BetaDette er en beta-version, som stadig er under udvikling.
john irving
Foto: Mathieu Bourgois
*Seneste udgivelse

John Irving

Senest opdateret
  • Redaktionen
    2016
  • Maria Roslev
    cand.mag., 2013
Hovedforfatter
  • Bo Green Jensen
    filmanmelder og cand. phil., 1991

Intro

Den amerikanske forfatter John Irving fik sit internationale gennembrud med sin fjerde roman ”Verden ifølge Garp”, der udkom i 1978. Han modtog USA’s store bogpris the National Book Award for bogen i 1980. Flere af hans romaner har siden manifesteret sig som internationale bestsellere bl.a. ”Æblemostreglementet” og ”En bøn for Owen Meany”, og hans romaner er nu oversat til 35 sprog. Flere af Irvings bøger er filmatiseret, og i 2000 fik han en Oscar for bedste filmatisering af ”Æblemostreglementet”. I 2012 udkom Irvings trettende roman – ”I én person”. Den lægger sig tæt op ad forfatterens andre romansucceser med sin alvidende fortæller og plotdrevne fortællerstil. Tematisk er romanen også klassisk Irving. Den handler om køn og seksualitet og skildrer et helt livsforløb.

Baggrund

John Irving er født i Exeter i New Hampshire i 1942. Han voksede op med sin mor og stedfar, der adopterede ham, da han var seks år. Først i en sen alder fik Irving nogle breve skrevet af sin biologiske far fra moren, og selvom Irving gerne ville have fundet frem til sin biologiske far tidligere, inspirerede morens tavshed om det biologiske ophav ham litterært, for som han siger: ”Det tvang mig til at forestille mig, hvordan han var bog efter bog.” [6]Dinitia SmithWhile Excavating Past, John Irving Finds His FamilyThe New York Times, 2005-06-28..

”Og så var der selvfølgelig hele bi-spørgsmålet. Hun havde læst alle mine romaner. Hun sagde, hun var vild med det, jeg skrev, men det gjorde hende også ængstelig, at jeg var en bi-fyr. Jeg kan bare ikke tro, at du er treoghalvtreds! sagde Amanda altid, og det forvirrede mig. Jeg kunne ikke finde ud af, om det var, fordi hun mente, at jeg virkede meget yngre, end jeg var, eller om hun var forfærdet over sig selv, fordi hun kom sammen med en gammel bi-fyr i halvtredserne.”

”I én person”, s. 376-377.
john irving
Foto: Mathieu Bourgois
  • Født

    2. marts 1942, Exeter, New Hampshire i USA.

  • Uddannelse

    Creative Writing, universitetet i Iowa.

  • Debut

    Setting Free the Bears. Random House, 1968.

  • Litteraturpriser

    The National Book Award, 1980. O. Henry Award, 1981. Oscar for bedste filmatisering, 2000. Medlem af organisationen American Academy of Arts and Letters i 2001.

  • Seneste udgivelse

    Mysteriernes Allé. Lindhardt og Ringhof, 2016. (Avenue of mysteries, 2015). Oversat af Rasmus Hastrup. Roman.

  • Inspiration

    Charles Dickens og F. Scott Fitzgerald.

Brydning har også inspireret Irving som forfatter. Som teenager begyndte han at gå til brydning, og sporten blev nærmest en åbenbaring for ham. Indtil da havde han mest følt sig som en fiasko i skolen. Som ordblind var lektier og eksaminer næsten uoverkommelige opgaver, men brydningen gav ham selvtillid og lærte ham, at hårdt arbejde var vejen frem, hvis man ville være god til noget. I et interview til Ekstra Bladet fremhæver han netop ligheden mellem brydning og skrivning. Han siger: ”Jeg tror, at mine erfaringer med brydning har været uvurderlige for min karriere som forfatter. I brydning skal du træne det samme igen og igen, indtil du kan det på rygraden. Sådan er det også at skrive romaner. Det er genskrivning på genskrivning. En mental brydekamp, kan du kalde det!” [4]Frank Sebastian Hansen10 millioner kan ikke tage fejl. Ekstra Bladet2010-06-05.

Irvings mentale brydekamp har i den grad givet ham litterær succes. Han har været nomineret til den amerikanske bogpris the National Book Award tre gange og modtog den i 1980 for ”Verden ifølge Garp”. Han har vundet en Oscar for bedste filmatisering i 2000, og så har han både et millionoplag bag sig og lige så mange læsere.

Irving har været gift to gange. Hans nuværende kone, canadieren Janet Turnbull, fungerer også som hans litterære agent. De har været gift siden 1987 og har sønnen Everett sammen. Irving har også to voksne sønner fra det tidligere ægteskab. I dag bor han skiftevis i Vermont og Toronto med sin kone og deres søn.

Blokeret indhold

Dette er eksternt indhold. Derfor skal du acceptere cookies til statistik og markedsføring for at se det.

