Kristian Ditlev Jensen

Emneord:

Senest opdateret

Redaktionen
november 2025

Hovedforfatter

Helene Apelt
cand.mag., 2011

Kristian Ditlev Jensen er en alsidig skribent, der udfolder sig i et væld af litterære og kulturjournalistiske genrer. Han debuterede som forfatter med den gribende selvbiografi ”Det bliver sagt” i 2001, hvori han uden omsvøb skildrer de seksuelle overgreb, han blev udsat for som barn. Med stor appetit har han desuden kastet sig over rejseessays i ”Røde kager & grøn te” samt ”Ord i Orientekspressen”, mens han i romanerne ”Livret” og ”Opstigende Skorpion” skildrer menneskets skyggesider. Når Ditlev Jensen er bedst, formår han at fremmane tankevækkende, yderst velskrevne essays om sine utallige rejser rundt om i verden. Disse rejseessays flyder ubesværet af sted og efterlader læseren med en fornemmelse af, at Kristian Ditlev Jensen lever som en nomade, der ikke finder hvile, men hele tiden må meddele sig i ord.

Autofiktion

Baggrund

Man kan, med journalist Johanne Myginds ord, betragte Kristian Ditlev Jensen som lidt af en mønsterbryder. Han voksede op i Holbæk som søn af en rengøringskone og en slagteriarbejder, og det lå ikke i kortene, at han skulle krydse det akademiske spor og endda springe ud som forfatter. For som han selv siger, var barndomshjemmet ikke præget af tunge litterære værker: ”De eneste bøger, vi havde derhjemme, var Lademanns Leksikon, som vi brugte til at bygge tunneller med, når vi legede med biler, og så nogle bogklubbøger, som knitrede, når man åbnede dem, fordi de aldrig havde været åbnet før. Det er næsten perverst, at jeg er blevet forfatter.” (Kristian Ditlev Jensen i ”Opdrift”, s. 166).

”Denne rejse er så sammensat, at jeg sommetider nærmest må skrige højt. Verden er vendt på vrangen. Det fattigste land, jeg endnu har set, er rigt på næsten alt – undtagen lige retfærdighed. De rige om bord er på mange måder afsindig fattige, når de med deres forskræmte blikke kigger foragtende ud på deres medmennesker. Jeg sidder og drømmer, at al denne perversitet – det koloniale som sindbillede – kan sammenfattes i en lænestol af mørkt træ med udskårne snirkler betrukket med ægte zebraskind.”

”Ord i Orientekspressen”, s. 160.

Selv lægger Kristian Ditlev Jensen ikke skjul på, at han i sin higen efter at bryde med forældrenes levevej valgte en radikalt anden tilværelse. Det at gøre op med forældrenes forventninger førte til en skamfølelse over hans arbejderklassebaggrund, for på studiet var han ikke lige så kultiveret som studiekammeraterne. Selv siger han om sit opgør med barndomshjemmet: ”Jeg har altid følt, at jeg tog en uddannelse med livet som indsats.” (Johanne Mygind: ”Opdrift”). I forfatterskabet beskæftiger han sig gentagne gange med æstetik, gastronomi, sprog og litteratur. Det kan måske aflæses som udtryk for, at han ønsker at tilegne sig en dannelseskultur, som modsvarer opvæksten i Holbæk.

Foto: Søren Rønholdt

Født
27. januar 1971 i Holbæk.
Uddannelse
Har studeret litteraturvidenskab og kulturjournalistik ved Københavns Universitet. Blev i 1997 uddannet fra Forfatterskolen.
Debut
Det bliver sagt. Gyldendal, 2001. Selvbiografi.
Litteraturpriser
Weekendavisens Litteraturpris 2001. Debutantprisen på Bogforum 2004. Drachmannlegatet, 2021.
Seneste udgivelse
Sammen med Gabriela Mery-Ann Zoffmann: At sige verden ret farvel. Gyldendal, 2025. (Erindringer).

Som skribent favner Ditlev Jensen bredt, og han skriver både rejseessays, kriminalromaner, dramaturgi og madanmeldelser. Han skriver for flere af de store danske dagblade og er også foredragsholder. Faktisk er han så afhængig af at kunne meddele sig via det skrevne ord og dermed indgå i en slags dialog med andre, at han må nedfælde alle sine oplevelser: ”Sagen er faktisk nok den, at jeg aldrig har kunnet lide at være alene. Nogensinde. Jeg er et udpræget socialt menneske. Et menneske, der har en voldsom meddelelsestrang, og som i grunden ikke kan opleve noget som helst, uden lige at skrive en artikel om det, tage en note til en roman – eller endnu bedre, sætte ord på det verbalt […] Der skal etiket på – ellers har det ikke rigtig fundet sted.” (Kristian Ditlev Jensen: ”Ord i Orientekspressen”).

Som læser mærker man tydeligt dette skriftlige engagement, der udmønter sig i overdådigt sanselige beskrivelser af mad, mennesker og rejser.

