”Med skælvende hænder tog jeg et par blade op og kiggede i dem. De var fyldt med hel- og halvnøgne kvinder, som lå på tropiske palmestrande, i sofaer og på senge, kvinder med langt hår, fyldige bryster og kraftig kønsbehåring, og de kiggede alle på mig med et hemmelighedsfuldt udtryk.”
”Lyskabinettet”, s. 167.
Thomas ser sit eget familieliv, parforhold og relationen til sine egne tre børn i lyset af sine forældres. Gennem anekdoter fra svømmetræning, familiefester og campingferier fremhæver han forskelle og ligheder i deres livsvalg.
Romanen har ikke en kronologisk opbygning, men er struktureret af skiftende flashback, som Thomas detaljeret og berettende fortæller sin terapeut Overbeck. Overbeck forsøger i sit såkaldte lyskabinet at få Thomas til at sætte ord på sine fortrængninger – særligt de seksuelle, for som det hedder i romanen: ”her er en vis overrepræsentation af mennesker med særlige behov for at lyse de fortælletråde op, der regulerer seksualiteten, begæret og perversionen. Netop seksualiteten og perversionen er Overbecks særlige interessefelt.” (s. 456-457).
I sine sessioner med Overbeck erindrer Thomas sine første erotiske oplevelser: hvordan han finder sin fars pornoblade og onanerer til dem, hvordan han med tiden opdager, at han ikke har den samme lyst til piger, som sine jævnaldrende venner, hvordan han har svært ved at gennemføre et samleje med sine første kærester, fordi det ikke er den slags erotik, der interesserer ham. Og hvordan han i et sadomasochistisk møde med den dominerende Nora forløses i erkendelsen af, at hans sande manderolle er uforenelig med de maskuline stereotyper, han kender fra sin omgangskreds og sit barndomshjem.
Morten Ramsland
Da Morten Ramslands fabulerende slægtsroman “Hundehoved” udkom i 2005, tog den både læsere og anmeldere med storm. På en sommer fik Ramsland etableret sig som Danmarks litterære førerhund. Han er h...
Læs hele forfatterportrættet