Vælg "Tillad alle"

Videoklip: John Irvings råd til forfatterspirer

Udvalgte bøger

Genrer og tematikker

Tematisk kredser Irvings forfatterskab om eksistens, seksualitet, familie, overgreb, tab, kærlighed og brydning. Han skriver om de sære og aparte, og kaster sig som regel ud i fortællinger, der rummer hele livshistorier. Det gælder de fleste af hans romaner og i særdeleshed ”Verden ifølge Garp” og den seneste roman ”I én person”. Det at skrive optager også en stor plads i forfatterskabet, hvor romanerne vrimler med forfattere, der både skriver om sig selv, om familien og om den forbudte seksualitet og kærlighed. Selv siger Irving i et interview til NY Times, at han har en forkærlighed for personer, der tilhører et seksuelt mindretal: ”Jeg elsker seksuelle outsidere, fordi livet er sværere for dem.” [2]Interview: John Irving: By the BookThe New York Times, 2012-06-07..

Irving skriver store plotdrevne historier af den gammeldags slags. Mens flere og flere forfattere har givet sig i lag med smalle bøger, og mens det såkaldt postmoderne har triumferet, er Irvings romaner stædigt insisterende blevet ved med at være store, brede, skægge og gribende billedtæpper, der rører ved læseren. Om længden på sine romaner siger Irving: ”Vores barndom gør os til dem, vi er. Mindst én person i mine romaner bevæger sig fra barndom til voksenliv – det er dybt rodfæstet i mig. Og det er grunden til, at mine romaner er lange” [5]Jesper Stein LarsenVerden ifølge John IrvingJyllandsposten, 2010-06-05..

John Irving blander biografisk virkelighed med fri fantasi. En manglende far, brydning, livet som forfatter og flere andre biografiske elementer indgår side om side med fiktive handlinger og personer i alle hans romaner. Men trods de biografiske elementer er det fantasien og det magiske, der præger forfatterskabet, og Irving mener da også, at det virkelige kun er interessant, når det iblandes fantasien: ”Når jeg bruger elementer af mit eget liv, ændrer jeg dem. Portrættet af min egen mor har jeg ændret så meget, at hun ikke kunne genkende sig selv. Det er overhovedet ikke vigtigt for mig at gøre forskel på de ting, der er sket i virkeligheden, og ting, jeg opfinder. For alt, der er sket i virkeligheden, kan jeg gøre bedre. En sand historie er simpelthen ikke god nok. En sand historie er fuld af alt muligt bullshit, som ikke er interessant for historien, så det må man bare af med.” [3]Tine Maria WintherJohn Irving: ”Mine bjørne har ingen symbolsk betydning”Politiken, 2010-06-12..

Irvings enorme forfatterskab er i den grad en hyldest til den store fortælling. Det er gribende fortællinger skrevet i et præcist sprog drevet af finurlige plots.

Beslægtede forfatterskaber

John Irvings erklærede helte og litterære forbilleder er Charles Dickens og F. Scott Fitzgerald – henholdsvis en romantisk realist og en realistisk romantiker. Når Irving ved flere lejligheder har beskrevet sig selv som ”en dinosaur, et fortidsdyr”, hænger det sammen med disse kvaliteter. Romantik og realisme er størrelser, som man ikke er forvænt med at finde i dagens amerikanske litteratur, men man finder begge dele i Irvings forfatterskab.

John Irvings bøger er plotdrevne, og han sammenlignes derfor typisk med det 19. århundredes store romanforfattere. Selv er han stor fortaler for plot, og han sammenligner strukturen i sine romaner med teaterstykker. Han siger: ”Shakespeare ved, hvor hans fortælling bærer hen. Jeg ved, hvor mine historier fører dig hen, og mine romaner er langt hen ad vejen konstrueret som et teaterstykke.” [1]Jannie Schjødt KoldHistoriefortælleren fra New HampshireKristeligt Dagblad, 2012-11-09..

John Irving er ikke en forfatter, der skriver for at behage kritikerne. Hans murstensromaner er åbne bøger, som prioriterer læseglæden højest. Den intellektuelle del af det amerikanske kulturmiljø er derfor kun modstræbende gået med til at acceptere Irving som en væsentlig forfatter.

Selv er Irving ikke bange for at udtale sig kritisk om forfattere, der i intellektuelle kredse anses som væsentlige forfattere. F.eks. mener han, at Hemingway har haft en negativ indflydelse på amerikansk litteratur. Han siger: ”Det er fint for enhver forfatter at have et system for sin skrivning. Men Hemingway var rædsom, når han mente, at hans metode var den rigtige og bedre end alle andres. Han var arrogant, en bully i den skrivende verden. Måske havde jeg tilgivet ham hans form, hvis jeg kunne lide hans bøger, men jeg synes, de er kedelige, simple og underskrevne. Den minimalistiske stil, han repræsenterer, har haft en forfærdelig indflydelse på amerikansk litteratur.” [3]Tine Maria WintherJohn Irving: ”Mine bjørne har ingen symbolsk betydning”Politiken, 2010-06-12..

