette døgn tegnes et fyldigt billede af den forfængelige, brutale og magtliderlige diktator, af regimets inderkreds og de herskende magtstrukturer. Det tredje spor følger Trujillos konspiratorer, hvoraf nogle tilhører Trujillos inderste regeringskreds.
Vi møder blandt andet konspiratorerne på deres poster langs landevejen, hvor de med oversavede geværer venter på Chevrolettens tilsynekomst. Her, på tærsklen til det skæbnesvangre øjeblik for drabet fortælles konspiratorernes individuelle historier på skift i flashbacks. Attentatet slår frygteligt fejl, og selvom Trujillo bliver dræbt, lykkes det ikke konspiratorerne at gennemføre det planlagte militærkup, da der også i deres indercirkler er forrædere. Kun ganske få af bagmændene overlever, resten bliver dræbt, enten i kamp eller som resultat af langvarig tortur. Værket er en mangelaget kritik af magtens strukturer og det sociale og politiske liv i Den Dominikanske Republik, og kritikken bygges op lag for lag, hver gang tids- og fortælleperspektivet skifter.
Mario Vargas Llosa
Litteraturen må lyve for at vise dybe sandheder. Det er den poetik, peruanske Mario Vargas Llosa bygger sit forfatterskab på. Forfatteren, som i 2010 blev tildelt Nobelprisen i litteratur for sin m...
Læs hele forfatterportrættet
