
Kim Leine
- Redaktionenjuni 2026
- Andreas Tonnesencand.mag., oktober 2024
- Andreas Tonnesencand.mag., 2012
Intro
Det er barske og usminkede historier, den norskfødte forfatter Kim Leine skriver frem i sine værker. Fra debutens selvbiografiske historie til den historiske roman ”Profeterne i Evighedsfjorden” kredser Leine om mennesker, der er kastet ind i hårde livsbaner, præget af misbrug og flugt. Det er rastløse typer splittet mellem det barske og nærværende liv i Grønland og det flade Danmark. Forfatterskabet indbefatter efterhånden mange forskellige emner og genrer med alt fra børnebøger over horrorhistorier til politiske spændingsromaner.
Baggrund
Kim Leine er født og opvokset i Norge. Barndomsårene tilbragte han i en lille bygd, og både bygdesamfundet og familien var stærkt præget af deres tro som Jehovas Vidner. Da Kim var fem år, brød faderen med familien og det troende liv og flyttede til København. Som 17-årig efterlod Kim Leine også sin mor, stedfar og lillebror og stak af til København for at opsøge sin far. Kim boede en række år hos sin far og dennes mandlige kæreste. Her begyndte et seksuelt misbrug, hvor faderen gennem flere år misbrugte sin søn.
”Han sætter sin lid til tiden, jordens ufortrødne rotation og altings ubønhørlige fremadskriden. Intet bliver ved med at være det samme. Tiden er et fald, man falder og falder, og hvis man falder længe nok, så rammer man et eller andet.”

Født
28. august 1961 i Norge.
Uddannelse
Sygeplejerske på Bispebjerg Sygeplejerskole i 1987.
Debut
Kalak. Gyldendal, 2007. Roman.
Litteraturpriser
Bodil og Jørgen Munch-Christensens Kulturlegat, 2007. Weekendavisens Litteraturpris, 2012. Jytte Borberg-prisen, 2012. Politikens Litteraturpris, 2012. De Gyldne Laurbær, 2013. Radioens romanpris (DR Romanprisen), 2013. Nordisk Råds Litteraturpris, 2013. Søren Gyldendal prisen, 2019. Drachmannlegatet, 2019.
Seneste udgivelse
Olavs hus. Gyldendal, 2026. (Kors og kød, 1).
Inspiration
”Menneskeligt har jeg vist ikke rigtig nogen idoler, for der er jo altid et gebrækkeligt menneske bag facaden, og gudskelov for det. Men fagligt har jeg da en hel del: Hamsun, Tolstoj, Flaubert og Margaret Atwood bl.a.”
Efter gymnasiet tog Kim Leine en uddannelse som sygeplejerske, flyttede sammen med Lærke, blev gift og fik børnene Johannes og Marie. Som uddannet sygeplejerske fik Kim Leine job i Nuuk, og familien flyttede til Grønland. Det blev til adskillige ophold i Nuuk og forskellige steder på Grønlands østkyst, der i alt varede 15 år. Undervejs blev ægteskabet med Lærke slidt i stykker, og Leine levede et udsvævende liv med en lang række affærer, med alkohol og slutteligt et eskalerende stofmisbrug. I 2004 kom Kim Leine fri af sit stofmisbrug og flyttede tilbage til Danmark. I 2007 realiserede han i en alder af 46 år de litterære drømme, der er grunden til, at han siden 12-årsalderen har læst og skrevet kontinuerligt.
Siden da har et efterhånden ganske produktivt og mangefacetteret forfattervirke fungeret som et anker i Kim Leines tilværelse, for som han siger: ”Skrivningen giver mig en følelse af ro og lise, fordi det tvinger min ellers flakkende bevidsthed til at fokusere på den samme ting i flere timer ad gangen.” [4]Mathias BlennerEn fjeldvandring er en spirituel og helende oplevelse, som in…Kristeligt Dagblad, 2024-10-04..
Kim Leine bor i dag med sin nuværende kone og deres to børn på Amager.
Blokeret indhold
Dette er eksternt indhold. Derfor skal du acceptere cookies til statistik og markedsføring for at se det.
