BetaDette er en beta-version, som stadig er under udvikling.

Revolution

302 siderUdgivet: 2009

    Hovedforfatter
    • Tim Lissauer
      journalist, 2010

    Intro

    Mens “Eksil” har Samantha som eneste fortæller, så er “Revolution” (2009) bygget op af ni “fortællinger” med hver sin stemme. Samlingen åbner med novellen “Punk Afrique” langt fra Afrika, nemlig i Grønland, hvor vi hører om den dansk grønlandske pige Sofie og hendes tid som barn i Grønland i 50erne og 60erne, som ung hippie i 70’ernes København og endelig som ufrivillig guldsmugler i Afrika sammen med den tidligere elitesoldat Jacques.

    ”Vi kravler ned ad rebet og lægger os tæt på skakten, så vi kan få luft. Før vi skal sove, ryger vi en pind bhangi fra Arusha; meget kraftfuld. Jeg deler med Shirazi og Filmon, mens andre rykker tæt på. De har ingen bhangi, men pladsen er trang; man kan blive høj bare man trækker vejret. Alle vil glemme hullet, der løber væk med vores liv. Men vi sover ikke meget – blot nogle få timer. Hvorfor skal vi sove? Vi er her for at arbejde. I hullet er der ikke dag eller nat – kun mørke og håb.”

    Jakob Ejersbo: “Revolution”, side 182.

    I “Uhuru Peak” hører vi om Panos, Samanthas gode ven fra “Eksil”, der har måttet flygte, fordi han har gennembanket Stefano, der blot så til, da Baltazar voldtog Samantha.

    I novellen “Værtinde” møder vi Rachel, en fattig tanzaniansk pige, der prøver at komme frem i verden, men konstant ryger i armene på folk, der vil udnytte hende og bruge hendes krop. Og i “Slangens vej” tager minearbejderen Moses os med ned i Tanzanias mørke, snævre og fatale minegange, hvor børn kravler rundt under sammenstyrtningsfare for et par dråber Konyagi (den lokale gin, hvis logo præger forsiden af bogen) i håb om at finde en aflejring af det dyrebare tanzanit-metal og gøre sin lykke derved.

    “Revolution” har alt det Afrika, som “Eksil” ikke rørte ved. Hvor den første bog tematiserede de internationale elevers dobbeltidentitet, deres eksistensforvirring, fremmedgørelse og mangel på tilhørsforhold, går “Revolution” helt ned på den afrikanske bund.

    Der nede hvor desperationen er så uoverstigelig, at kvinder sælger sig for at få råd til et bedre liv, eller blot for at brødføde deres børn, og hvor mennesker ikke er mere værd, end at man vil skære halsen over på sin nabo, hvis det stiller én bedre.

    Samtidig hører vi om nogle af dem, der har forladt landet: Shakila i Chicago og Jarno i Helsinki, og hvordan de ikke kan slippe deres liv i Afrika, hvordan det har kilet sig ind og tegnet deres videre livsforløb.

    Jakob Ejersbo

    En historie om misbrugere og pushere i Aalborg lyder ikke umiddelbart som en bestseller. Alligevel lykkedes det Jakob Ejersbo at besnære læserne med sine nuancerede og realistiske beskrivelser i ro...

    Opdag andre bøger