I 2005 debuterede Kristian Ditlev Jensen som dramatiker med stykket ”Rigets Tilstand” på teatret Får302. For en kort bemærkning har han været inde over politik som medlem af det daværende parti Ny Alliance og var kandidat til folketingsvalget i 2007. Fra 2008-2009 var han ansat i Klima- og Energiministeriet som taleskriver for den tidligere konservative klimaminister Connie Hedegaard.

Udvalgte bøger

Genrer og tematikker

Selvom Kristian Ditlev Jensen vover sig ud i mange forskellige genrer, kan man let genkende hans motivvalg og essayistiske stil. Forfatteren lever lidt af en nomadetilværelse, og de mange rejser, han begiver sig ud på, kan man kalde en form for kontinuerlig dannelsesrejse, for rejsen er et tilbagevendende tema i forfatterskabet. Den essayistiske stil, som karakteriserer både rejseskildringer og romaner, er en rejse udi menneskets dårskab og har fokus på sproget som kommunikationsmiddel og det at være uden fast grund under fødderne. Både hans skønlitterære og faktuelle virke er præget af hans akademiske interesse for sproget som fænomen, og det gør hans romaner til lærestykker, der fjerner fokus fra et egentligt plot.

Der er i Kristian Ditlev Jensens litteratur en kredsen om mad og alkohol som rus- og nydelsesmidler. I ”Opstigende Skorpion” samt i ”Livret” spreder duften af veltilberedt mad sig fra bøgernes sider og ind i læserens stue. Hans værker er en eksplosion af smag, farver, lugte og lyde, hvilket de detaljerede beskrivelser af hvinende søde japanske kager eksemplificerer. Det sanselige forhold til såvel tilberedelsen som fortæringen af mad er et gennemgående træk i forfatterskabet, og ”Livret”afslører fortælleren endda, hvordan man kan tilberede både hunde, rotter – og friskfanget kat: ”Find en kat og slå den ihjel. Flå skindet af den. Fjern indvoldene og rengør dyrets indersider. Skær dyret ud i passende stykker og læg dem i en på forhånd tilberedt marinade. […] Kog det hele op og lad det siden simre, indtil kødet er mørt. Hæld væden fra og giv katten et hurtigt opkog, inden retten serveres.” (”Livret”, s. 387).

Velbekomme. Ditlev Jensen udfordrer læserens forestillingsverden, da det groteske forhold mellem fortæringen af kødet kobles sammen med død og lemlæstelse, og det skildres med vulgær detaljerigdom. Det grænseoverskridende forhold til mad, død og fysisk lemlæstelse udpensles f.eks. i ”Livret”, hvor vrangen vendes ud på både dyr og mennesker.

I ”Ord i Orientekspressen” refererer Kristian Ditlev Jensen til barndommens overgreb, som han skildrer med sans for barnets offerposition og skamfølelse i ”Det bliver sagt”. Måske den grundlæggende smerte også kan genfindes i ”Livret”, hvor hovedpersonens kone begår selvmord, samt i skildringen af den ensomme helt Wolfgang Thornblad. I ”Opstigende Skorpion” samt ”Livret” berøres de mere korrupte og korrumperede sider af den menneskelige natur.

Beslægtede forfatterskaber

At netop rejsen fylder så meget i Kristian Ditlev Jensens faktuelle såvel som litterære virke, kan få en til at tænke på en anden rejseskribent, nemlig H.C. Andersen, der også er kendt for sine medrivende rejsebeskrivelser. Med indføling og sanselighed beskriver H.C. Andersen fremmede himmelstrøg. I rejseskildringerne fra ”En Digters Bazar” (1842) beskriver han f.eks. togrejsen som en hypermoderne transportform. I kontrast hertil beskriver Kristian Ditlev Jensen, der foretager sine rejser i 2005/2006, togrejsens langsommelighed som en stor kvalitet i modsætning til flyrejsen.

I Robin McCoys besættelse af mad aner man et vist slægtskab med den franske hovedperson Babette i Karen Blixens novelle ”Babettes Gæstebud” fra 1950. I denne fortælling forsager et ældre søskendepar livets verdslige glæder, mens deres franske kokkepige Babette, der engang var kok på en parisisk luksusrestaurant, tilbereder et mirakuløst festmåltid, der forener krop og sjæl. Her bliver det daglige måltid nærmest ophævet til en slags kærlighedsaffære. Også madanmelderen Robin McCoy og kokken Midori forenes i kraft af maden.

Kristian Ditlev Jensen er ikke den eneste, der på skrift beskriver de seksuelle overgreb, han blev udsat for. Frederik Roed gengiver sine erfaringer i den nyligt udkomne selvbiografi ”Messedreng” (2011), hvori hovedpersonen også føler sig svigtet af sine forældre og finder trøst hos en katolsk præst, der udviser faderlig omsorg for ham. I lighed med Ditlev Jensens erfaringer med Gustav er præstens omsorg udtryk for et forkvaklet forhold til seksualitet, og den unge Frederik udsættes for præstens seksuelle tilnærmelser. Ditlev Jensen trækker i sit forfatterskab på aktuelle sociale problemstillinger og han bruger egne erfaringer i både selvbiografien og i de mange rejseessays. Kristian Ditlev Jensen skriver om det, der rører sig i ham samt i samfundet, hvilket giver forfatterskabet almen gyldighed.