Relaterede forfattere

Bibliografi

Romaner

Verden ifølge Garp
Verden ifølge Garp

John Irving

Gyldendal, 1980. (The World According to Garp, 1978).

Hotel New Hampshire
Hotel New Hampshire

John Irving

Gyldendal, 1984. (The Hotel New Hampshire, 1981).

Æblemostreglementet
Æblemostreglementet

John Irving

Gyldendal, 1986. (The Cider House rules, 1985).

En bøn for Owen Meany
En bøn for Owen Meany

John Irving

Gyldendal, 1989. (A Prayer for Owen Meany, 1989).

Vandmetoden
Vandmetoden

John Irving

Gyldendal, 1991. (The Water-Method Man, 1972).

Barn af et cirkus
Barn af et cirkus

John Irving

Lindhardt og Ringhof, 1994. (A Son of the Circus, 1994).

Et ægteskab i 74 kilo klassen
Et ægteskab i 74 kilo klassen

John Irving

Lindhardt og Ringhof, 1995. (The 158-pound Marriage, 1974).

Enke i et år
Enke i et år

John Irving

Lindhardt og Ringhof, 1999. (A Widow for One Year, 1998).

Slip bjørnene fri
Slip bjørnene fri

John Irving

Lindhardt og Ringhof, 1999. (Setting Free the Bears. 1968).

Den fjerde hånd
Den fjerde hånd

John Irving

Lindhardt og Ringhof, 2001. (The Fourth Hand, 2001).

Indtil jeg finder dig
Indtil jeg finder dig

John Irving

Lindhardt og Ringhof, 2005. (Until I Find You, 2005).

Sidste nat i Twisted River
Sidste nat i Twisted River

John Irving

Lindhardt og Ringhof, 2010. (Last Night in the Twisted River, 2009).

The treasures of Mozart
The treasures of Mozart

John Irving

2009. Roman

I én person
I én person

John Irving

Lindhardt og Ringhof, 2012. (In One Person, 2012).

Mysteriernes Allé
Mysteriernes Allé

John Irving

Lindhardt og Ringhof, 2016. (Avenue of mysteries, 2015). Oversat af Rasmus Hastrup.

Erindringer

The Imaginary Girlfriend
The Imaginary Girlfriend

John Irving

Random House, 1995.

Min filmaffære
Min filmaffære

John Irving

Lindhardt og Ringhof, 2000. (My movie business, 1999).

Fortællinger

Om at redde Piggy Sneed
Om at redde Piggy Sneed

John Irving

Lindhardt og Ringhof, 1996. (Trying to Save Peggy Sneed, 1996).

Lyden af en, der prøver at være helt stille
Lyden af en, der prøver at være helt stille

John Irving

Lindhardt og Ringhof, 2003. (A Sound Like Someone Trying Not to Make a Sound, 1998).

Om John Irving

John Irving
John Irving

Gabriel Miller

1982

John Irving
John Irving

Carol C. and James R. Thompson Harter

1986

The Paris Review interviews. Eigth series

1986 Ron Hansen interviewer John Irving

Understanding John Irving
Understanding John Irving

Edward C. Reilly

1991

Ind i det amerikanske, en bog om amerikansk kultur
Ind i det amerikanske, en bog om amerikansk kultur

Bo Green Jensen

1992 (81.38)

Andre stemmer
Andre stemmer

Bo Green Jensen

1995 (81.17)

John Irving

2001. Edited and with an introduktion by Harold Bloom

Avisartikler

En sand historie er fuld af al mulig bullshit
En sand historie er fuld af al mulig bullshit

Tine Maria Winther

Politiken. 2010-06-12.

Mine personer har et eksistentielt hul indeni
Mine personer har et eksistentielt hul indeni

Michael Bach Henriksen

Kristelig dagblad. 2010-16-03.

Verden ifølge John Irving. Interview
Verden ifølge John Irving. Interview

Jesper Stein Larsen

Jyllandsposten. 2010-06-05

Søgning i bibliotek.dk

Emnesøgning på John Irving

Slip bjørnene fri
Slip bjørnene fri

John Irving

Lindhardt og Ringhof, 1999. (Setting Free the Bears. 1968).

Film

Filmstriben

Verden ifølge Garp
Verden ifølge Garp

Kilder citeret i portrættet

[1]

Historiefortælleren fra New Hampshire

Jannie Schjødt Kold

Kristeligt Dagblad, 2012-11-09.

[2]

Interview: John Irving: By the Book

The New York Times, 2012-06-07.

[3]

John Irving: ”Mine bjørne har ingen symbolsk betydning”

Tine Maria Winther

Politiken, 2010-06-12.

[4]

10 millioner kan ikke tage fejl. Ekstra Bladet

Frank Sebastian Hansen

2010-06-05

[5]

Verden ifølge John Irving

Jesper Stein Larsen

Jyllandsposten, 2010-06-05.

[6]

While Excavating Past, John Irving Finds His Family

Dinitia Smith

The New York Times, 2005-06-28.