”Stedet er fantastisk, og samtidig uendelig trist. Det er en boble af uvirkelighed. En kultur på vej mod undergang, men af andre grunde end den europæiske.”
”De søvnløse”, s. 50.
Som fortællingen skrider frem, portrætteres en gruppe mennesker. Deres indbyrdes forbindelser foldes ud, i takt med at vi følger eftersøgningen af den psykiatriske patient Sivertsen, som er stukket af fra sygehuset og er vandret op i fjeldet. Romanen lægger med eftersøgningen på sin vis op til et dramatisk højdepunkt, men det punkteres. Der sker aldrig rigtig noget afgørende. Og det hele afrundes med en munter, nærmest løssluppen scene på det lille sygehus.
På den måde glimrer tidligere ellers så centrale elementer i Leines værker ved deres fravær, det gælder den perverterede og normoverskridende seksualitet, det krasse eksistentielle mismod, misbruget og volden. I ”De søvnløse” fastholder Kim Leine det almindelige – det, der ligger mellem ekstremerne. Og det har ifølge Leine selv været en bevidst målsætning at tegne et andet og mindre dystert og voldsomt billede af Grønland og grønlænderne, end det der ofte tegnes.
Det kaotiske og ekstreme rumsterer dog alligevel i udkanten af romanen. Det er den fjerne krig nede i Europa. Hvorfor Europa er hærget af krig, får vi aldrig vished om. Leine lader på raffineret vis fremtidsscenariet med det krigsramte Europa spejle en erfaring, vi allerede kender i dag – billederne og efterretningerne fra den fjerne krig, det være sig Syrien, Irak eller Afghanistan. Og samtidig synes romanen indirekte at give et angstprovokerende bud på nogle af de tendenser, der præger Europa i dag.
Som afslutning på romanen lufter Leine også en politisk dimension, nemlig Grønlands fulde selvstændighed.
Kim Leine
Det er barske og usminkede historier, den norskfødte forfatter Kim Leine skriver frem i sine værker. Fra debutens selvbiografiske historie til den historiske roman ”Profeterne i Evighedsfjorden” kr...
Læs hele forfatterportrættet