Vælg "Tillad alle"
Udvalgte bøger
- Karolines krig
Som sidste del af Kim Leines spændingsromantrilogi udkom ”Karolines krig” i oktober 2024. Den er med sine 510 sider en omfattende roman. Handlingen er dog snævret ind til ti dramatiske oktoberdage ...
Læs mere om bogen - Kalak
”Kalak” er titlen på Kim Leines anmelderroste erindringsroman, der udkom i 2007. Det er en historie om identitet, eller rettere sagt en fortælling om den voldsomme og barske kamp for at komme overe...
Læs mere om bogen - Valdemarsdag
I 2008 udkom Kim Leines anden roman ”Valdemarsdag”. I stil med debuten har romanen en åbningsscene, der med sin rå intensitet og voldsomhed giver læseren en ægte mavepuster. Fortællingen kickstarte...
Læs mere om bogen - Tunu
”Tunu” er titlen på den roman, Kim Leine udgav i 2009. Tunu betyder ryg eller bagside og betegner også bagsiden af Grønland. Og det er netop her i en lille isoleret bygd på Grønlands østkyst, at Ki...
Læs mere om bogen - Profeterne i Evighedsfjorden
I 2012 udgav Kim Leine romanen ”Profeterne i Evighedsfjorden”. Det er en stort anlagt historisk roman og den første i en trilogi med udgangspunkt i Grønlands historie. Romanens handling løber krono...
Læs mere om bogen - Afgrunden
Kim Leines roman ”Afgrunden” fra 2015 blev til i forlængelse af et filmmanuskript om den danske modstandsmand Peter de Hemmer Gudme, der som ung deltog i den finske borgerkrig i 1918. Med dette his...
Læs mere om bogen - De søvnløse
I 2016 udkom Kim Leines lille roman ”De søvnløse”. Handlingen udspiller sig over én dags forløb i den lille grønlandske by Tasiilaq, og med udgangspunkt i det lokale sygehus kastes der et kollektiv...
Læs mere om bogen - Rød mand/Sort mand
”Rød mand/Sort mand” fra 2018 er anden roman i Kim Leines planlagte trilogi om Grønland og kan læses som en art prequel til ”Profeterne i Evighedsfjorden”. Vi befinder os i 1720’erne, hvor en aldre...
Læs mere om bogen - Dansk Standard
I 2019 udkom Kim Leines ottende roman ”Dansk Standard”, der åbner et nyt spor i forfatterskabet. Romanen er en absurd horrorhistorie, der er lige dele grum, ulækker og morsom. Fortællingen er lagt ...
Læs mere om bogen - Efter åndemaneren
I 2021 udkom mammutromanen ”Efter åndemaneren”, der er sidste led i Kim Leines trilogi om Grønland. Det er en stort orkestreret roman med et imponerende persongalleri. Handlingen udspiller sig i 18...
Læs mere om bogen - Karolines kærlighed
Efter færdiggørelsen af sin store Grønlandstrilogi har Kim Leine kastet sig ud i et nyt og for ham hidtil uprøvet spor. ”Karolines kærlighed”, der udkom i 2022, er en spændingsroman skrevet som før...
Læs mere om bogen - Karolines kamp
Kim Leines ”Karolines kamp” fra 2023 er anden bog om den politiske figur Karoline Blicher. Tidsrammen er halvåret maj til oktober 2016. Karoline er blevet valgt ind i Folketinget, men partiet – som...
Læs mere om bogen
Bibliografi
Romaner for voksne
Børnebøger
Kim Leine
Gyldendal, 2015. Illustreret af Peter Bay. Billedbog.
Tegneserier
Kim Leine
Fahrenheit, 2018. Illustrator: Søren Mosdal. (Trojka, 1).
Om forfatterskabet
Artikler
Stefan Kjerkegaard
Påtale i Information, 2007-13-12.

Anders Rou Jensen
Information, 2008-02-14
Kilder citeret i portrættet
Sig mig lige…: Ned med fuld musik
Tine Maria Winther
Interview i Politiken, 2007-02-10.
En fjeldvandring er en spirituel og helende oplevelse, som in…
Mathias Blenner
Kristeligt Dagblad, 2024-10-04.



